Toppliste

15 Nov 2002 Else-Marie Aas #11254 posted Reiste til S.Africa 1903-1905 and 30 Jul 2004 Else-Marie Aas #23206 posted Dødsregisteret Sør Afrika Else-Marie Aas was trying to trace her 2 great aunts Berte/Berthe Marie Aas (Olsdatter) and Martine Aas (Olsdatter) who had emigrated from Norway in April 1903 to South Africa. She was also trying to find out about Berte/Berthe's Finnish husband, whose surname was Mickelson. Berte/Berthe Marie Aas is my great grandmother and I would like to get in contact with Else-Marie Aas as we are family. I was born in South Africa and can help other family with most of the missing pieces of information. If anyone knows Else-Marie Aas and has contact details, I would be grateful if they can let me know. Thank you for allowing me to post this. I do not speak or read the Norwegian language. Gail Sutherland AUSTRALIA

Hei. Tror jeg har kontroll på det meste her, men man blir som kjent fort blind for egne feil så eventuelle korrigeringer tas gjerne i mot. [197 v. side] 486. Harald Olsen Klomseth Acternes Udvisende Pastor M. B. Landstad til Sillegjord har i Attest af 6te Juli 1848 meddelt om Anglde., at han er Gaardbruger sammesteds og født 8de Mai 1813, døbt 3die S. P. J. A., samt confirmeret 25de October 1829 med "temmelig god" Christendomskundskab. Den 13de April 1837 blev han ægteviet med Christence Aslaksdatter Melaas med hvem han har 2de Børn. Han var sidste Gang Gjest ved Her- rens Bord i sin Hjembygd den 10de Juni 1847; forresten har han ikke været nogen flittig Mand i Guds Huus. Hans Forhold som Egte- fælle og Fader skal have været godt og kjærligt, og i Alminelighed har han været roest for Velvillighed; Men allerede fra en tid- lig Alder har han været hengiven til den sørgelige Last Drukken- skab, saa han endog altfor ofte i det daglige Liv har givet ef- ter for denne Tilbøielighed. J beskjænket Tilstand skal han have været tilbøielig til voldsom og ubesindig Adfærd. Forøvrigt havde der, saavidt Pastoren bekjendt, ikke tilforn været noget at udsætte paa hans Forhold. Under et Bryllup paa Gaarden Rui i Sillegjord 4de Mai 1848, som Eieren Hans Sondresen holdt for sin Broder, Halvor, var Anglde med Flere tilstede som Gjæst og begyndte Anglde allerede medens Brudeparret var i Kirke tilligemed Spillemanden Ole Evensen Stulen at drikke Bræn- deviin saa at disse begge bleve meget berusede, hvorved den Sidste af Værten paadrog sig en Jrettesættelse fordie han ikke vilde more Selskabet med sit Spil. Herover blev Spillemanden, der skulde være en raa til Slagsmaal og Drik tilbøielig Person, meget støiende og fremkaldte en mindre god Stemning i Selskabet. Anglde, der ikke tidligere havde staaet i noget uvenligt Forhold til Hans Sondresen, men tvertimod med ham levet paa en venskabelig Fod, syntes da at have taget Spillemandens Partie, der truede med at kaste alle Tilstedeværende paa Døren. Ud paa Natten viste Anglde sig meget fiendsk mod Even Sondresen Ødegaarden, som fra Stabur- loftet, hvor Værten Hans Rui opholdt, var gaaen ned i Stuen efter et Brændeviinsglas, derved at han kastede en Kubbestol efter ham led- saget med Trusler, dog uden at træffe ham men derimod et Skab, som gik i stykker, hvorefter Angjlde. "stormede" ud paa Gaardspladsen. Nu var det, at Værten fra en Glugge i Stabursvalen formane- de Anglde til at holde Fred, men derhos opfordrede ham til at komme og faa sig en Dram. Hvortil gav Anglde et fornærmende Svar, og styrtede efter nogen Tids Forløb opad Trappen til Sta- bursgangen, hvor Værten Hans Rui mødte ham paa Trappen og saavel vid Yttringer som i Gjerningen ved at byde Anglde en Dram lagde sit forsonlige Sindelag for Dagen. Hermed udrettede han dog Jntet hos Anglde, der ifølge Vidneprovene var i et "frygteligt Oprør", hvorunder Anglde yttrede, at En skulde ligge paa Pladsen og idet samme bibragte han Hans Rui et knivstik i venstre Side af Brystet som Hans i begyndelsen ei ansaa for synderligt farligt, men hvoraf han dog kort efter segnede om og døde efter omtrent 2 Timers Forløb. Anglde har vedkjendt sig den paa Gjærningsstedet fundne kniv som sin, men angivet, at han paa Grund af Druk- kenskab aldeles ikke kunde erindre videre af Dagens Begivenheder, end at han drak Brændeviin medens Brudeparret var i Kirken og at der blev skudt, da man kom derfra. Angldes Adfærd efter Drabet, idet han inde i Stuen slog Hallingkast og gik saa til Ole Evensen Stulen og trak ham hen til Døren, syntes at vise, at han følte en vis Tilfredsstillelse ved hvad han havde forøvet, og derfor frygtet [197 h. side] Hans Ruis eller Brød[r]es Hævn og foranlediget endog den formodning, at han med Overlæg havde villet for- nærme paa Legeme eller Helbred, men factiske Om- stændigheder vare for svage til derom at Begrunde en til- forladelig Slutning. Ved Underretsdom af 21de Novbr. 1848 blev Crl. Capt. 14 § 8 anvendt og Straffetiden bestemt til 4 ½ Aar med hvilken Dom Anglde erklærede sig utilfreds; ved Chri- stiansands Stiftsoverretsdom blev Cr., Capt. 14 § 7, 2det Alternativ anvendt og Straffetiden bestemt til 7 ½ - Syv og et halvt – Aars Strafarbeide, hvilken sidste Dom stadfæstedes i Høie- steret den 10de Marts 1849. Ved Kgl. Resolution af 7de Mai 1849 blev Straffen befa- let fuldbyrdet uden Formildelse, hvorefter han indkom i Akershuus Fæstnings Slaverie den 8de Juni 1849. Hans Opførsel der har været meget god. Han indkom i Bodsf. den 1ste April 1853. Pator Steensrud har anført om ham: "Da han indkom var han i den Grad uvidende som Christen, at han ikke engang kjendte Christendommens Hovedsandheder, - og det er endnu (28/12 52) maadeligt nok i denne Henseende. Heller ikke er han bragt til levende eller virkelig Syndserkjendelse". 1854 J Midten af August Maaned indgav han Ansøgning om Benaadning. Benaadning afslaaet ved Kongl. Resol. af [datering mangler] Anglde, hvis udvortes Opførsel i Fæng- slet udmærket god ( se Erklæring afgiven ved hans Ansøgning om Benaadning Folio 54 i den hidhørende Copibog). Han var af et godmodigt Gemyt, stille, taalmodig og i høieste Grad paalidelig, altid blid af Humør og særdeles artig i sin hele Omgang. Derfor kunde han ogsaa benyttes fordelagtigen i Fængslets Husgjer- ning til megen Lettelse for ham selv. Han var saaledes af særdeles stø Character, men maaske til- bøielig til at indslutte sig i sig selv og holde sit Indre tilbage. Hans Forsæt ved Løsladelsen var godt og oprigtigt. [Kolonnene viser karakterene i oppførsel og flid som er udmg = udmærket god og mg = meget god]. [Langs v. kant]: Løslodes den 15de Septbr. 1855 med Milepenge til Hvidesøe Præstegjæld for 19 Miil à 6 s. …Spd – 114 s. Extrapenge ……………………………… - 2 - - 14/9-55 sendt Politikammeret …………Spd 2 – 114 s. [2 Spd og 114 skilling]. [Utleverte klesplagg og eiendeler ved løslatelsen]: 2 Huer, 1 Frak, 1 Trøie, 2 Par Buxer, 2 Veste, 2 Halsetørklæder, 1 Par Skoe, 1 Par Støvler, 3 Par Strømper, 1 Skjorte, 1 Par Buxesæler, 1 Undertrøie og 1 Ring. RA, Botsfengslet, D/Db/Dbb/L0002: 285a - 603a, 1852-1853, s. 197 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db10101603021201 For de som måtte være interessert er dette innlegget utledet av denne tråden, hvor det finnes kildehenvisninger til den forutgående saken på bygdetinget i Seljord angående drapet på Hans Sondresen Rui.

Niels Johansen in the Norway, Select Baptisms, 1634-1927 Name:Niels Johansen Gender:Male Baptism Date:21 nov 1790 Baptism Place:, Leikanger, Sogn Og Fjordane, Norway Father:John Olsen Mother:Brithe Niels Dr FHL Film Number:126467 https://www.digitalarkivet.no/kb20070511630170

Hei. Tusen takk. Det må være henne. Hilsen Arild Håkon

Nei, men jeg har oppdaget at de kommunale folketellingene for Kristiania i noen tilfeller kan gi verdifull informasjon om flytting, særlig i de tilfeller der kirkebøkene ikke gir noen beskjed, og det er faktisk ganske ofte. Se for eksempel den kommunale folketellingen for 1907, som har en egen rubrikk for når den enkelte flyttet til byen.

Bingo, Randi! Dette må være rette Anna!

Hva med denne Anna Helmersen? https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000002710038

Frå firda.no: Slik kan du finne dine ukjende slektningar Artikkeltags FAMILIE MANGE MOGLEGHEITER: Slektsforskar Kai-Samuel Vigardt (til v.), NRK-programleiar Tarjei Strøm og fotograf Ronald Hole Fossåskaret i arbeid med den nye TV-serien. Her får du lære mykje om dei enorme søkemoglegheitene som finst i arkiv og databasar. Foto: NRK Av Eivind Andre Pettersen Publisert:08. november 2020, kl. 15:27 Desse TV-detektivane sporar opp millionarvingar som myndigheitene har gitt opp. Det kan du også klare. Her er slektsforskarens beste søketips. DEL BA: I den nye NRK-serien «Ukjent arving», som startar neste veke, klarer rikskanalen å løyse tilsynelatande umoglege familiemysterium. TV-teamet, med slektsforskar Kai-Samuel Vigardt og programleiar Tarjei Strøm som detektivar, sporar opp arvingar til millionar av kroner. Dette kan vere slektningen til ein ukjend onkel, søskenbarn, eller halvsøster du ikkje visste du hadde, eller ei mor du vart fortalt døde då du var nyfødd. Men kvar i all verda skal ein byrje å leite? Sjå faktaramme nede i saka. Her finn du spor Slektsforskar Kai-Samuel Vigardt (33) frå Østfold er ein av frontfigurane i Ukjent arving, som er produsert av NRK Region Vest. Vigardt har hjelpt om lag 200 personar med familiegjenforeining. I NRK-serien løyser ein alle sakene, inkludert to mysterium frå Bergen. Slektsforskar Kai-Samuel Vigardt. Foto: NRK – Eg er ikkje så lettrørt, men eg måtte felle nokre tårer då eg såg resultatet av Ukjent arving. Teamet i NRK har jobba profesjonelt og grundig i to år. Den viktigaste motivasjonen for meg er at folk blir gjenforeinte, seier han. I TV-serien kan du følge Vigardt og reporter Tarjei Strøm frå NRK Vestland på leiting etter stader og menneske i inn- og utland. Alle set spor etter seg: Ein klassevenninne frå «gamle dagar», naboen du vekslar nokre ord med på veg til jobb, foreininga du er med i. Og alle stader som namnet ditt blir notert: I kyrkje- og jordmorbøker. I mannskapslistene frå skipet der du hadde hyre i ungdommen din, i strafferegisteret om så gale skulle skje. I avisartiklar og i sosiale medium – Ikkje gjort i ei handvending Kai-Samuel Vigardt håper at sjåarane finn programma interessante. Og at det blir fleire sesongar av Ukjent arving. – Slektsforsking og historie er veldig i vinden, ikkje minst på grunn av dei nye søkgemoglegheitene ein har på nettet. For å finne dokumentasjon om slekt og arvingar må ein vite kvar ein skal leite, enten det gjeld arkiv eller databasar. Det er ikkje alltid gjort i ei handvending å finne ein ukjend arving, seier Vigardt til BA. NRK-programleiar Tarjei Strøm på grava til den statslause sjømannen Johannes Kukk på Solheim i Bergen. Foto: RUNE JOHANSEN Fysiske arkivsøk – Det interessante er at offentlege myndigheiter har prøvd utan å lykkast. I nokre saker har det vore utruleg lett å finne arvingar. Der har det offentlege og bustyrar gjort ein slett jobb, meiner Vigardt. Slektsforskaren forklarer dette med at styresmaktene for det meste leitar i folkeregisteret, men langt ifrå alt står der. Døde han du leitar etter før 1990 står det ikkje nødvendigvis kven som er barnet til vedkomande eller kven han eller ho var gift med. Då må ein til arkiva for å finne folkeregisteropplysningar, folketeljingar og fødselsmeldingar. – Om eit barn var fødd utanfor ekteskap vart det kanskje farskaps- eller bidragssak. Då får ein vite om far hadde andre barn eller var gift. Det gir tips til vidare leiting, seier Kai-Samuel Vigardt. Sendingane på TV startar neste veke, men første episode er no mogleg å sjå på NRKTV på nett. Her kan du lete Slektsforskerens tips til hvilke arkiver og databaser du selv kan lete: Riksarkivet. Har arkiver etterøverste instans i forvaltningen, blant annet departements- og krigsarkiver. Statsarkiver: Er regionale og oppbevarer blant annet statlige folketellinger, politi- og lensmannsarkiver, farskaps- og bidragssaker. Kommunale arkiver: Alle kommuner skal ha arkiv fra kommunal forvaltning. Kan ha lokale folketellinger, fødselsmeldinger fra helserådet, skole- eller jordmorprotokoller. Tilgjengelighet og bevaring er variabel, særlig i småkommuner. Interkommunale arkiver: Fellesløsning for kommuner der man ivaretar og tilgjengeliggjør arkivene. Slektssider på nettet: Stadig flere rundt i verden er opptatt av slekt og hvor de kommer fra. Du finner mange nettsteder der folk legger ut mye informasjon om sine forfedre, blant Slekt og datas gravminnedatabase med millioner av registrerte gravsteiner. Digitalarkivet: Du kan søke i over 80 millioner personnavn i tillegg til å bla i store mengder skannet materiale. Her finnes Folkehelseinstituttets (FHI) register over alle døde fra 1951- 2014. Nasjonalbiblioteket: Har digitalisering millioner av aviser der du kan søke på navn. 250.000 foto er lagt ut, samt tidsskrifter og bøker. Stort sett åpent for allmennheten. Folkeregister. Opplysninger fra Folkeregisteret kan fås fra Skatteetaten.Kommunale folkeregistre fra tiden 1946–64. Fra 1964 kom et nasjonalt, statlig folkeregister. Fra 1990-tallet ble informasjon lagret digitalt. Eldre arkiv oppbevares stort sett i Statsarkivene. Kirkebøker: Inneholder blant annet opplysninger om fødsel og dåp, konfirmasjon, vielser og døde og begravde. Her er ulik klausuleringsgrad fordi dødsårsak regnes som en sensitiv opplysning og dåpsinnføringer kan inneholde adopsjonsopplysninger som ikke er offentlige.

Blir spennende! Jeg fulgte den svenske TV-serien - som jeg syntes var svært bra. Man skulle kanskje ikke tro at det var så mange slike saker, men sannsynligheten er stor for at det er god del, i det minste med utgangspunkt i tiden før personnummer, navnelov og et hopetall lett (?) tilgjengelige dataregistre som holder orden på våre bevegelser og gjøren og laden i større og større omfang. Min oldefar og fars farfar var en av disse menn som "stakk av" (rundt 1900-1910) etter diverse uekte barn (hele 4 som jeg vet om). Rundt 1900-1910. Til Amerika het det, men det viste seg at han var ikke lenger unna enn Sverige. Så fikk man gjennom Frelsesarmeen kontakt med han på 1950-tallet, og hans ene sønn hadde til og med en telefonsamtale med ham. Det ble med det. Kanskje fordi rømlingens 4 barn ikke visste av hverandre, og den ene "heldige" ikke gikk videre, eller kanskje han ikke orket etter samtalen. Min oldefar døde på begynnelsen av 1960-tallet. Han fikk ikke andre barn enn de han hadde i Norge. Jeg har brukt mye tid på å kartlegge historien til min oldefar. For et par år siden fikk jeg en overraskende mail fra en svensk dame. Hun hadde kjøpt en stuga i Hallandsåsen nord for Skåne, og hadde et skjøte fra 1912 hvor min oldefar hadde undertegnet som første eier av tomten sammen med sin svenske kone (litt av en type, får en si). Dagens eier ble nysgjerrig og googlet navnet til oldefar og fikk treff i vårt Brukerforum (hvor jeg har hatt han som emne). Så fikk jeg mail fra henne med kopi av skjøtet! Jeg må innrømme at jeg ser med "litt" uro på at all - etterhvert mer og mer nøyaktig -digital registrering vil ta fra oss mang en lang kveld og natt med søk på søk etter å finne hvor en eller annen slektning har gjemt seg - her hjemme eller der ute i den store verden. Jeg må nesten legge til at jeg mer eller mindre i mitt nesten 40 års lange arbeidsliv kun har arbeidet med utvikling av datasystemer og bruk av slike.......

Takk, Elin! Eg var sjølv inne på tanken om ein h som andre bokstav, men tykte h-en var i meste laget irregulær. Det er ein meir "normal" h i "Gousethbygden". H-en løyser nok likevel transkripsjonsproblemet. Da rimar det med dobbel s skrive som liten s fylgt av ein større og langstrekt over og under lina (men likevel "liten"!). Om det så er "-ung" eller "-ing" er nokså ope, men eg hellar til "-ing".

e-ma-aas@online.no

Hei. En dame fra Falklandsøyene har funnet en tråd her som omtaler hennes oldefar. https://forum.arkivverket.no/topic/176394-nordmenn-på-falklandsøyene-anton-richard-larsen-fra-arendal/ Hun har logget seg på som Shona. Hun har fått ett tips hvordan hun bytter visningsnavn (på engelsk). Men i en mail hun har sendt meg skriver hun at hun ikke får det til. Kopi av mail: Thank you, my name is Shona Rozee my mother is Betty Rozee daughter of Richard Bertram Larsen. My great grandfather was Anton Richard Larsen I don't know how to put my full name on here but would welcome any family history. My email is shona.rozee@googlemail.com Thank you Kan Digitalarkivet hjelpe med å bytte navn? PS. Bør hun starte en ny tråd eller fortsette på den gamle?

Jeg trodde faktisk myndighetenes undersøkelsesplikt til å finne arvinger gikk litt lenger. For oss som er litt erfarne slektsforskere, så virket jo oppgaven fra første episode ganske overkommelig, egentlig. Nå er det jo sperrefrist på nyere registre, men regner med at tingretten eller bostyrer lett kan få tilgang til også de aller nyeste opplysningene?

"(svensk)", trur eg, på begge

Så det første programmet, det var god underholdning. Er vel bygget på samme lest som en tilsvarende svensk serie som har gikk i fjor. Mvh Ivar

Der står jo at protokollen er hos vedkomande utskiftningsformann, og då må du på Statsarkivet. Kvar utskiftningsformann hadde sine protokollar, og i arkivet finn du også rekvisisjonar og korrespondanse vedrørande kvar sak.

Enig med du. Jeg så på det nå igjen, og jeg tror du har rett. Mange takk til alle som bidro.

...forinden...

Her står også tillatelsen innført i kirkeboka. Nr. 83 https://www.digitalarkivet.no/kb10040809082110

Han fikk bevilling til navneendring sommeren 1941. (se forrige innlegg)

https://www.nb.no/search?q="lyder pettersen" hervard"&mediatype=aviser&sort=dateasc

Han hadde tatt navnet Hervard i 1945 https://www.nb.no/search?q="lyder hervard"&mediatype=aviser&sort=dateasc

Het fortsatt Pettersen ved bryllupet Hedmark fylke, Trysil i Trysil, Klokkerbok nr. 10 (1917-1937), Viede 1937, Side 168 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20051104020563

Da er denne i hvert fall i boks. I elevprotokollen til Trondheim Katedralskole fant jeg dette:

- sidan tråden har vakna til live igjen....: Det treng ikkje vere gifte-år. Jenter måtte ha ein plass å samle alt som måtte vere klart til ho skulle gifte seg; sengety, dukar, handklede, osv. Lenger nord på vestlandet, men likevel: Eg har kista etter oldemor, som er merka med 1887. Då var ho 13 år. Det er vanskeleg å vite, men vi kan tenkje oss at det var det året ho reiste heimafrå og fekk teneste med nokon annan. Det var det vanlege for ungdom på den tida. Då måtte ho ha ei kiste å sakene sine i. Men det kan også vere så enkelt at ho måtte ha ein stad å samle det ho laga.