All aktivitet

Dette er vel skifte etter faren, Jens Larsen Hassel med kone Randi Erichsdatter Buskerud fylke, Eiker, Modum og Sigdal, Skiftekort (1676-1828), Dokumentside, Side 1811 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20100224631811

Det er kanskje de som gifter seg i Modum i 23.7.1752? Buskerud fylke, Modum (Heggen), Nykirke, Snarum i Modum, Ministerialbok nr. 2 (1741-1782), Viede 1752, Side 618-619 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20061220650625 Nr 6, høyre side Ereck Jensøn Hassel med Pigen Kiersten Gundersdatter Lerskallen

It seems so. For some burials, it is noted that they were at other graveyards. The remaining, including this one, were supposedly at Lade Churchyard. Nothing is said about where the ceremony was held. It can be at the churchyard. However, the "graveside" ceremony (three shuffles of soil on the coffin) is sometimes held in the church (hence, possibly in the methodist assembly hall*)). Then the coffin is brought to the graveyard. *)The methodist church in Trondheim was built in 1925. Before that, (from 1881) the community owned a building with a hall/room used for their meetings. [source: Trondheim Byleksikon, 1996]

Tusen takk

25/4-1873 Duen JA i Stavanger til Stockholm - av 10/11-1873 i Stavanger 6/4-1875 Duen i Stavanger til Rasvaag & Udl . - av 31/5-1875 i Stavanger Dåp: https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000040533086 1858 Viet: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052234017221 Gurine f. Tønnesen Rasvog FT1900 Chicago: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:MS3R-T63?lang=no ankomst 1884. 1909 Gurine død som enke: https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QGND-VVMV?lang=no

Would this mean that she is buried at Lade Church? But the graveside ceremony was done by a Methodist pastor at Lade’s graveyard?

Født/dåp 13/7-1834 i Stavanger Folketelling 1865 - Stavanger, skipper, gift med Gurine Folketelling 1875 - Stavanger, Rosenkildehagen, skipper, gift med Gurine Stavanger sjømannskontor, AV/SAST-A-102006/F/Fc/L0001: Skipper- og styrmannsrulle, patentnr. 1-518, 1860, s. 27 18/4-1860 styrmand på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 12/11-1860 i Stavanger 15/4-1861 styrmand på Charlotte i Stavanger til Newcastle - av 3/9-1861 i Stavanger 9/4-1862 styrmand på Charlotte i Stavanger til Grimsbye - av 11/12-1862 i Stavanger 13/4-1863 styrmand på Charlotte i Stavanger til Stockholm - 19/10-1863 i Stavanger 13/4-1864 skipper på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 27/7-1864 i Stavanger 27/7-1864 skipper på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 24/10-1864 i Stavanger 26/4-1865 skipper på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 21/11-1865 i Stavanger 24/4-1866 skipper på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 17/12-1866 i Stavanger 20/4-1867 skipper på Charlotte i Stavanger til Stockholm - av 21/10-1867 i Stavanger 14/4-1868 skipper på Charlotte i Stavanger til Newcastle - av 7/12-1868 i Stavanger Stavanger sjømannskontor, AV/SAST-A-102006/F/Fb/Fbb/L0004: Sjøfartshovedrulle, patentnr. 1-792 (del 1), 1869-1880, s. 123 (alle som skipper) 23/3-1869 Charlotte i Stavanger til England - av 11/12-1869 i Stavanger 9/5-1870 Charlotte i Stavanger til Østersjøen - av 17/12-1870 i Stavanger 26/9-1871 Jasai i Stavanger til Danzig - av 14/12-1871 i Stavanger 25/4-1873 Duen? i Stavanger til Stockholm - av 10/11-1873 i Stavanger 28/3-1874 Duen i Stavanger til Bergen & Udl. - av 24/11-1874 i Stavanger 6/4-1875 Duen i Stavanger til ??? & Udl . - av 31/5-1875 i Stavanger 5/7-1875 Urda i Stavanger til England - av 12/11-1875 i Stavanger 4/4-1876 Urda i Stavanger til Chrsund & Udl. - av 13/12-1876 i Stavanger 5/4-1877 Urda i Stavanger til England - av 13/7-1877 i Stavanger 20/7-1877 Urda i Stavanger til England - av 19/11-1877 i Stavanger 27/3-1878 Urda i Stavanger til Malmøe - av 12/11-1878 i Chrania 3/4-1879 Urda i Stavanger til England - av 5/11-1879 i Stavanger 23/3-1880 Urda i Stavanger til England - av 24/11-1880 i Stavanger 29/4-1882 Urda i Stavanger til England - av 13/11-1882 i Stockholm Klarer noen fulle inn de åpne punktene i min transkribsjon? Finner noen mer om han?

Litt rettingar: "Aar 1866 den 3de April blev Auctionsret sat paa Gaarden Ramsøe for ifølge Reqvisition af Gaardbruger Lars Olsen Ramsøe grundet paa hans forestaaende Afreise til Amerika at bortsælge endeel Løsøre Effecter ham tilhørende. Forretningen administreredes paa herr Soren- skriver Fleischers Vegne ved const[itueret] Lensmand L. Ohnstad i Overvæhr af medunderskrevne opnævnte og tilsagte Vidner, Fanejunker G. Frettem og Ragnald Olsen Stalemsøen Hvorda Blev fremlagt de til nærværende Forretning ud- ferdigede Placater forsynet med Paategning i [Fol. 92a] Anledning Bekjendtgjørelsen hvilke Bekjentgjørelser ved- legges Protocolen for senere ind[....?] at følge Udskrif- ten af denne Forretning. Derefter blev i forening med Reqvirenten forfattet og oplest følgende Conditioner"

Skiftekortet: https://www.digitalarkivet.no/sk20100224631125 Originalen: https://www.digitalarkivet.no/sk20081028610614 Ivar S. Ertesvåg har hjulpet meg å tolke originalen - og ære være ham for det!): Enken Kirsti Gundersdatter er datter av Gunder Gulliksen Hovengen og hans 2. hustru Guri Torgeirsdatter Linderud: https://www.digitalarkivet.no/sk20100224633889 se barn nr 7 på side 2. Men fyrvogteren har jeg ikke funnet noe informasjon om før skiftet etter ham (bortsett fra at paret fikk - og mistet - en datter Randi i 1773)... Noen som vet noe mer om hans fortid?

Innflyttet til Tønsberg fra Kvernes i 1840 https://www.digitalarkivet.no/view/285/pi00000000157179

Han tjente i alle fall på tollstasjonen i Drøbak. Finner ham der i 1865 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038005000426 1870 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053322000289 Pensionert i 1875 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052126000830 og døde der i 1882 https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000003866262

Are, Det var en trist beskjed å få. Takk for at du tok deg tid til å svare meg. Det var også fine minneord du har skrevet. vennlig hilsen Marianne Holck

Takk for info Henrik men jeg "forsker" kun på Hansines og Oles etterkommere i USA. Mye å finne der. Sikkert på Ancestry også men det koster og er ikke aktuelt.

[Fol. 94a] "98 - 3 voxne Sauer 5-2-18 - Mons O. Løhn 99 - 3 Gjømrer 3-4-0 - do. do. 100 - 2 do. 2-2-12 - do. do. 101 - 1 Griis 5-2-1 - Mikkel Rygh 102 - 1 Klaffebord 0-3-17 - Torger Ettervold 103 - 1 Langbord med Forsede 0-1-0 - Erik T. Hylland 104 - 1 Fiskegarn 0-1-0 - Erik Gudvangen 105 - 1 do. 0-1-15 - do. do. 106 - 1 do. 1-0-4 - Peder J. Tufte 107 - 1 do. 0-4-6 - Erik Gudvangen 108 - 1 do. 0-2-0 - Iver T. Hylland 109 - 1 Vindekjerne 0-3-16 - T. Hylland 110 - 1 Einetræ 0-0-5 - L. Ohnstad 111 - 1 do. 0-0-12 - Ole Johnsen Gudvangen 112 - 1 Tønde Korn 3-0-2 - Knud V. Markusteigen 113 - 1 do. do. 3-0-4 - Anders Olsen Staleim 114 - 1 Saat[...] 0-0-16 - Mons O. Løhn 115 - 1 Stol - 0-0-2 - Viking Hauge 116 - 1 Vindetræ 0-0-2 - do. do. Tilslagsum 156-3-9."

[Fol. 93b] "59 - 1 Slaguhr 4-1-7 - Erik T. Hylland 60 - 1 Sængsted 2-1-0 - Jens Drægelie 61 - 1 do. 0-2-12 - Tosten Hylland 62 - 1 H[...] 0-0-8 - do. do. 63 - 1 Sengestæd 0-0-12 - do. do. 64 - 1 Speil 0-1-12 - Jens Drægelie 65 - 1 Vengsne 0-1-14 - Hans M. Ramsøe 66 - 1 Ar 0-0-12 - T. Hylland 67 - 1 do. 0-0-9 - Hans M. Ramsøe 68 - 1 do. med Vengsne 0-4-0 - T. Hylland 69 - 1 Vævstol med Bum 1-0-5 - Rognad Stalumsøer? 70 - 1 Bog - 0-0-12 - L. Ohnstad 71 - 1 Kjerre 6-1-2 - Iver A. Tufte 72 - 1 Øltrakt 0-0-5 - L- Ohnstad 73 - 22 Melkekopper a 12 sk. pr. 2-1-0 - Hendrik Jordalen 74 - 1 Kjerne 0-0-6 - Erik Larsen Ramsøe 75 - 1 Hestesæle 0-1-0 - Jens Drægelie 76 - 1 do. 0-2-2 - Ole Staleim 77 - 1 Bagsæle 0-3-2 - do. do. 78 - 1 gammel do. 0-0-5 - Lars Hambre 79 - 1 Par Kløvk[...] 0-0-13 - Lars Hambre 80 - 1 Skeppemaal 0-1-20 - Bottolg Dræge 81 - 1 Kontøre No. 1 0-0-15 - Tosten Hylland 82 - 1 do. No. 2. 0-0-13 - Erik T. Hylland 83 - 1 do. No. 3. 0-1-20 - Tosten Hylland 84 - 1 Enetræ 0-0-6 - Peder Andersen do. 85 - 1 do- 0-0-6 - Ole Andersen Hambre 86 - 1 Furetønde 0-0-12 - Bottolf Dræge 87 - 1 do. 0-0-12 - do. do. 88 - 1 do. 0-0-6 - Kjel Ramsøe 89 - 1 rødsidet 2 Aars gammel Qvie 6-0-6 - Bottolf Dræge 90 - 1 Koe Frydekoe 12-2-12 - Jens Drægelie 91 - 1 do. Dyrekoe 12-3-0 - Ole Staleim 92 - 1 do. Silkefereie? 8-4-12 - Jensine Tveite 93 - 1 do. Rødsid 12-1-0 - Nils Olsen Bakke 94 - 1 do. Leirkoe? 13-0-0 - Ole Staleim 95 - 1 do. Kjenros 11-2-12 - Jens Drægelie 96 - 1 Aars gammel Stud 5-0-6 - Svend J. Tufte 97 - 3 voxne Sauer 6-1-12 - Erik T. Hylland"

[Fol. 93a] 24 - 3 Suthøvler [Stuthøvler?] 0-0-6 - Mikkel Rygh 25 - 2 Diverse Sager 0-0-7 - L. Ohnstad 26 - do. do. 0-0-6 - Jens Drægelie 27 - 1 Kløvsaddel 0-2-23 - Tosten Hylland 28 - 1 do. 0-1-0 - Lars Svendsen Rygh 29 - 2 do. 0-0-9 - do. do. do. 30 - 1 Ridsaddel 2-0-6 - Ole K. Staleim 31 - 1 Smiehammer 0-0-19 - Mikkel Rygh 32 - 1 Tønningehammer? 0-1-2 - Erik T. Hylland 33 - 1 Slægge 0-2-7 - Mons O. Løhn 34 - 1 Smietang 0-0-17 - Mikkel Rygh 35 - 1 Smiested 1-0-1 - G. Krettem? 36 - 1 Skruested 0-3-2 - Mons O. Løhn 37 - 1 Sømlaae? 0-0-18 - do. do. do. 38 - 1 Dragsted 0-0-2 - Tosten Hylland 39 - 1 Brækstang 0-2-14 - Torger Ettersvold 40 - 1 Smiebelg 1-0-14 - L. Ohnstad 41 - 1 Slibesten 0-3-0 - Knud V. Markusteigen 42 - 1 Jærnbolt 0-0-17 - Eiel Lunde 43 - 1 Kasse med Malersager 0-1-4 - Ragnad Staleimsøen 44 - 1 Hugge[...] 0-0-20 - Elling Tveite 45 - TjæreKrus 0-0-12 - Erik Gudvangen 46 - 1 ParafinLampe 0-1-2 - John KNudsen Vangen 47 - 1 Kahr 1-0-0 - Jensine M. Tveite 48 - 1 Me[...] 0-1-3 - Mikkel Rygh 49 - 3 Smøræsker? 0-0-20 - M. Hansen ved sin Kone 50 - 1 Smørbytte? 0-1-4 - Mons O. Løhn 51 - 1 do. 0-1-6 - Erik T. Hylland 52 - 1 Høvelbænk 0-1-23 - Kjel Ramsøe 53 - 12 Voge [...] 0-2-21 - Knud V. Markusteigen 54 - 2 DrøfteTraug 0-0-6 - Erik O. Hylland 55 - 1 Kornsilde 0-1-2 - Ingeborg A. Gudvangen 56 - 1 Bogskab 0-4-6 - Ole B. Brække 57 - 1 Krogskab 0-3-8 - Ole J. Førde 58 - 1 Madskab 2-1-4 - Jensine J. Tveite"

Løsøret: [Fol. 92b] "Løbe No - De solgte Effecter - Tilslag Spd. Ort Skil. - Kjøbernes Navne 1 - Skriverpult 0-1-4 Svend Iversen Tufte 2 - 1 Saug 0-0-19 Tosten A. Hylland 3 - 1 do. [ditto] 0-0-16 - John Andersen Brokke (Voss) 4 - 1 par Braadder 0-1-3 - Erik Ingebrisen Gudvangen 5 - 1 do. 0-0-17 - Mikkel Ry[...] 6 - 1 Saug 0-0-4 - John Knudsen Vangen 7 - 1 PottetesKvern 0-0-10 - Mons O. Løhn 8 - 1 Biløx 0-1-5 - do. do. do. 9 - 1 Hugøx 0-1-4 - Ole Kjeldsen Næsheim 10 - 1 do. 0-0-18 - Lars Svendsen Rygh 11 - 1 do. 0-1-1 - Nils Amondsen Skjerping 12 - 1 Græv 0-0-15 - Ole Førde 13 - 1 do. - 0-0-11 - Torger Ettersvold 14 - 1 do. - 0-0-14 - Elling Tveite 15 - 1 do. - 0-0-13 - Ole K. Næsheim 16 - 2 do. - 0-1-1 - Torger Ettersvold 17 - 1 Hammersgræv 0-0-19 - Nils Amondsen Skjerping 18 - 1 do. 0-2-11 - do. do. do. 19 - 1 Naver 0-0-9 - Lars H. Hambre 20 - 1 do. 0-0-12 - Nils Pedersen Gjøsten 21 - 1 Bandkniv 0-0-13 - Ole Andersen Gudvangen 22 - 1 Høvelstok 0-0-10 - Sjur Olsen Tveite 23 - 1 do. 0-0-13 - Ole Bottolsen Brække"

Førstedelen fra fol. 91b leser jeg omtrent slik: "Aar 1866 den 3de April blev Auctionsræt sat paa Gaarden Ramsøe for ifølge Reqvicition af Gaardbruger Lars Olsen Ramsøe grundet paa hans forestaaende Afreise til Amerika at bortsælge endeel LøsøreEffecter ham tilhørende. Forretningen administreredes paa [herr?] Soren- skriver Fleischers Vegne ved [...] Lensmand L. Ohnstad i Overvæhr af medunderskrevne opnævnte og tilsagte Vidner, Fanejunker G. Fretten? og Ragnald Olsen Stok[...] Hvorda Blev fremlagt de til nærværende Forretning ud- ferdigede Placater forsynet med Paatægning i [Fol. 92a] Anledning Bekjendtgjørelsen hvilke Bekjentgjørelser ved- legges Protocolen for senere indorginale at følge Udskrif- ten af denne Forretning. Derefter blev i forening med Reqvirænten forfattet og oplest følgende Conditioner"

Så hvem er foreldrene til Riborg Mortensdatter? Aleth Hansdatter Blix eller Berthe Erichsdatter? Og er Morten Johansen og Sogneprest Morten Rasmussen samme person?

Nokon som føler seg kalla til å sjå på dette? For underteikna blir det etter ein del forsøk berre brotstykke utan skikkeleg samanhang, diverre.

Ole Andreassen Rindal var en av fire brødre hvor alle dro til Amerika, men kun Jon kom tilbake og ble boende på Ormbostad i den såkalte Rindalstua. Familien omtales i Tustna bygdebok bind 3 side 408. En finner mye informasjon om familien på Ancestry.

Faren er Ole Øysteinson frå husmannsplassen "Hola" i Flekke. Han er nemnd i Fjaler Gards- og Ættesoge, bd. 3, side 99. "Han vart seinare gardbrukar i Strandenes". https://www.nb.no/items/addcc5498762fb28de8fc8d55e2f1ab4?page=102 Vi finn han att i bd. 2, side 172: https://www.nb.no/items/14b46975792de3d367bda7dc069518f5?page=175&searchText="Ole østenson" Fyrste kona finn vi på side 65: https://www.nb.no/items/14b46975792de3d367bda7dc069518f5?page=68 Bygdeboka nemner ikkje born. Ei dotter, Østine vart g. til Dingsøyr og flytta seinare til Espenes, begge gardane ligg i Guddal sokn. Ho var barnlaus, og ein finn dermed borna til Ole Østenson i skiftet etter henne. Dette skiftet har altså gått bygdebokforfattarane hus forbi: Sogn og Fjordane fylke, Sunnfjord, Skifteprotokoll nr. A 19 (1836-1845), Skifteprotokollside, Side 232b-233a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20081127650236 https://www.geni.com/people/Østine-Espenes/6000000016961005316

Umiddelbar reaksjon: Himmel og hav. For en fortelling. For et galleri. Med dine kommentarer. Herlig.

Vel, «careful what you wish for» – dette er meget . . . Til tross for Roy-Petters eminente direkte søkelys på det aller vesentligste, har jeg våget meg på å tyde litt lengre bolker. Med en anelse ‹fortellerstemme› innimellom 😉 [169a] Som siste sak på siden kommer Justits Sag mod Niels Larsen Klubben under Egenæs og Peder Pedersen Houen under Kolstvedt. Først er det masse formalia, samtlige vitner fra forrige gang avhøres og godtar sine da avgitte forklaringer. Litt ‹krydder› er det likevel innimellom: [Linje 19 fra avsnittet] […] Lensmand 20 Storhoug fremstod derefter for Retten og blev af det irettelagde Forhør forelæst sin derunder afgivne Forkla- 21 ring, hvorved han foreløbigen bemærkede, at han nogenledes igjen er kommen til Kræfter, og at nogle Saar 22 er lægte og de øvrige i Bedring, men for Øvrigt føler han sig indvortes frisk, undtagen at han føler 23 nogen Stikken og Stramning i Hovedet naar han kommer ud i Kulden, for øvrigt vedblev han sin Forklaring 24 i alle Dele, hvorhos han foreviiste den Steen hvormed Arrestanterne havde mishandlet ham som befandtes 25 paa den brede og flade side at have Mærker af Blod som viser at det maae have været med den Side 26 hvormed de have slaget Lensmanden, thi paa begge Ender havde Stenen meget farlige Kandter og skarpe 27 Spidse hvormed han ufejlbarligen ville være bleven dræbt, saafremt de havde slaget med Enden af 28 Stenen; – Steenen befandtes derhos at være af en meget haard og tung Matterie, og vægtig næsten 5 Mar- 29 ker; Videre «bemerker» 1ste vitne, Gjert Ellingsen Grønnevig bl. a. [169b] 02 […] Efter given Anledning tilføyede Vidnet, at da de Angjeldende blev fundne 03 sagde Vidnerne til dem I har gjort en slet Gjerning, hvortil svarede de strax med Ydmyghed og megen Bedrøvelse 04 «Ja Gud bedre alt for meget»; hvorpaa Vidnerne spurgte om der havde været nogen Anledning og svarede de da 05 at Lensmanden havde yttret at ville bringe dem til Fogden, og blev de da saa forskrækket, at de ikke vidste 06 hvad de gjorde; for øvrigt viiste de megen Anger og Fortrydelse og fulgte godvilligen med, uden nogen 07 Slags Modstand. Så får får vi endelig navnet på ‹skyldneren› – 36 […] 5te Vidne Lars Olsen Selveier paa 37 Lønning 28 Aar gl: ubeslægtet med Angjeldende, som aflagde Eed at vidne Sandhed, og derefter blev tilspurgt 38 i Anledning de Angjeldendes Opgivende ham Vedkommende, hvorpaa Vidnet gjorde følgende Forklaring: at 39 han kjender den Angjeldende Niels Larsen som et skikkelig Menneske og forholder det sig rigtig at Vidnet skyl- 40 der ham 3 Spdr 1 ort, for at kræve disse Penge. kom bemeldte Niels Larsen tilligemed den 2den Angjeldende 41 i Vidnets Huus Torsdagen den 30te Julii sidstleden om Morgenen, Vidnet havde den Gang ingen Penge og tilbød 52 sig at betale samme saasnart mueligt, men Niels Larsen svarede, at han behøvde Pengene nu, da han agtede 53 at begive sig %til% Farten til Søes, og vidste ikke naar han kunde komme tilbage, desaarsag var det, at Vidnet 54 i Følge med de Angjeldende gik hen til Lensmand Storhoug for at laane et par Daler, men da han ikke 55 fik disse laanet, gik Vidnet strax hjem igjen, og ved saaledes ikke det Ringeste videre at forklare til 56 sagens Oplysning. Så forhøres Niels Larsen, og blir bl.a. spurt om: [170a] 01 […] 2det/ Hvem af de Tiltalte var det som først gjorde Anslag at stjæle paa Ohm, Resp: De vare heri 02 begge lige gode, men mindes ret var det Peder Pedersen som først talede herom, men Comparenten gik først ind 03 i Farvehuset 3/ Laae der Folk i Farvehuset, Resp: Nej, saavidt Tiltalte ved, ligger der aldrig Folk 04 i dette Huus. 4/ Har Angjeldende noget at anføre til sin Undskyldning eller Forsvar, Resp: Nej intet videre 05 end anført er, dog maatte han bemærke, at da Lensmanden yttrede at ville bringe dem til Fogden, blev han saa 06 forskrækket, at han ikke havde Tanker for andet end at komme bort for at undgaae den %-% overhengende Fare 07 at blive arresteret, hvorfor han i sin Desperation greb til dette Middel som han baade senere og nu hjertelig 08 har fortrudt, og maatte han derfor bede, at hans Ungdom og det af Sognepræsten ham meddeelte gode Skudsmaal [retten har fått attester fra Sognepresten for begge de tiltalte] 09 maa komme i Betragtning til Straffens Formildelse, hvorefter han %-% traadte til Side fra Retten. – 10 Derefter fremstod den – 2den Angjeldende Peder Pedersen Koltvedt som blev forelæst den af ham 11 ved Forhøret afgivne Bekjendelse, hvilken han vedblev uden Forandring og vedtog som rigtig, med den yderligere 12 Forsikkring, at det ikke var deres Hensigt at slaae Lensmanden ihjel, og igjenkjendte den i Retten foreviiste 13 Steen at være den samme hvormed han slog Lensmand Storhoug i Hovedet Torsdagen den 30te Julii sidstl: saale- 14 des som oven forklaret. – Derefter blev han forelæst, den af Pastor Svendsen meddeeelte og under No 3 ind- 15 dragne Attest, hvilken han erkjendte at være sig Vedkommende og hvis Indhold, han vedtog som rigtig. – Derefter 16 blev han forelagt de samme Spørgsmaal som den første Angjeldende og svarede han til 1ste, 2den og 3de Qvæstion 17 ligesom 1ste Angjeldende; Derefter blev Angjeldende spurgt 5te/ Hvormange Slag gav %-% Angjeldende %-% 18 Lensmanden med den i Retten beroende Steen, Resp: Dette kan han ikke erindre, thi han var i saadan 19 en Sinds-Bevægelse, at han neppe vidste hvad han gjorde. – Referenten foreviiste Amtets Skrivelse 20 til Fogderiet af 19de Martii sidsl:, hvorved communiceres en høyesteret[?] Resolution af 27de Februarii forhen 21 i hvis Følge nærværende Angjeldende for hans begangne Lejermaal i uconfirmeret Stand er tilladt 22 at afsone samme med en Uges Fængsel paa Vand og Brød; Ligesaa foreviiste han og vedkommende Lensmands 23 Attest datteret 7de April sidstl: at Straffen hos denne er udstaaet fra 30te Martii til 6te April d: A:; hvilke 24 2de Documenter Referenten efter at disse ere Angjeldende forelæste udbad sig tilbageleveret, som 25 nødvendige Bilage ved Fogderiets Contributions-Regnskab i sin Tid. – Bemeldte 2de Documenter 26 bleve denne Tiltalte forelæst, hvorpaa han erklærede, at de ere han vedkommende, og at han har udstaaet den ham 27 paalagde Straf af Fængsel paa Vand og Brød i en Uge, saaledes som Lensmandens Attest udviiser, hvorpaa 28 disse Documenter bleve Referenten tilbageleveret. – Angjeldende blev derpaa forelagt den 4de 29 Qvæstion i Protocollen, Resp: Angjeldende har intet videre at anføre til sit Forsvar eller Unskyldning 30 end anført er og tilføyede, at da Niels Larsen anfaldt Lensmand Storhoug og opfordrede Comparenten 31 til at hjelpe sig, fulgte han den Opfordring, uden at overveje de farlige Følger af denne Gjerning, som han 32 nu høyligen fortryder, og beder derfor at Straffen maatte blive paa lempeligste Maade. Videre 33 havde han ikke at tilføre, hvorefter han aftraadte fra Retten. [Og nå: «Vend det andet Kinn til» Ganske fabelaktig] – Lensmand Storhoug bad 34 Protocollen tilført, at da ingen af de Tiltalte er berygtet for Skarnstykker eller slette Handlinger 35 forhen og Niels Larsen endog har et godt Rygte for sin Opførsel, hvilket bestyrkes af den lange Tid han 36 har været i Tjeneste hos sin Huusbonde Osmund Vallentinsen Koltvedt, saa ville han i Betragtning af 37 deres Ungdom, nedlægge Forbøn for dem til Straffens Formildelse, da han for sit Vedkommende har 38 tilgivet dem deres ulovlige Fremfærd imod ham. Ligesom han ogsaa frafalder Erstatning for Medi- 39 sin og Basher[?]løn som han kunde gjøre Paastand om. – […] Videre endel formalia, og så leses referenten [dommerens] innstilling og påstand, som 50 […] synes dem [de tiltalte] at være alt for haard og haabe 51 derfor at Domstolen i Betragtning af Omstendighederne, ville ansee deres Brøde paa Lemfæl- 52 digste Maade. – Så kommer selve dommen på neste side [170b] Der viser det seg at Niels Larsen har stjålet/nasket litt av hvert fra sin Husbond og andre, men viktigst – her kommer dessverre en lite flattérende karakteristikk av Peder, bl. a. 43 […] For denne Tiltalte der er 20 1/2 Aar gl:, et enfoldigt 44 Menniske af saa indskrænkede Sjele-Evner, at han endnu ikke er Confirmeret og som allerede 45 engang har været straffet fordi han, skjøndt uconfirmeret, er bleven udlagt som Fader til 46 et Slægtfredsbarn, ligesom han ogsaa efter et Bøygderygte atter skal have besvangret 47 en anden Pige, med hvem han under Forhøret har tilstaaet at have havt legemlig Om- 48 gang – foreslog Niels Larsen at følge med sig andensteds hen for at søge Emploi ved 49 Arbejde eller Søefart, hvortil Tiltalte Peder Pedersen, som frygtede for Følgerne av 50 sin Omgang med sidstmeldte Pige, strax var villig. – Ved Afrejsen stjal Tiltalte Peder 51 Pedersen, fra sin Husbonde Anders Vallentinsen Gjerde /: 4de Vidne ved Thingsvidnet : / 1 Sæk 52 som laae i hans Ildhuus og 1 Haartoug i hans Forstue, hvilke Koster ere komne tilbage; [så beskrives tyveriet fra farvehuset] [171a] 03 […] Derfra gik de til Sidsnævnte Tiltaltes Fader Huusmand Peder Pedersen 04 Koltvedt /: 12 te Vidne ved Thingsvidnet : / og stjal der fra en nye aabenstaaende ubeboet Stue 24 [??] i Smaa- 05 penge, som tilhørte ham, samt nogle i samme Stue værende Madvare, nemlig 3 à 4 Stykker tørrede Ma- 06 krel, nogle Lever Fladbrød og 3de Kringler, Alt til en Værdie af 8 skilling, hvilket tilhørte en 07 paa Pladsen værende Enke Siri Bjørnsdatter Koltvedt /: 13 Vidne ved Thingsvidnet : / disse 24s: samt 08 Madvarerne have de Bestjaalne ikke faaet tilbage. [Så kommer båttyveriet, den mislykkede pengeinnkrevelsen og overfallet beskrevet igjen. Man kan merke seg at retten legger vekt på at de skarpe endene av steinen ikke ble brukt, hvilket understøtter de tiltaltes forklaring om at det aldri var hensikten å slå lensmannen i hjel. Videre bemerker retten at måten de har begått og tilstått sine forbrytelser på tilkiendegiver at de ikke ere øvede Forbrydere, men som med en maadelig Straf endnu kunde reddes for Samfundet. Videre kommer rettens overlegninger, bl.a. (interessant nok) at det [171b] 04 […] som formildende Omstændighedermå tages Hensyn 05 til saavel Malificanternes Ungdom, som og at denne Udaad ikke er skeed med mindste Over- 06 læg, men foranledinget ved Skrækken for at anholdes og bringes til Fogden, hvilken saalede forvil- 07 dede deres Sind, at de blot tænkte paa at redde sig og ikke beregnede Følgerne af denne vold- 08 somme Handling, ligesom samme heller aldrig havde funden Sted, saafremt Lensmanden havde haft 09 den Forsigtighed at medtage et Vidne, [min uthevelse, – retten kritisérer Storhoug!?], og endeligen deres aabenhjertige Tilstaaelse, deres Anger 10 og forhen førte tildeels upaaklagelige Vandel, hvilket tilsammen viser, at de ikke ere meget 11 fordærvede Mennesker. [Elsker den tildels upåklagelige vandel :-D] Så er det tyveriene som vurdéres som straffeskjerpende, men allikevel er de ‹førstegangs› og «simple» [ikke innbrudd eller vold] – som var viktig dengang som nå. Og efter noen andre overlegninger, settes straffen til 2års festningsarbeide. Og diverse erstatninger og omkostninger osv. osv. Med hensyn til hvor de ble sendt til soning, står det at de bør at arbejde i nærmeste Fæstning. Da ville jeg jo tro at Bergenhus var stedet. Håper jeg ikke aldeles har oversvømmet deg. Var litt vrient å dele dette opp på en fornuftig måte. Mvh

Kan det være Orderinden? En ordenskvinne?