All aktivitet

Et forsøk med ‹hull›: [453b] 01 Skyldsetningsforretning Aar 1891 den 1 Juni samledes 02 paa Gaarden Skikkeland følgende Mænd, nemlig Ole Samson[?] 03 Jerstad, Osmund Kristiansen Sandvand, Gabriel Johannesen 04 Bjørnestad og Jacob Gabrielsen Omland for i Henhold til 05 Opnævnelse fra Hr. Fogden i Lister af 29de f. M. at afholde 06 en Skylddelingsforretning i det Aanen Samuelsen 07 Skikkeland tilhørende Brug No 15 under Gaards No 153 Skikke- 08 land i Liknæs af Skyld 4 1/2 Engelsker eller ny een 1 Mark 09 3 Øre, hvoraf Tønnes Osmundsen har tilkjøbt sig den 10 saakaldte Kjeleodden og Samuel Aanensen Halvdelen af 11 det øvrige Brug. – Disse Parter var tilstede og paaviste 12 Eiendommen, der blev befaren, Indmarken opmaalt 13 og boniteret. – Forretningen fik derefter følgende 14 Udfald. 15 No 1 Aanen Samuelsen erholdt den vestre Deel af Bruget 16 med 50/100 af Brug No 15 og kaldes Porsgrund[?]. – 17 a) af Indmarken den vestre Deel efter en Delelinie 18 der begynder ved Andreas Abrahamsens Skifte og 19 gaar i nordlig Retning efter Mærkestene til søndre 20 Ende af et gammelt Stengjerde bøier derfra mere øst- 21 lig og gaar linieret efter flere Mærkestene til Fjøset[?], igjen- 22 nem dette og videre til Fjeldryggen følger denne og Fjeldapsen[?] og 23 Mærkestene til paa Heien[?] gjør der Vinkel mod Vest og slutter 24 mod Bumarken paa søndre Aasen. – 25 b) Den vestre Del af Lian. Skiftet begynder ved Djubkambækk[en] 26 gaar i sydlig Retning op Starebæk[?] i ret Linie til paa Porskjær- 27 hei, bøier saa mere vestlig efter samme Hei til dennes 28 søndre Ende, gaar saa efter Fjeldryggen og Mærkestene atter 29 mere vestlig og slutter paa Fjeldet. – Denne Deel grændser 30 mod Vest til Lars Kr. Larsen Tønnes Homplands og Lars 31 Abrahamsens Slaattestykker, mod Nord til Djubkam- 32 bækken og mod Øst og Syd til den beskrevne Skiftelinie. 33 c) Den nordre Deel af Torvmyren i Kalvedalsmyr. Dele- 34 linien begynder i vestre Ende ved Bygdeveien, hvor 35 Mærkesten er sat og gaar efter flere Mærkestene i ret 36 Linie i østlig Retning gjennem Myren til Lyngbækk[en] 37 paa dennes østre Side – 38 No 2 Samuel Aanensen erholdt den østre Deel med 39 2 21/100 Engelsker eller ny een[?]: 51 Øre efter Forholdstal 40 49/100 og bliver BrNo 28 og kaldes Slettevold. 41 a) Den østre Deel af Indmarken. Delelinien efter den 42 under No 1 Litr a beskrevne Skiftelinie – 43 b) Den østre Deel af Lian. Delelinien efter den under 44 No 1 Litr b beskrevne Skiftelinie samt Slaatten Djub- 45 kammen omringet af de gamle Grændselinier – 46 c) Den nordre Del af Torvmyren i Kalvedalsmyr. Delelinien 47 begynder i vestre Ende ved Bygdeveien, hvor Mærkesten 48 er sat og gaar efter flere Mærkestene i ret Linie i østlig 49 Retning gjennem Myren til Lyngbakken paa dennes [454a] 01 vestre Side 02 c) Den søndre Deel af Torvmyren i Kalvedalsmyr 03 Delelinien efter den under No 1 Litr c beskrevne Linie 04 No 3 Tønnes Osmundsen Hellestøl erholdt Jordstyk- 05 ket kaldet «Kjeleodden» tillagdes en Skyld af 4/100 Engelsk 06 eller 1 en Øre. Forholdstal 1/100 og kaldes fremdeles 07 Kjeleodden og bliver BrugsNo 29. Grændser mod Nord og 08 og[sic] Øst til hans forrige Eiendom mod Syd til Bumarken 09 der tilhører No 1 og 2 og mod Vest til Høineselven[?] 10 Parterne i Forening med Skyldsætningmændene be- 11 fandt at Bumarken ei med Fordel kunde deles, hvorfor 12 den forbliver fælles for No 1 og 2 – 13 No 2 Samuel Aanensen har efter eget Valg ret til Ved- 14 hugst af 6 sex Egetæer i [??] i Aanen Samuelsens 15 Eiendom og kan lade dem forblive staaende om han 16 ønsker det indtil 10 - ti - Aar fra Dato, forøvrig eier En- 17 hver Skoven hvor han er tildelt Jord. – No 1 har Frihed og 19 Ret til hver anden Dag at lede Vand fra Kværnbækken i lukket 20 Dige bag Fjøset over No 2’s Eiendom ind paa sin egen ne- 21 denfor Vaaningene naar det i Tørke befindes gavnligt 22 til Engvanding. De gamle nødvendige Veie bibeholdes. 23 Kværnefaldet i Bækken er fælles for No 1 og 2 med lige An- 24 del. Forøvrigt er ingen Fællesskab indført enten i Jord 25 eller Skov, ligesom det attesteres, at disse Parceller har hver 26 for sig saa stor Værdi at de afgiver betryggende Sikkerhed for 27 Skatter og Afgifter med Inddrivelsesomkostninger i Hen- 28 hold til Lov af 4 Juli 1884. – 29 Det blev bestemt at denne Forretning bliver at afhjemle 30 paa Høstthinget og hvorom Vedkommende Parter er under- 31 rettede – Skikkeland den 2. Juni 1891. 32 Ole S. Jerstad. O. Sandvand. Jacob G. Omland. Gabriel J. Røine[?]- 33 stad m. p. h. Pen Mvh

Kan hende Hole er etternamnet til nr. 18 sidan Hole er eit gardsnamn i Gloppen. PS: Har sjekka; Susanne Lovises far har etternamnet Rørvig ved dåpen.

I så fall må det være feil at Riborg skal ha vært 18 år ved sitt 1. giftermål i 1734. Hun kan altså ikke være f. 'ca. 1716', men snarere rundt (eller før) 1690. Hr. Hans Olsen til Torsken skal ha dødd i 1702.

Hei A Du spurte om anene til Ole Iversen Alm f 1835 Foreldre : Iver Steffensen Alm (Brandbu) 1791-1869 gm 1821 Anne Olsd Nestegge 1804-1873 Besteforeldre Steffen Iversen Alm 1753-1839 hm 1779 Marte Iversd Jorstad 1758-1841, Bruker på Alm i Brandbu Ole Olsen Nest-Egge f Elken c 1761-1851 gm 1787 Randi Guttormsd Haug Sø (i Tingelstad) 1768-1833, Bruker på Nest-Egge i Brandbu Dette er en svært stort slektskrets på Hadeland. Iver Steffensen familie https://www.histreg.no/index.php/person/pv00000001371519 Anne Olsdatters familie https://www.histreg.no/index.php/person/pd00000036459829 B: Kirsti Nilsd f Rettrum 1839 utvandret til Amerika i 1883 med barna Iver Andersen f 1864, Anne Andersd f 1866 og Kirsti Olsd f 1880. To Andre barn Nils Andersen f 1886 og Kristian Andersen f 1862 utvandret 1881 og 1881. Hadeland Emigrant forum har opplysninger om alle disse i Amerika Om Kirsti : https://www.histreg.no/index.php/person/pv00000001424500 mvh Per Jacob

Forslag: 17: Susanne Lusie[?] Nilsdtt. Hole[?] 18: døvstum Peder Rasmusen 19: dr Marthin Pedersen Seim Mvh

Hvem var foreldre til Riborg Hansdatter Hveding: I 1757 var det skifte etter Daniel Hansen Hveding, Elvevold, Karlsøy. Han var sønn av Anne Marie Nilsdatter og Hans Olsen, res.kap. til Torsken. I skiftet nevnes moren Anne Marie Nielsdatter, brødrene Niels Hansen Hveding og Ole Hansen Hveding og søsteren madame Ribore Hansdatter Hveding enke etter Jørgen Deshington, Sortland, Vesterålen. https://media.digitalarkivet.no/view/25021/117

greier ikke å se riktige navn på person nr 17, 18 og 19. Hvis noen kan hjelpe meg? SAB, Folketelling 1885 for 1301 Bergen kjøpstad, 1885, s. 3419 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ft60030816000077

Jo,det tror jeg du har rett i. Rett og slett beskrivelse av hvor stokken skulle plasseres.

Hei Jan. Jeg ser at jeg ifm. arbeide med slekter for Vang historielag har vært "innom" de slekter du viser til. Dersom det fortsatt er aktuelt kan du sende meg en mail på det du leter etter. Kanskje jeg kan hjelpe deg noe. Finn H Martinsen Finnhmartin43@gmail.com

Hei . Takk for svar til dere begge. Det gjelder garden Skjekkeland/Skikkeland i Kvinesdal ja så det må stemme!

Og DER ‹simultanpostet› jeg med Ivar. Beklager. Mvh

Det kunne være en fordel å vite navnet på gården du er ute etter . . . 😉 Er det «Skikkeland» muligens nåværende Skjekkeland i Kvinesdal? Det er en skylddelingsforretning over denne gården som begynner øverst på side 453b. i lenken din. B-en refererer til ‹baksiden› av side 453 (v. side av protokollen) Man paginerte ofte bare ‹a-sidene› / ‹forsidene› – som på høyre side her «454». Som da vil bli 454a. Håper det er begripelig. Mvh

454 kan vere "folium" ("fol."), eller blad. Oppslaget i lenkja har framsida av fol. 454 til høgre (ofte kalla fol. 454a); og baksida til venstre på neste oppslag (fol. 454b). Her er det ei skylddeling til venstre "No.1", (fol. 453b), som gjeld "Gaarden Skikkeland" "No. 2" (fol. 454a) er ei "Executionsforretning", No.3 (fol. 454b) er ei avløysing (av ein obligasjon) og No. 4 eit "Skadesløsbrev"

Hei . Er det noen som kan hjelpe meg å tyde skylddeling fra 1891? Skal visstnok beskrive en del grenser for gården . Men jeg skjønner ikke noe. Står i grunnboka det skal være beskrevet på side 454 i denne panteboka. https://media.digitalarkivet.no/view/18838/455 Setter stor pris på hjelp . Skjønner nesten ingen ting av hva som står her, eller hvor på siden det står. Er det slik å forstå at begge sidene bruker samme sidetall her? Etter det lille jeg forstår virker det som skylddelingen begynner øverst på venstre side og slutter av midt på høyre side . Kan dette stemme? Setter svært stor pris på hjelp.

Bra tltak! I Bergen burde Jakob Andersen (Dishington) være fanget opp av Koppskatten i 1645, jeg tror det må være denne, i Rode 9: https://media.digitalarkivet.no/view/295399/11 Slik jeg leser det: Jacob Andersøn oc hans quinde med oc hans broder Anders Andersøn borger, 1 pige. Og det er fristende å tro at denne Anders Andersen er den som ifølge borgerboken fikk borgerskap 07.02.1643: /https://media.digitalarkivet.no/view/295399/11 7 feb: Anders Andersen fød paa Orchenøy, hvis jeg leser det riktig.. Har noen synspunkter her?

Hei! Eg lurer på om nokon kan hjelpe meg å tolke årsaken til denne eksekutionen (nr. 55) og kva som blei utfallet. https://www.digitalarkivet.no/tl20061204341119 Mvh Ole Chr. 😊

Du finner Anders Arvesøn omtalt i Sandsværs historie. Bind III : Gårds- og slektshistorie - Side 254 - https://www.nb.no/items/16547441b2ce17c46c8e09faffaca8dc?page=257&searchText="Anders Arvesøn" - Side 242 - https://www.nb.no/items/16547441b2ce17c46c8e09faffaca8dc?page=241&searchText="Anders Arvesøn" Datteren Olene (Olea) omtalt (død 1814) i Sandsværs historie. Bind V : Gårds- og slektshistorie - Side 164 - https://www.nb.no/items/5f26e97eaeb9671b42aafab4bdd19e1b?page=167&searchText="Olea Andersdtr. Ullebergeie" Olea (Olene): Ministerialbok for Sandsvær prestegjeld 1809-1817 - https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000001299953

Ja, hei Matthias, litt mystisk dette, min far gjekk med mat til Hanna då han var liten, kanskje 5-7 år? Det kan ha vore 1905-06. Men Hanna kan ha flytta like etter det. Eit av dei mange tinga me aldri kom på å spørja våre foreldre om, sjølsagt. Men ho er ikkje i ft. 1910, så ho er vel død mellom 1905 og -10?

Fant følgende familie i folketellingen 1801 Sandsvær prestegjeld: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058279001779 Og - antagelig - hans dåp i Ministerialbok for Sandsvær prestegjeld 1725-1809: https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000003490416 Men ellers ingenting om familien - verken vielse eller barnedåp. Noen som kjenner til familien? Og spesielt skjebnen til datteren Olene...

Jeg får prøve å lete i hovedrullene også. Har ikke gjortdet før, så det blir en ny utfordring. Skal også se nøyere på hvem som er faddere til Oles barn.

Dette var en interessant diskusjon som jeg ikke har tenkt så mye på tidligere. Min morfar flyttet fra Hegra i Stjørdalen til Halsan ved Levanger på 1920-tallet. Han het Hans Pedersen Lund. Lund(en) var gårdsnavnet. Familien tok navnet Lund ved flyttingen. Jeg tror ikke det var noen myndighet som la seg borti saken. Og alle etterkommerne fikk navnet Lund (ikke Hansen som kunne ha vært et alternativ)

Tusen takk, Mathias; det var Gunnar Stendals samlingar eg var på jakt etter.

dette er vel broren i 1900 på Rønneberg (Røyneberg) i Sola/Håland https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037270002247 Han blir enkemann i 1904 https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000004731549 Kanskje det motiverte Hanna til å flytte til ham? Men hun bor ikke der i 1910 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036633002937

Aarsvold i 1850 vel? 01.11.1855 til Norge https://www.nb.no/items/c4093ab59485993b83006a1cfc8d1e45?page=1&searchText=juno , og han var passasjer fra Bergen 7/11-1855. I 1856 er Aarsvold på Virgo. Juno af Bergen, på 62 ton i 1880: https://www.nb.no/items/d7f62f0feba75f015c1c69531614b8be?page=87&searchText=juno Men Juno står ikke i skips-panteregisteret for Bergen, selv om det gir treff i avisene etter 1855 på Jagt Juno af Bergen: https://media.digitalarkivet.no/view/13147/18 Kun en indikasjon på at den kan ha havnet i Bergen eller gått ned på vei hjem i 1855, men flere jekter med det navnet etter 1855.

Ja hei, Lars, dette er jo på grensa til det pinlige, kvifor har eg ikkje sett det som står i bygdeboka her. Ja, Mækjervik, eller i dagligtalen «Vikjå», var jo plassen der Hanna budde, men så flytta ho altså til broren på Sola. Må då undersøkja om ho er gravlagt i Sola.