Gjest Kjell Lauritzen Skrevet Mars 7, 2009 Skrevet Mars 7, 2009 I eldre tider var det jo slik at bl. a. selvmordere ikke fikk lov til å bli begravet i innviet jord, men måtte begraves utenfor kirkegårdsmuren. Er det noen som vet når denne (u)skikken opphørte ? Kom da denne forandringen i lovs form ?
Gjest Yngve Nedrebø Skrevet Mars 7, 2009 Skrevet Mars 7, 2009 Salmonsens leksikon sier under 'Selvmord' bl.a. 'For Norges Vedk. blev N.L. 6-6-21 helt ophævet ved Strl. af 1842, der lige saa lidt som den ny Strl. af 1902 betragter S. som en strafbar Handling.'NL 6-6-21: 21. 'Den, som sig selv ombringer, have sin Hovedlod forbrut til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken, eller paa Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og Raseri. 'Det vi ser i kildene er at man ofte valgte å definere selvmordet som gjort i 'raseri' eller sinnsforvirrelse, og da kunne man begrave vedkommende på kirkegården, men normalt uten seremonier.
Gjest Sigbjørn Sandsmark Skrevet Mars 7, 2009 Skrevet Mars 7, 2009 Ikke vet jeg-. Men sønn tilsognepresten i Hå har skrevet i sin doktorgradsavhandling om Garborg at der måtte søkest til amtmannen for å få lov til å gravlegga Eivind innenfor kirkegårdsmuren. Eivind hengde seg, og var far til Arne.
Recommended Posts