Toppliste

Spørsmålet i første innlegg i denne tråden var: " Hvor mye visste norske immigranter til USA om krigen mot og fordrivelsen av indianere? " Ole Rynning (1809-1838) skrev i 1838 i Amerika boken "Sandfærdig beretning om Amerika til oplysning og nytte for bonde og menigmand." Denne boken ble så utgitt i Norge i 1839 og ble kjent som «Amerika-boka». Følgene er skrevet om denne boken i STORE NORSKE LEKSIKON: "Det er påvist at Rynning også hadde med eit fjortande kapittel, med ei skildring av dei religiøse forholda i Noreg. Men dette kapitlet vart stroke i korrekturen av sokneprest Krag i Eidsvoll, fordi forfattaren skulda dei norske prestane for intoleranse og for manglande interesse for å fremje opplysning og sosiale reformar. Manuskriptet til Rynnings bok vart ført attende til Noreg av ein annan kjent norsk utvandringsleiar, Ansten Nattestad. Boka vart utgitt i Christiania 1838, og ei litt retta ny utgave kom ut same stad 1839. Boka til Rynning fekk svært stor betydning for den norske utvandringa til Amerika. Heftet gjekk på omgang mellom folk, og det vart fortalt at folk lærte å lese for sjølve å kunne studere boka. Rynnings realistiske, men samstundes optimistiske syn på det nye landet gjorde sterkt inntrykk over alt. Boka vart “Amerikaboka” framfor nokon annan og vart lesen og studert i store delar av landet." På side 7 og 8 i boken (som ligger fritt tilgjengelig her hos NB) skriver Ole Rynning i 1838 dette om indianerne i Amerika:

Østfold fylke, Rakkestad, Os, Degernes i Rakkestad, Ministerialbok nr. I 1 (1722-1740), Kronologisk liste 1738, Side 64 - høyre side: https://media.digitalarkivet.no/view/3/64

Even, jeg er nok trolig noen år yngre enn deg siden du nevner slik jeg tolker det, at du vokste opp på 1960-tallet, men da jeg var i barneskolealderen tidlig på 1970-tallet så var jeg nok en Kåbbåi og surret indianerjentene til trærne hvilket vi synes var "schtili". Jeg hadde cowboyhatt, lasso og Winchester 😁 (Jentene tilhørte så klart ikke min egen klasse, men en av de 3 parallellklassene.) 🤣😁

Med fare for å ‹sidespore› emnet: For mitt vedkommende var det filmen «Little Big Man» fra samme år som «Soldier Blue» (1970) som markerte min ‹overgang› fra innehaver av alle de fordommer som 60-tallets western-tegneserier (Præriebladet, Vill Vest o.l.) hadde gjort naturlige, til et noe mer nyansert syn på sakene. For å si det forsiktig 😉 På den annen side var det i 60-årene ganske tøft (i betydningen ‹schtili›) å være indianer når vi lekte «Kåbbåi og Indianer» Jeg var i besittelse av ‹fulle regalier› i så måte: Fjærpryd, tomahawk, pil-og-bue etc. 🙂 Nok mimring og sidesporing. Interessant tema og ditto diskusjon, uansett 🙂 Mvh

Med tanke på hvordan vi har behandlet samer, tatere/reisende o.l. her hjemme er det vel ingen grunn til å tro at nordmenn flest - enten de utvandret eller ikke - hadde noe annet (i betydning bedre) syn på indianerne enn alle andre? Da jeg vokste opp var vill vest tegneserier det store for de fleste av oss (guttunger). Og de hvite var helter (eller skurker) og "rødhudene" var noen skrekkelige typer som ranet, drepte, torturerte (gjerne ved totempelen), skalperte osv. Til nød kan man si at det fantes et SNEV av respekt for Apachene, - men det var jo mer i betydningen at de var tøffere/mer utholdene/flinkere til å tyde spor osv. Og det første som vekket flere enn noen få "spesielt interesserte" var vel filmen "Soldier Blue" som slo ned som en bombe rundt 1970?

En eldre versjon av delstatflagget for Minnesota forteller vel mye om dette temaet: I midten en bonde som pløyer sin åker. Bak ham, lent mot en stubbe står (Winchester)rifla med krutthorn, klar til bruk. I bakgrunnen en indianer til hest. Han rir mot solnedgangen i vest, fordrevet ut på Dakotas prærie.

Veldig interessant spørsmål og diskusjon. Jeg er åtti år gammel og bor i Minnesota. Jeg ble født i Itasca County, Minnesota. Min far far og far mor er Norsk. Jeg tror to kommentarer i denne diskusjonen er sanne. Fra bokanmeldelsen. “Tenkte de ikke på indianerne? Ikke mye, i alle fall: “ Og fra innlegget til Frank Marton Pedersen. “men ser man større på det var nok mange emigranter nokså tilfreds med situasjonen siden dette tjente egne interesser.” Hvordan de trodde og oppførte seg tidligere, er kanskje ikke sant i dag. Men i år på CNN sa Rick Santorum, en konservativ kommentator på CNN: "We came here and created a blank slate," Santorum said. "We birthed a nation from nothing. I mean, there was nothing here. I mean, yes we have Native Americans, but candidly there isn't much Native American culture in American culture." Kanskje ikke så mye som endret.

Interessant spørsmål og her er det viktig å tenke historisk kontekst. Mange norske emigranter dro til Amerika for nettopp for å skaffe seg land og jord, eksempelvis i Minnesota og statene rundt. For mange var jo dette hele poenget med å emigrere, og i den hvite manns verdens hadde ikke indianerne gjort krav på denne jorden. Indianerene fartet rundt, javel, men eiendomsrett hadde de ikke siden de ikke hadde et lovverk som europeerne anerkjente. Dette tankesettet tror jeg svært mange emigranter i samtiden hadde. Jeg tror ikke norske emigranter generelt sett hadde noen som helst motforestillinger mot å slå seg ned på amerikansk jord, og indianerne tenker jeg ble sett på som et omreisende folk på lik linje med nordiske tatere. I beste fall tror jeg indianerne ble sett på som et folk man kunne ha et noenlunde respektfullt og fredelig naboskap med, men det er nok ikke til å stikke under en stol at mange settlere anså indianerne som en direkte trussel mot egne interesser, og med en kultur som europeerne skjønte lite av. At nordiske emigranter etterhvert forstod at indianerne ble drevet på flukt er nokså åpenbart gitt alle aviser etc som fantes i Amerika. Dette kan ha vekket sympati hos enkelte, men ser man større på det var nok mange emigranter nokså tilfreds med situasjonen siden dette tjente egne interesser. Native American Apology Resolution - Wikisource, the free online library kom først i 2010. Det sier vel sitt....

There will be more articles / posts about the family in Beitstad local newspaper or other sources. There are probably many people here who are better known locally than I im that can help. Det skal være flere artikkler/innlegg om denne familien i Beitstad lokal avis eller andre kilder. Her er det sikker mange andre som er bedre lokalkjent enn jeg som kan hjelpe videre. Mvh Ivar

Sjå https://www.digitalarkivet.no/rg20160415000067 side 14b Trenger hjelp til å verifisere det eg sjølv har tyda og at det faktisk er korrekt tyda samt at eg treng nokre friske auge på siste delen av kontrakten som eg ikkje klarar å forstå. Innføringa er å finne rett ovanfor "Stades Schiibred" Hans Mogensøn Lund Loed Oplæese Een Kiøbe Contract paa de forrige Kiøbe Brefue om dend Jordepart Vdj Lund med paa Staaende hueser hand nu Paa boer, hand hafuer kiøbt af Eldste Bro der Søn Lauridtz Mogensøn Møchelbust j Olfoeden Pouel Olsøn Staufreum paa Sl: Erich Larsøns Børnes Vegne, Willemb Botnen paa sin quinde Karen Lars datters Weigne, og Elias Abelsøn Møchelbost paa Sin Moder Anna Larsdater [husselis?] Wegne, der Wdj j...... om 2 1/2 ... ..ynee sted med mere .... Indhold, dato Lund, d: 22 Aprilis 1697 Spørs om eg no etterkvart ikkje les ... Anna Larsdater husselis Wegne, der Wdj jndført om 2 1/2 løb j Brynee stad med mere ... Indhold, dato Lund, d: 22 Aprilis 1697

Ja, det ser sånn ut. Takk for info om innstillinger. Det gir mersmak å følge med når andre faktisk legger ned tid og krefter på dette arbeidet. Kjempe lærerikt, og skikkelig motiverende!

Eg let meg stadig imponere over leseferdigheta di her. Denne skrifta har eg så langt ikkje greidd å bli ven med!

Spørs om ikkje Brynestad er korrekt tyding, Aase. Her fann eg ein innføring frå Olden skibreite angåande strid om arv etter Ulrik Martinson Sigdestad i Brynestad Sjå SAB, Nordfjord sorenskriveri, 01/01a/L0014: Tingbøker (Justisprotokoller), 1697-1698, s. 92b-93a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg20160415000144 Tillet meg å legge inn eit forsøk på tyding Olle Mogensøn Sigdestad, Ladet Stefnne Knud Nielsøn Brynestad, for det Godz bt Knud sig til Egnes Wdj Hans Brynestad sit Brug og bt olle Maansøn formener sig at Were Rete Ejeer der til eftter schiffte Brefues Indhaald. Olle Mogensøn Brynestad Sigde Stad i Reten fremblagde et odels eller adkomst Bref, huis olle Mogensøn beuiser at were tilfalden Øldrich Martinsøn og Olle Martinsøn Wdj den gaard Brynestad 2 1/2 løb j pund og 9 marker Smørleje, huor af Oldrich Martinsøn Sigdestad, som er Olle og Simen Mogensøns Bestefader som siden til deris fader Mogns Olldrichsøn Arfueligen tilfalden Bemelte Odels Bref er dateret d: 12 Junij 1662

Dear Ivar, Thank you very much for providing me with this article. That is so kind of you. Best, Elisabeth

Og nå har det snart gått en uke . . . Føler meg biiittelitt frustrért over manglende respons. Kunne nok ha blåst adskillig mere damp, men kommer tross alt fra et relativt møblért hjem . . . 😉 'nuff said. Mvh

Hei Elisabeth You will find descendants in an article in this magazine, maybe you are already familiar with these but post it anyway🙂 https://issuu.com/beitstad/docs/august_2019___kopi There have been articles about the same family in previous issues of the same magazine Brg Ivar

Forsorgslem Mvh

There are on Ancestry.com some records for a Trygve Foosnæs from 1957 and 1959. The older record I found for travel on Ancestry.com was from 1923 Trygve Foosnes in the Web: Bremen, Germany, Passenger Lists Index, 1907-1939 Name:Trygve Foosnes Gender:Männlich (Male) Nationality:Norwegen Marital Status:ledig (Single) Departure Age:35 Birth Year:abt 1888 Residence Year:1923 Residence Place:Buenos Aires Departure Date:3 Feb 1923 Departure Place:Bremen Destination Place:Buenos Aires, Argentinien Arrival Place:Buenos Aires Origin:Argentinien Occupation:Ingenieur Ship:Crefeld Shipping Line:Nordd. Lloyd, Bremen Passenger Number:45

Eg har tidlegare kome fram til det same som du skriv - og heller ikkje eg har kome i mål med slutten, dessverre. Vi får håpe på endå friskare auge. Eg har vore inne på tanken om at siste linje startar med Brynnestad - men får ikkje heilt til det heller. No er det vel tydinga som er tema her, men: Eg oppfattar at Erik, Karen og Anna Larss/dtr må vere sysken; men eg ser ikkje heilt korleis dei kan vere i slekt med Hans M; eg trudde eg hadde kontroll over hans familie.

Takk Richard! Her er VARIGE LENKER til Morgenbladet --- https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_morgenbladet_null_null_18500718_32_199_1 (s. 1) og til Kyrkje og kristenliv i Drangedal soknekall --- https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011032520022 (s. 55)

Bækken: https://www.nb.no/items/2acd0eb798bd78e63324a79f3c965101?page=55&searchText="Bækken (Bøsse, Tavle"

I Tavlen https://www.nb.no/items/f0ef2897042605a0a6a31cbeee088d6a?page=0&searchText="I Tavlen"

Tusen hjertelig takk.

Innføringen begynner der du tror, men Signet aa er feil - det står Ligesaa. Den slutter etter den lange streken, før Fer: 2da Pasch (som gjelder neste innføring, 2. påskedag). Doret Maria ble døpt Fer: 1ma Pasc. som er 1. påskedag --- i 1784 var det 11. april. Her er det jeg har tydet: Ligesaa døbt Jens Nielsen af Undstad og Maren Peders D. Pige Barn Nom. Doret Maria Sp. Jens Johansen Undstad, Hans Jochumsen ibid: Anne Margrethe Krogtoft, Annesar Niels D. Løvdahl, Juditha Johnannes D. Undstad. ??? I det for Kirke-Dørren udsatte Bækk... faldet 12 Sk. I Tavlin 4 Sk. (Jeg vet ikke hva dette betyr)

Buffy Saint Maries - artist og urfolkaktivist beskriver vel hverdagen slik den var. https://www.nrk.no/kultur/buffy-sainte-maries-bankende-hjerte-1.10859455 Mvh Ivar

Nei, det er ingen grunn til å tro noe annet. Men det er likevel ganske stor forskjell på å se på fakta og det å bare tro noe på bakgrunn av andre erfaringer (syns jeg da). Da jeg var liten var Sølvpilen i skuddet, og når vi lekte var det like bad-ass å være indianer som cowboy; det var ganske nøytralt i grunn. I tillegg leste vi Apache-serien av Stig Holmås når den dukket opp og ikke minst Lille Tre av Forrest Carter. Men da snakker vi tidlig/midt 80-tall for min del.

Sannsynligvis Kjersti? Mange etternavn i denne familien. Mrs K Lohre in the Minnesota, U.S., Death Index, 1908-2017 Name:Mrs K Lohre Record Type:Death Death Date:30 Nov 1930 Death Place:Todd Death Registration Date:1930 Certificate Number:015673 Record Number:577897 1920 FT https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:MW1T-XHB

Her er det i hvert fall en Ragnild Tollefsdatter som er fadder 2/3-1735 (øverste på venstre side): https://www.digitalarkivet.no/kb20061020010312 Denne Tollefsdatteren bor på Græsbraaten - kanskje det er et spor? Hvor har du trolovelsen og vielsen fra? (Jeg kan ikke se at digitalarkivet har kirkebøker fra Rakkestad med trolovelser/vielser det året du oppgir.) (Men jeg HAR vært blind før...)

Hans Christophersen, 1745 https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000014872923 Hans Christoffer, 1751 https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000014877898 Halvor, 1748 https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000014875662

For ordens skyld: Østfold fylke, Rakkestad, Skiftekort (1667-1829), Skifteprotokollside, Side 3907 Permanent bilde-ID: sk11216062206285 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk11216062206285 Permanent bildelenke:

Axel Bernhards födelsenotis: Södra barnbördshusets kyrkoarkiv, Födelse- och dopböcker, huvudserie, SE/SSA/6037/C I/6 (1889-1891), bildid: 00015588_00143

Hei! Interessant henvendelse. fra en som tydeligvis er i slekt med meg. Dessverre så er eg dårlig til både å snakke og skrive engelsk, men ved hjelp av Google Translate så har eg prøvd å få til noe som forhåpentligvis er forståelig. Disse opplysningene var litt overraskende, men det har skjedd også i andre tilfeller i slekta at det har dukket opp nye og ukjente personer. Eg er etterkommer av en av Anders Mathias Andersen's to halvsøstre Emilie Olsdatter gift Nilsen. Anders M. Andersen har eg funnet en del om etter hvert, og vet i dag at han trolig har et gjenlevende barnebarn, trolig to oldebarn og fire tippoldebarn. Men har dessverre ikke kommet så langt at eg har tatt kontakt med disse. Men nå blir eg nødt til å gjøre et forsøk med det første og prøve å få kontakt med oldebarna som og er mine 4. menninger. Trodde først at denne henvendelsen gjalt fra en etterkommer av den andre halvsøstra Pauline Thoresdatter. Da eg etter hvert er blitt kjent med at dær finnes etterkommere etter henne. Fikk nettopp i kveld melding pr. e-post om denne henvendelsen. Og skal prøve å gi Martin Ivison et svar på hans spørsmål.

Hei. Jeg er helt enig i at dette er et veldig interessant spørsmål. Boken av Karl Jakob Skarstein: «Krigen mot siouxene. Nordmenn mot indianere 1862-1863» tar opp noen sider av dette spørsmålet. Her er en noen omtaler av denne boken: https://www.vg.no/rampelys/bok/i/1kPM4B/da-nordmenn-drepte-indianere https://www.nytid.no/den_norske_indianerkrigen/ Men det foreligger som nevnt ovenfor sikkert mange flere bøker om dette.

Hvor mye norske immigranter visste, avhenger utvilsomt av hvilken tidsperiode du er interessert i. Den norske emigrasjonen strakk seg som kjent over et langt tidsrom, og immigrantenes kunnskaper og holdninger endret seg sikkert mellom 1825 og 1930. I denne sammenhengen må de såkalte amerikabrevene, brev fra norske emigranter til slekt og bekjente i Norge, være en relevant kilde. Amerikabrev er trykt i flere publikasjoner, men særlig omfattende er bokserien Fra Amerika til Norge i sju bind, utgitt 1992-2011. De tre første bindene er fritt tilgjengelige på nb.no: https://www.nb.no/search?q="Fra Amerika til Norge"&mediatype=bøker Ellers er det et godt tips å søke i digitaliserte aviser fra 1800-tallet, som nevnt i det foregående innlegget.

Hvis du søker i f.eks. eldre aviser på Nasjonalbibliotekets nettsider, så kan du finde opplysninger som denne: Trondhjems Adresseavis fra 30. oktober 1856: https://www.nb.no/search?q=Indianere minnesota&mediatype=aviser&sort=dateasc&fromDate=18561001&toDate=18561031

Velkommen til forumet! Litt uvanlig med en gård som ny bruker! 😉 Men her må man ihht forumreglene bruke fullt person-navn som visningsnavn. Dette kan endres, men ser at lenken til veiledningen til hvordan det gjøres plutselig er blitt ‹korrupt›? 😞 Vel, her følger et forsøk på teksten: 01 Aar 1884 den 1ste Juli blev ifølge Reqvisition fra Ivar Steig en Brandtaxt- 02 forretning afholdt paa Gaarden Steig Matr. Løbe No 234 i Søndre Fron og 03 administreret af Lensmand Andersen under %??% betjening af de opnævnte 04 Brandtaksationsmænd Bersvend Paulsen Dalseg, Tosten (??) Dalseg 05 og Peder Johannesen Rolstad af hvilke No 1 og 3 erklærede at have 06 aflagt Lagretteseed og No 2 at have aflagt baade Lagretteseed og 07 Eed som fast Brandtaksationsmand. – for ifølge Lov af 19de August 1845 08 og senere Love Brandforsikringsindretningen vedkommende at taksere 09 endel her paa Stedet værende Husebygninger til Indlemmelse i den 10 almindelige Brandforsikrings Indretning. 11 Hvorda! Administrator fremlagde Rekvisition af 25 f. M. med Beram- [ny side] 01 melsespaategning af s. D. der akteres . – Han dernæst bemærkede at andre 02 forud berammede Forretninger har hindret Afholdelsen af nærværende Forretning 03 før idag. Rekvirenten Ivar Steig var tilstæde og bad Forretningen 04 fremmet idet han udtrykkelig bemærkede, at han ikke ønsker Grundmurene 05 under Bygningerne og Murværket i disse takserede til Forsikring. Navnlig 06 gjorde han opmærksom paa, at Fjøsbygningen her paa Gaarden er muret, men 07 ønsker kun Treværket i samme, nemlig Indredningen og det over Fæhuset 08 værende Trev takseret til Forsikring. Man skred derpaa til Beskrivelse 09 og Takst af 10 1. En Hovedbygning beliggende i Nord og Syd opført paa fornøden Grundmur af Tømmer med tømret Rafte 11 og almindeligt Tømmermandsloft, tagtækket paa et underlag af Sagbord med 12 Skiffersteen er 28 Alen 17,6 Meter lang, 17 1/2 Alen 11 Meter dyb og 9 1/2 Alen 13 5,9 Meter høi til Raftet der igjen er 10 Alen 6,3 Meter høi til Mønet. 14 Paa nordre Ende af denne Bygning, som udvendig panelet og 15 ubemalet, er ved Bindingsværk og Bordpaneling tilsat en Svalgang 16 5 Alen 3,1 Meter bred, 6 Alen 3,8 Meter høi og 8 Alen 5 Meter lang. 17 Bygningen der er to Etages har 1 grundmuret Skorsteenspibe og en fra Grun- 18 den opført Loddpibe(?) der gaar op gjennem Mønet omtrent 1 3/4 Alen 1,1 Meter, 19 Bygningen fra hvis Forende(?) er Indgang gjennem er dobbelt Dør, har ialt 20 10 Værelser foruden Gang eller Forstue, nemlig A Kjøkken med 3 Fag dobbelte Vinduer, 21 ubemalede Vægge, Himlingen malet med Vandfarve samt Skorsteen og 22 en Komfurovn; B et Dagligværelse hvori 2 Fag dobbelte Vinduer, ubemalete Gulv 23 og Vægge, Himlingen malet med Vandfarve samt en Malmkakkelovn 24 med fornøden Brandmur C et Kammer hvori et Fag dobbelt Vindu, ubemalet 25 Gulv, tapetserede Vægge og Himling malet med Vandfarve samt 26 en Malmkakkelovn med fornøden Brandmur; D en Storstue hvori 27 4 Fag Vinduer, Gulv, Himling og en Kakkelovn med fornøden Brandmur; 28 E et Kammer hvori 2 Fag Vinduer, Gulv og Himling samt en grundmuret 29 Loddpibe(?) og en Komfur. Fra A, C og E er Udgang til Forstuen, hvorfra 30 er Trappeopgang til 2den Etage. I anden Etage er følgende Værelser 31 F. en Sal hvori 4 Fag Vinduer, panelede og ubemalede Vægge, 32 ubemalet Gulv, malet Himling og 1 Malmkakkelovn med fornøden Brand- 33 mur; G et %Kammer% Klædekammer hvori 2 Fag Vinduer, Gulv og 34 Himling; H et Kammer hvori et Fag Vindu malede Vægge, Gulv 35 og Himling samt en Kakkelovn med fornøden Brandmur; I en 36 Sal hvori 3 Fag Vinduer malede Vægge Gulv og Himling samt 37 en Malmkakkelovn med fornøden Brandmur; K. et Kammer hvori 38 2 Fag Vinduer, malede Vægge, Gulv og Himling samt Kakkelovn med 39 fornøden Brandmur. Fra Gangen i anden Etage er Trappeopgang 40 til Loftet. Denne Bygning der ialt har 26 Fag Vinduer hvoraf 10 dobbelte 15 enkelte og en 41 dobbelt Dør takseredes – Murværket undtagen saaledes: 42 selve Bygningen for 8200 Kr og Svalgangen paa nordre Ende for 200 Kr = 8400.- [ny side] 01 2. En Vaaningsbygning beliggende i Øst og Vest og 15 1/2 Alen 9,7 m mod Sydost fra No 1 paa fornøden Grundmur – 02 Tømmer med Bindingsværk Rafte og almindeligt Loft, tækket paa et underlag af Sag- 03 bord med Skiffersteen er 29 Al 18,2 Meter lang 15 Al 9,4 Meter dyb og 10 Al 6,3 Meter 04 høi til Gesimsen, hvorfra til Mønet er 5 Al 3,1 Meter i Høide. Grundmuren paa 05 hvilken Bygningen er opført er paa yttre Ende 2 3/4 Alen 1,8 Meter høi. Bygningen, 06 som udvendig panelet og ubemalet, har en grundmuret Skorstenspibe og en 07 fra Grunden opført Loddepibe(?) der gaar op gjennem Mønet omtrent 1 1/2 Al- 08 en 0,9 Meter over samme; den er 2 Etages og har foruden Forstue 9 Værelser 09 nemlig A Kjøkken med 3 Fag Vinduer, malede Vægge Gulv og Himling samt 10 Skorsteen; B en Dagligstue, hvori 3 Fag Vinduer, malede Vægge, Gulv 11 og Himling samt Kakkelovn med fornøden Brandmur; B en Havestue hvori 12 2 Fag Vinduer, tapetserede Vægge, malet Gulv og Himling samt en 13 Kakkelovn og fornøden Brandmur; D en Storstue hvori 2 Fag Vinduer 14 malede Vægge, Gulv og Himling samt Kakkelovn med Fornøden 15 Brandmur; E et Kammer hvori 2 Fag Vinduer, malede Vægge 16 Gulv og Himling samt Brandmur. I anden Etage er 4 Værelser 17 F en Sal hvori 6 Fag Vinduer tapetserede Vægge malet Gulv 18 og Himling samt en Kakkelovn med fornøden Brandmur; G et 19 Altanværelse hvori 2 Vinduer malede Vægge, Gulv og Himling 20 samt Kakkelovn med fornøden Brandmur; H en Sal hvori 2 Fag Vin- 21 duer, Gulv, Himling og en Kakkelovn med fornøden Brandmur. 22 Fra gangen i 2 Etage er det Trappeopgang til Loftet. Paa 23 Bygningens søndre Side er anbragt Altan. Denne Bygning har 24 ialt 28 Fag Vinduer hvoraf 6 dobbelte foruden nogle mindre saadane 10 dobbelte og 25 6 enkelte Døre takseredes foruden Murværket for 8400 26 hvoraf for Altanen 200 Kroner. 27 3 En Bodbygning(?) beliggende i Nord og Syd og 18 Alen 11,3 Meter mod Nord- 28 ost fra No 2 opført paa en henved 2 Meter høi Grundmur – af Tømmer med 29 (??) Rafte og almindelige Loft tækket paa et underlag af Sagbord 30 med Skiffersteen er 23 1/2 Alen 14,7 Meter lang 11 1/2 Alen 7,2 Meter bred og 31 6 1/2 Alen 4,1 Meter høi til Raftet, hvorfra til Mønet er 6 Alen 3,8 32 Meter i Høide. Bygningen er 2 Etages foruden en saakaldet Aar- 33 bod(?) i Grundmuren med 2 Bodrum(?) i hver Etage samt en %?% 34 Midtgang og 2 smaa Sarge(?) paa Fremsiden i nederste Etage. 35 Denne Bygning har 9 Vinduer og 9 Døre og taxeredes foruden Mur 36 værket for 2000 37 4. En Stuebygning beliggende i Nord og Syd og 3 1/2 Alen 2,2 Meter mod 38 Nordvest fra No 3 samt 23 Alen 14,4 Meter mod Ost fra Bygingen No 1 39 opført paa fornøden Grundmur af Tømmer med tømret Rafte og al- 40 mindelige Loft tækket med Never og Torv er 16 Alen 10 Meter 41 lang, 12 1/2 Alen 7,8 Meter bred og 8 1/2 Alen 5,3 Meter høi til 42 Raftet, hvorfra til Mønet er omtrent 2 Meter i Høide Bygningen 18,800 [ny side] 01 er to Etages og har 2 Rum i hver Etage en grundmuret Skorststens- 02 %pibe% med pibe op gjennem taget omtrent 1 Meter over Mønet. 03 Paa Bygningens søndre Side er en Svalgang hvori er Trappeop- 04 gang til anden Etage. Bygningen har 9 Vinduer og 5 Døre 05 og taxeredes foruden Murværket for 2000 06 5. En Bygning indeholdende Melkebod, Rullebod, et Arbeidsværelse 07 %?% Redskabhus og Vedskur under samme Tag, men hvoraf endel er 08 Tømmerværk og endel Bindingsværk med Bordpaneler Bygningen er to Etages, 09 31 Alen 19,5 M lang, hvoraf den tømrede Del 9 1/2 Alen 5,9 M, 14 Alen 8,8 M bred og 10 8 1/2 Alen 5,3 M høi til Raftet, hvorfra til Mønet er 4 Alen 2,5 M. Byg- 11 ningen er beliggende i Øst og Vest og 22 1/2 Alen 14,1 M mod Nord fra No 1 samt 12 14 Alen 8,8 M i samme Retning fra No 4. I den tømrede Del af 13 Bygningen er 4 Rum med Gulve og Himlinge samt en Kakkel- 14 ovn med Brandmur i et af disse og endelig(?) en fra Grunden 15 muret Skorsteen i Kjelderetagen med Pipe op gjennem Mønet 16 omtrent 1 Meter over samme. %I% Den Del af Bygningen 17 der er opført i Bindingsværk er gulvlagt i anden Etage 18 samt med Bordpaneling afdelt i 2 Rum over Vedskuret. 19 Dennne Bygning der ialt har 13 Fag Vinduer 8 enkelte og 3 dobbelte Døre taxeredes saaledes: Murværket undtaget: 20 a den tømrede Del %—% 21 %–% for 2400 22 b Den Del der bestaar af Bindingsværk for 800 3200 23 6 En Stolpebod beliggende i Nord og Syd og opført paa 12 Stolper – 24 af Tømmer med tømret Rafte og almindelige Loftet, tækket med 25 paa et Underlag af Sagbord med Skiffersteen udvendig panelet 26 og ubemalet, 14 1/2 Alen 9,1 Meter lang 11 1/2 Alen 7,2 M bred, 8 Alen 27 5 Meter høi til Raftet, hvorfra til Mønet er 4 Alen 2,5 M i 28 Høide. Boden ligger 10 Alen 6,3 Meter %for% mod Nord fra No 4; den er to Etages 29 og har 5 forskjellige Rum nemlig i nederste Etage et større 30 Boedhuus(?) og 2 mindre Aflukker og i anden Etage 2 31 Rum. Bygningen har 8 Vinduer og 6 Døre og taxeredes 32 for 2000 33 7 Et Grisehuus beliggende i Nord og Syd er 4 Alen 2,5 Meter mod Syd- 34 Øst fra No 6, 9 1/2 Alen 5,9 Meter langt, 7 Alen 4,4 M bredt 3 Alen 1,9 Meter høit 35 til Raftet, hvorfra til Mønet er 2 1/2 Alen 1,6 Meter. Huset er 36 opført af Tømmer med tømet Rafte og almindelige Loft 37 tækket med Næver og Torv, har et Rum hvori 2 Binge og 38 1 Dør og taxeredes foruden Grundmuren for 120 39 8 Et Bryggerhuus beliggende i Øst og Vest og 70 Alen 43,9 Meter 40 mod Sydost fra No 2 som nærmeste Hus paa enhver Kant opført 41 af Tømmer med tømret Rafte og almindelige Loft tækket med Næver 26121 [ny side] 01 og Torv, er 7 Alen 4,4 Meter langt, 7 Alen 4,4, Meter bredt og 4 Alen 2,5 Meter høit 02 fra Grundmuren til Gesimsen hvorfra til Mønet er 2 Alen 1,3 Meter i Høi- 03 de. Bygningen er forsynet med Gulv samt en grundmuret Skorsteen, hvis Pibe 04 gaar op gjennem Taget omtrent 1 Meter over Mønet. Bygningen har 05 2 Fag Vinduer og en Dør og taxeredes foruden Murværket for 400 06 9 En Das beliggende i Øst og Vest opført af Bindingsværk med Bordpaneling 07 som ubemalet er tækket paa et Underlag af Sagbord med Skiffersteen, er 08 11 Alen 6,9 Meter lang 11 Alen 6,9 Meter bred og 3 Alen 1,9 Meter høi fra Grundmuren 09 til Gesimsen hvorfra til Mønet er 2 1/2 Alen 1,6 Meter. Huset er be- 10 liggende 13 1/2 Alen 8,5 Meter mod Nord fra No 1 og 16 1/2 Alen 10,3 Meter mod Vest 11 fra No 5. Huset har 2 Rum og 2 Døre og taxeredes Grundmuren undtaget 12 for 150 13 10 En muret Fæhusbygning med Trev af Bindingsværk og Bordpaneling, 14 der er ubemalet, beliggende i Øst og Vest og 80 Alen 50,2 Meter 15 mod Vest fra Bygningen No 1 som nærmeste Hus med Ildsted – %?% 16 Rummet mellem No 1 og 10 er ubebygget – 54 Alen 33,9 Meter langt, 26 Alen 17 16,3 Meter bredt og tækket paa et Underlag af Sagbord med Skiffer 18 sten. Trevet er fra Muren til Gesimsen 4 Alen 2,5 Meter, hvor- 19 fra til Mønet er 8 Alen 5 Meter. I selve Fehuset er 74 Baase og en 20 Kalvebinge, ligesom der paa Fæhusets øvre Ende er ved Bordpaneling 21 afdelt et Rum hvori er 4 Baase og 2 Saubinge og 3 Grisebinge. 22 Fjøset har 11 Fag Vinduer ogg 3 dobbelte Døre, ligesom der til Trevet hører 23 2 dobbelte Døre. Denne Bygning taxeredes saaledes: 24 a Indredningen og Træværket i selve Fjøshusene – Murværket undtaget – 25 for 2000 26 Overdelen paa Fjøset – Trevet for 3500 5500 27 11 En ny Staldbygning beliggende i Nord og Syd og 21 1/2 Alen 13,5 Meter 28 mod Syd fra det sydvestre Hjørne paa No 10 opført – paa fornøden 29 Grundmur – af Tømmer med tømret Rafte og almindelige Loft, 30 tækket paa et Underlag af Sagbord med Skiffersten er 29 Alen 31 18,2 Meter lang, 12 Alen 10,7 Meter bred og 9 3/4 Alen 6 Meter høi 32 fra Grundmuren til Gesimsen, hvorfra til Mønet er 6 Alen 33 3,8 Meter i Høide. Stalden er indrettet med 14 Spiltauge, en 34 større Fægang og en mindre Stald paa den modsatte Side 35 af Gangen med 3 Spiltaugrum. Staldbygningen der er bygget 36 i Flugt med og i umiddelbar Forbindelse med Ladebygningen har 37 3 større og 6 mindre Vinduer samt 5 Døre og taxeredes for 4800 38 12 En Ladebygning beliggende i Nord og Syd, sammenhengende med 39 og i umiddelbar Forbindelse med No 11 er 70 Alen 43,9 Meter lang 40 14 Alen 8,8 Meter bred og 10 Alen 6,3 Meter høi til Gesimsen, 41 hvorfra til Mønet er 6 Alen 3,8 Meter. Ladebygningen er opført 42 af Tømmer med tømret Rafte og almindelige Loft tækket paa 43 36970 [ny side] 01 et Underlag af Sagbord med Skiffersten. %–% Paa den 02 søndre Ende af Ladebygningen er i umiddelbar Forbindelse med denne og i 03 samme Hold(?) tilbygget en Vinkelbygning dels med Bindingsværk og 04 Bordpaneling og dels med Tømmervæg, 27 1/2 Alen 17,2 Meter lang, 05 hvoraf 17 Alen 10.7 M Bindingsværk, og 16 Alen 10 M bred. Hele Ladebygningen 06 indeholder 4 La?? og 4 Tærskelaaver, Vognremis en Heste- 07 stald hvori 3 Spiltauge, (??) og (??) og forskjellige andre 08 (??) Paa Bagsiden af Laaven er et af Bindingsværk og Bord- 09 paneling opført Skiftehus(?) for %?% Træskemaskinens Benyttelse. 10 Denne Bygning taxeredes saaledes: 11 Ladebygningen i det Hele for 9200 12 hvoraf for Vinkelbygningen 2000 Kroner 13 Tærskemaskinhuset for 250 14 46420 15 skiver fireti og seks Tusinde fire Hundrede og tyve Kroner. Rekvirenten 16 erklærede at han nu ikke ønsker flere af sine Huse taxerede til Forsikring. 17 Mændene erklærede at Taxterne ere afgivne efter bedste Skjøn og Over- 18 bevisning og i Kraft af tidligere aflagt Eed uden Hensyn til Fordel 19 af Beliggenhed eller Tomternes Beskaffenhed. Bestyreren fandt Taxter- 20 ne rimelige og havde ved samme Intet at bemærke. Han oplyste 21 dernæst at der her paa Stedet ei findes nogen større Samling af Byg- 22 ninger der kan bevirke (??) (??) og at intet andet Her findes 23 nærmere de nu beskrevne end over 75 Alen. De i Bygningerne 24 værende Skorstene med Piber og Ovne befandtes saaavidt skjønnende i 25 en til Forebyggelse af Ildsvaade forsvarlig Stand. Mændene 26 sluttelig bemærkede at Murværket i Bygningerne efter Rekvirentens 27 Begjær ikke er medtaget i Taxterne. Forretningen blev derpaa 28 med Forehold af Bestemmelserne i §27 og 35 i Lov af 17de Augt. 29 1845 og §21 i Reglerne af 20 Juni 1866 oplæste for Eieren, der i 30 Anledning af samme Intet fandt at bemærke. Han oplyste imid- 31 lertid at han tidligere har haft sine Huse assureret i Bygdens 32 forenede Brandforsikringsselskab, hvoraf han nu agter at %?% ud- 33 melde %samme% de idag beskrevne Huse. Forretningen sluttet. 34 [underskrifter] Mvh