Toppliste

Da tar jeg meg den store frihet og ønske hver og en av dere en RIKTIG GOD JUL og et GODT NYTTÅR Tusen takk for all hjelp jeg har fått i året som hat gått. Når ens eget hode tar litt for tidlig langhelg, er det fantastisk godt at det finnes Genelogiengler der ute.🤩🤩 Jeg dukker nok opp igjen til neste år. FELIZ NAVIDAD, FROHE WEINACHTEN, JOYEUX NOÉL, HYVVÄ JOULUA. 🎅🤶🌲🤶🎅🌲🎅🤶🌲🤶🎅

I arkiv etter Justisdepartementet, Medisinalkontoret M, finnes det medisinalinnberetninger, som er ordnet amtsvis (amt er tidligere fylke). Sigholt ble ansatt i 1867 og fra 1874 var han i Ytre Sundfjord. Så det er vel da snakk om 7 år i Malangen. Medisinalinnberetningene er skrevet av distriktslegene selv, og de forteller om helseforholdene innenfor hvert år i det aktuelle distriktet. Katalogen for Medisinalkontoret M er på Arkivportalen: https://www.arkivportalen.no/entity/3812b654-9cef-40d9-8cbd-9e9ace74f41e?ins=AV Medisinalinnberetningene finner du i serie F, og disse arkivstykkene kunne vært aktuelle for deg: L0190 Tromsø Amt 1866-1872 L0191 Tromsø Amt 1873-1877 Dette materialet er ikke digitalisert, og hvis du eventuelt kunne tenke deg å se på og ta kopi av medisinalinnberetninger for alle årene, som Sigbolt var i Malangen, vil nok et besøk på lesesalen i Riksarkivbygningen i Oslo være mest aktuelt. På lesesalen kan du selv ta bilde av, eller skanne fritt tilgjengelig arkivmateriale. Jeg ser også at Arkivverket Statsarkivet i Tromsø har arkiv for Balsfjord distriktslege/helseråd og Malangen distriktslege/helseråd (dette er ett arkiv!), men det står ikke noe årstall på seriene: https://www.arkivportalen.no/entity/no-a1450-09000000000363?ins=SATØ.

Takker.

Takker for innspill, Even Stormoen. Mulig hustru og mor kan være, Ifølge FT1801 , Inge Jensdatter. Mari Larsdatter er mulig død som barn. https://www.digitalarkivet.no/kb20061102020439 Må bare si jeg blir bortimot forvirret i denne kirkeboka for Gjerdrum. Barnets mor er uviktig, men faddere er det rikelig med. !!

Senere . . . 1830: Bilde 24 7. Gunder Bjørnsen for at reparere Kirketaget 0-24 8. 50 Hollandske Tagsteen 0-80 1831: Bilde 25 INGEN EKSTRAORDINÆRE UTGIFTER 1832: Bilde 26 3. Udbetalt til 6te Jernbeslagne Skuffer: 1-24 5. Betalt til Ole Biørnsen for at Rekvirere[?] og paalegge nogle nye Steen paa Kirketaget: 0-24 1833: Bilde 27 1. Udbetalt til Muurmester Poul Jonsen for at Rappe Kirkken[sic]. efter akort 16-0 3. 19 tønder Kalk à 1 mark 4 skilling per Tønde: 4-52 4. For at laase Kalken af Baaden og bære den den[sic] i Land i Bougen, betalt 3s pr Tønde : 0-57 5. 3 Skiepper (ja) Salt (ja) 0-108 6. 5 potter Olie til Lofterne à 32 skilling per pot: 1-40 7. 1 mark Kiønrøg: 0-24 8. Kaaber og Sølverplæt 0-8 9. Expresen efter Olien: 0-30 10. 100de 4 toms Spiger: 0-28 11. Udbetalt til John Snedker for en nye Vindues ?? 0-84 12. Udbetalt til Glasmester Tejler for Glas til samme Vindue: 1-0 13. 2 Tylter 21 fods Bord à 72 skilling pr tylt: 1-24 14. Udbetalt til Sebjørn Killingstad for at opkjøre Kalk og Sand fra Bogen til Muurarbeidet: 11-60 15. Kirkevergens Tilgodehavende for 1832 11-88 16. For at skure og rengiøre Kirken efter Muurarbeidet udbetalt: 1-0 25. Et Haandklæde til at Renholde Kalken med: 0-36 26. Et par nye Klyber til Alterlysene: 0-60 27. Udbetalt til Lendsmand Røsing efter qvit- tering fra Oberauditor Haraas for 1832 og 1833: 0-72 28. Udbetalt til Daniel Johansen efter Anvisning fra Stiftsdirektionen: 2-0 1834: Bilde 28 2. 200 Tagsteen til Taget: 2-0 3. 50 Spiger: 0-14 4. Betalt Ole Biørnsen for at paalegge Tagsteenen og Reparere Taget: 1-24 5. Betalt til Kirkke Tieneren for at Rengiøre Kirkegaarden: 0-24 6. Viinhold Penge 16-0 1836: Bilde 30 5. Taugværk til Kirketaarnets Reparation: 6-29 6. 1 3⁄4 tønde Tjære à 4 Spd er: 7 Spd 7. 3 mark Kjønrøg: 0-66 8. En Tjærekost: 0-36 9. 2 tylter Bord til Kirkens Reparation: 1-48 10. 300 Spiger: 0-78 11. en Bjelke til Kirketaget: 0-48 12. 2 Jærnbolter: 1-0 13. Mesteren for Arbeide i 22 Dage à 2 mark 2 skilling er: 11 Spd 1840: Bilde 37-42 5. Ornamenternes Vask og een nye Alterdug efter Bilag No. 8: 1-3-12 6. Kirkens Reparation efter Bilag No. 9: 180-1-1 (Bilagene har gått tapt) 7. For Regskabsførslen og Tilsyn med Kirkearbeidet: 1-1-12 1841: Bilde 43-44 7. Kirkens Reparation Bilag No 9: 3-3-12 8. Indkjøb af Maling Bilag No 10: 2-4-0 9. Indkjøb af Tagsteen Bilag No 11: 0-0-16 10. Indkjøb af Bord Bilag No 12: 1-2-12 11. For Kalk og Kjørsel Bilag No 13: 1-4-0 12. Klokkesmørelse og Lys til Alterlysenes Tændelse 0-0-10 13. Efter No1 i Decisionen 14 [ser ikkke ut til å være der?] 15 Do. –3 See Bilag No14:0-0-0 1842: Bilde 45-48 5. Til Reparation paa Kirketaarnet indkjøbt Spiger 100 st. ...: 0-2-19 Olie 1⁄2 Pot Blekvidt til Beløb 0-2-19 6. Til Skiebergs afbrendte Kirke efter Bilag No 7: 1-3-0 7. 1 Alterbog anskaffet See Bilag No 8: 1-0-16 8. Reparation paa Bøger see Bilag No 9: 0-4-12 9. 2 Stukker[?] og 2 Bord kjøbt til Kirkedøren No 10: 0-1-4 1843: Bilde 49-50 5. Reparation paa Prædikkestolen No 5: 0-1-16 10. Den forrige Regnskabsfører Christopher Røed har blot overleveret mig Regnskabsproto- collen og Kirkens Inventarium, samt Kirke- stolen; men forøvrigt har han Intet rettet for sig til mig det Mindste af hvad han i Decisionen til forrige Regnskab er paalagt. De i dette Regnskabs 6te Indtægtspost 6Spd 2mark[ort] 16s, som er det meste der af mig endnu kan føres Kassen til Indtægt, bliver derfor at føre ham til Restance, saavelsom de 6Spd 4mark[ort] 5s som Restancer efter forrige Regnskab. 1844: Bilde 51-52 8. Til Kirkens Reparation: a) Remer til Klokkerne: 0-1-0 b) Spigere til Do. 0-0-12 c) Kjøbt Tagsteen til Kirken 50 stk: 0-2-10 d) Opkjøringen fra Bogen samme Steen: 0-1-0 e) Denne Steens paalægning samt rettet paa Steenerne paa Taget, er for 20 St?? Spigere betalt: 0-4-4 f) Til Klokkernes Smørelse, hvortil udfordredes meer end almindelig formedelst Ringningen for Kongen er udlagt: 0-1-16 9. Til nye Chordør- efter Bilag No 8: 3-2-12 10. For at kjøre Chordøren fra Snedkeren og til Smeden og derfra til Kirken, samt for Smedarbeid til samme, efter Bilag No 9: 0-1-8 11. En Lysesax til Kirken, efter Bilag No 10: 0-1-12 12. Kjøbt 2de nye Lyseklyper og ladet repareret 2de til Alterlysene, efter Bilag No 11: 0-3-12 13. Lerret til en Messeskjorte, samt for at sye samme, efter Bilag No 12 – a, b, c, tilsammen: 5-12-20 14. For Konge = Ringningen, efter Bilag No 13b: 15. Uerholdelige Restancer fra f. A. af Anders Pedersen Høebraaten som desuden forsørges af Fattigvæsenet 4-1-18 1845: Bilde 53-54 3. Kirkevergen for Regnskabs førelse og for at samme gjort 3 Reiser til Drammen i Anledning af Jernporternes Anskaffelse til Kirkegaarden: 1-0-0 6. For 2de Jernporter til Kirkegaarden efter Bilag No 6: 20-2-20 7. a) Transport fra Drammen til Strømmens Sundsted med ovennevnde Jernporter, Bilag No 7: b) Samme Porters Opkjøring fra Sundet til Kirken efter Bilag No 8: 0-2-12 = 1-1-12 8a Uerholdelige Restancer efter Bil No 9 " " 20s. b: " " efter Bl 10 = 0-1-12 1846: Bilde 55-56 5a) Efter Formandskabets Beslutning og Accord med Smeden Johannesen paa Hoff om Smedearbeidet til de nye Kir- kegaardsporte efter Bilag No 10 a, b 19Spd 2mark[ort] 12s. No 11a-b: 17-2-12 b) For Muuring og Muurarbeide med Reparation paa Kirkegaardsmuuren og til Innsettelsen af tvende Jernporte er betalt efter vedlagte Accord No 11 til Niels Nielsen: 11-0-0 c) Til ditto for maling paa Porterne og Stolperne Bil. No 12: 0-3-20 d) Til Andreas Klokkerstuen for Steenkjøring til Kirkegaardsmuuren efter Bilag No 13: 5-0-0 e) Tvende Laase til Porterne No 14: 1-0-0 f) Til Niels Nielsen for at repparere og rette paa Steen paa Kirketaget og Kapellet – No 15: 0-1-16 1847: Bilde 57-59 7. Til Glasmester A. Johannesen 2 Ruder i Gravcapelet indsat i Vinduet betalt 1 mark 4 skilling Bilag No 10: 0-1-4 8. Betalt til Smed Johannesen forferdiget 1 Hengelaas 16 skilling og for Laasen til den store Kirkedør er betalt til Smeden 3 mark efter Bilag No 11: 0-3-16 9. Kjøbt 4 Skoffer til Gravningen 12 skilling af hver efter Bilag No 12: 0-2-0 10. Betalt til Smeden for Beslag paa tvende Skoffer 4 efter Bilag No 13: 0-4-0 11. Betalt til Ole Biørnsen og Andreas Klokkerstuen for at legge Tagsteen paa Kirketaget samt at Reperere paa Bretterne i Fruentimmerstolene efter Bilag No 14 og 15 0-2-0 13. For Jord til Frederik Teilers Barn 1mark[ort] 8s: uerholdelig = efter Bilag No 16f: 0-1-8 Mvh

Tusen takk @Anton Hagelee da kan du fortsette å drikke kaffen din .....:-))))

Jeg tror at Egil sannsynligvis har funnet det riktige stedet. Campbell ligger ca 20 minutter fra Aastad med bil i dag. Lengre bu Oxcart i 1880.😀

Det skal vel være Campbell i Wilkin County, MN - i transkriberingen oppgitt Campbell - https://www.digitalarkivet.no/view/8/pe00000000442043 Wiki - Campbell - https://en.wikipedia.org/wiki/Campbell,_Minnesota Ikke så langt til Fergus Falls - se KART

Dåpen? nr 111 https://media.digitalarkivet.no/view/8880/43199/14

Anna Fredrikke ble konfirmert i Stamnes i 1884, nr 5. https://media.digitalarkivet.no/view/3856/20906/40 Det er muligens hun som gifter seg i Dønna i 1895, par nr 7 https://media.digitalarkivet.no/view/4371/18 Ft 1900 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037513000115

Jeg henger meg på: god jul og godt nytt år ønskes ALLE her på dette flotte Forumet!! mvh. Astrid

Det ser ut til at skreddersvenden kan ha flyttet videre til Tønsberg innen 1870 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053337003718 Det står han er gift i 1870, men det er vel samme ungkar og skreddersvend Johan August som gifter seg i 1872 https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000011388074 (klokkerboka) Ministerialboka: Tønsberg kirkebøker, SAKO/A-330/F/Fa/L0009: Ministerialbok nr. I 9, 1865-1873, s. 219 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20061107330311 Født 5.3.1839 i Tossene, Bohuslen, sønn av Oluf Andersen Tossene og Askum er nabosogn. Kirkebøkene skal være tapt, men rekonstruerte kilder viser en Johan August Olofsson fra Askum født 5.3.1839, sønn av Olof Andersson og Anna Johansdotter fra ødegården Björneröd https://slaktdata.org/?sldid=142703_F6_162870 1875 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052137005312 1885 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053270006900 1891 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052803005855 1900 https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037132005605 og dør 1906 https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000002379828

God jul til gamle og nye brukere så vel som ansatte 🎄Takk for mange morsomme oppgaver så vel som hjelp. Helt juleferie blir det vel ikke her, men ut fra planene blir det nok mindre tid foran en dataskjerm.

Hei! Vil bare komme med en rettelse i forrige innlegg. Jeg skrev at Live Olsdatter, mormor til Berte Sørensdatter døde på Pinnerød i 1764. Dette er feil. Hun døde 1767. "Festum Michaelis" ved Borge (Mikkelsmesse 29. september) Knud Isebakkens enke, Live Pinnerød gammel 80 aar. Hvis alderen til Live er korrekt (født 1687) var hun 38 år da Eli Knudsdatter ble født. Dette er jo godt mulig, men sannsynlig vis er den nok noe overdrevent. Den (for lengst) avdøde ektemannen, Knud Monsen kalles "Isebakke". Dette var en plass under gården Næs i Skjeberg, så de hadde vel bodd der da Knud Monsen døde allerede i 1737. mvh jan w

It is definitely a problem that the Krødsherad burial records frequently do not mention the names nor sex nor age of deceased children of the poor. There are several examples of buried 'et fattigt Børn' (a poor/pauper child). This family may well have been struggling financially. Sometimes it is just not possible to find what we're looking for.

@Håvard Kilhavn Eg ser det at linjene dine stokka seg no. På 134 verso ser du skal vere "pompeust", ikkje kompenseret. P.S.: Dette er så historisk interessant at eg ville ha transkribert alt om restaureringa...

Enklare å klippe og lime... Fol. 133 verso … … … Det er mit Ønske at man kunde være heldig i, at gjøre Hurums Kirke saa indbydende som mulig. Hvad de indelukkede Stole nede i Hurums Kirke angaaer, da forekommer det mig, at der endog er en mere paaviselig Nytte ved den. Ved Visitatser, Confirmationer, Parentationer, og andre Leiligheder naar Kirken er talrigt besøgt paa Gulvet, og Folk i de forreste Bænke reise sig for at see, bliver det umuligt for Folk paa de bagerste Bænke at see de Andre over Hovedet og øine Taleren paa Gulvet, medmindre Bænkene ere stærkt eleverede. Men denne Elevation vilde formeentligen i høi Grad støde, medmindre disse eleverede Fol. 131 recto Bænke dækkedes af en Paneling eller med andre Ord vare indelukkede. Saaledes seer jeg aarligen ved Confirmationen i Hurum hele Præstestolen fuld af Mennesker fra Svelvig og andre Steder, som søge derind for at see, og at det Samme ikke saameget er Tilfældet med Stolen ligeoverfor tilskriver jeg ældre Familieforhold, som nu ikke mere existere. Hvad angaaer Selvig- og Sjøttelvigstolen da ere disse jevnt besøgte, og naar Selvigstolen beholdt sin Plads, og Sjøttelvigstolen for Symmetriens Skyld, og saaledes naturligviis af samme Dannelse, hensattes paa den andre Side af den nye Indgang til Pulpituret, saa betages alle de Familier som søge disse Stole, ikke deres vante Beqvemmelighed, og vilde de Nogle renoncere paa denne, saa vilde vist Andre benytte den. Saameget er vist, at ingen Rum vilde spildes. Forøvrigt skylder jeg at tilstaae, at Selvigstolen, seet fra Choret, har et vanzirende Udvortes, men saa ængstlig er jeg i denne Sag, at jeg sætter det Nyttige over det Skjønne. Dog herpaa lod sig jo rette ved at give Stolen nogen Afsondring[?] i sin Form. Saa urigtig jeg end maa ansee det, at sløife Nogen af de i Hurum 4 lukkede Stole, saa maa jeg dog bekjende, at det med de to ved Gulvet beliggende især vilde forekomme mig en desperat Gjerning, der vilde tyde paa en Trods mod et Princip, der dog hyldes af saare mange Mennesker. … … … Imod denne ængstlighed for Plads taler det ellers, hva jeg ved Mødet Fol. 134 verso i Forbigaaende hørte, at Hovedgangen tilsigtes at blive bredere. Den Bredde, Gangen nu har er fuldkommen anstændig; at ville gjøre den bredere er at søge noget pompeust, som efter Kirkens Størrelse og Form er uopnaaeligt, ligesom derved en heel Deel af de bedste Pladser tabes. … … … Fol. 134 recto … … … 2) At Taget over Kirken sænkes vil nu uden nogensomhelst Tvivl være stødende mod Menigmands Smag og heller ikke behage dem, der ynde Kirkeformen fra Middelalderen, men naar det maa ansees nødvendigt for at Stenen kan ligge uryggelig fast, saa maa man finde sig deri, thi Kirkens sikkre Forsvar mod Angreb af Veirliget er en ubestridelig Hovedsag. 5) At man har søgt Symmetrie med Hensyn til Vin- duernes Størrelse maa gives Medhold. 6) Neumann uttrykker tvil om veggene bør oljemales innvendig. 7) At Kirkens Gulv maa lægges nyt er jo en Nødvendighet, hvis Lunderne er forraadnede. … … … Alle Bænkene skulde ikke af Accordarbeideren, men for Dagløn og forsigtigt have været optaget og siden igjen paa samme Plads hensatte. Pulpiturene skulde være sænket omtrent en 12 Tommer, men forresten Fol. 135 verso forblevet i sin nuværende Form. Prækestolen skulde beholde sin Plads, men fratages den fuldkomne unyttige Dør. Nye meget mindre Tavler til Psalmenummerne skulde anskaffes. Alteret skulde ydes muligst Opmærksomhed til Forskjønnelse. Bispestolen skulde forsøges noget indhugget i Væggen, ligeledes en liden Nische anbragt i Chorportalet for Døbefunten, saaledes at denne gik omtrent halvt ind i denne Nische, der kunde være forsiret med to [?]

Jeg finner konfirmasjonen til Eli Johanne i 1923, Røros: https://media.digitalarkivet.no/view/5329/216 Eli Johanne giftet seg i 1942: Oslo fylke, Oslo, Vigselsbok (borgerlig) nr. 41 (1942-1942), Protokollside https://media.digitalarkivet.no/view/50946/387 Justus Hjalmar Holden døde i 1977 https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000002234943 Eli Holden døde i 1984: https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000003878336 Da var i alle fall tre av barna i live ved morens dødsfall i 1955. Sigurd Hagemann var død i 1953. Johanne Kristine er fremdeles "som sunket i jorda" etter konfirmasjonen i 1928 - hvis hun da ikke dukker opp i dødsfallsprotokollene ifm foreldrenes død.

Da gjelder det altså mora til Helene Helgesdatter: Berte Sørensdatter mor til Helene Helgesdatter: Farfar: Anders Olsen (? - ?) Farmor: Anne Andersdatter (død 1765. I 1762 bodde hun på Hauge Nordre hos sønnen Jens og oppgis å være «svaglig og sængeliggende») De kom til Naalum Østre i Skjeberg ca 1708. Før svenskenes angrep i 1718 hadde familien flyttet til Hauge Nordre, der Anders overtok bygslingen av halve gården. Fra 1722 het medbrukeren Harald Hansen og Anne Syversdatter. (Anne var som vist i mitt tidligere innlegg ei søster av farfaren til Søren Gundersen) Anders Olsen og Anne Andersdatters barn: 1. Jens Andersen (1709 på Naalum – 1789 på Hauge Nordre) Gift 1. gang 1735 med Berte Tuesdatter. Gift 2. gang 1749 med Marthe Olsdatter. (Jens og Marthe Hauge var som vist i tidligere innlegg foreldre til Helvig Jensdatter, mora til Søren Gundersen). 2. Ole Andersen (1713 på Naalum – 1799 på Aarum Vestre) Gift 1742 med Kari Jørgensdatter (1721 på Hauge Søndre – 1792 på Aarum Vestre) 3. Søren Andersen (ca 1719 på Hauge Nordre – 1767 på Huseby) Far til Berte Sørensdatter. Morfar: Knud Monsen (ca 1690 – 1737) Mormor: Live Olsdatter (ca 1687 – 1764 på Pinnerød) De ble gift i Skjeberg i 1712, trolovet 9. aug: Nå var ikke Knud gårdbruker, så han var vel husmann eller handverker, eller en kombinasjon av dette. Knud Monsen og Live Olsdatters barn: 1. Dorthe Knudsdatter (ca 1717 – 1784 på Pinnerød) Gift 1. gang 1746 med enkemann Jørgen Engebrethsen Lilleborge (ca 1690 – 1765) Gift 2. gang 1767 med Willum Berthelsen fra Kjølshunn. 2. Jertrud Knudsdatter (1721) 3. Ingeborg Knudsdatter (ca 1723 – 1773) Gift 2.aug 1742 med Mourits Olsen. De bodde på Hellene under Vik Østre. 4. Eli Knudsdatter (1725, døpt 17. juni - 1789 på Rakkestad, Byens Marker, begr 1.mars) Ved dåpen til Eli kalles Knud Monsen for «Bøcker» Om dette er ment å bety «bødtker», tønnemaker, er ikke godt å si. Søren Andersen og Eli Knudsdatter gift 1746, trolovet 5. januar. Kausjonistene var sersjant Ole Andersen og Harald Hansen Hauge. Søren Andersen og Eli Knudsdatters barn: 1. Anders Sørensen (20.nov 1746 på Hauge i Skjeberg) Fadd: Anne Syversdatter, Berte Tuesdatter, Inger Larsdatter, Sersjant Ole Hauge, Anders Andersen. 2. Anne Sørensdatter (24.jun 1748 på Hauge i Skjeberg) Fadd: Anne Syversdatter, Ingeborg Knudsdatter, Ole Hauge, Jens Hauge, Anders Andersen. 3. Berte Sørensdatter (26.des 1750 – 1809 på Molteberg, begr 23.jan) Fadd: Torer, Engebret og Niels Tofteberg, Berte Tofteberg og Eli Tofteberg. 4. Karen Sørensdatter (1.jul 1753 på Pinnerød) Fadd: Lars Lilleborge, Lars Bakken, Giermund Tofteberg, Dorthe Lilleborge og Jøran Lilleborge. 5. Erich Sørensen (10.nov 1754 på Pinnerød) Fadd: Uleselig 6. Maren Sørensdatter (25.jan 1756 på Pinnerød) Fadd: Lars Lilleborge, Niels Olsen Tofteberg, Jens Røed, Dorthe Lilleborge og Inger Tofteberg. 7. Maren Sørensdatter (6.jan 1760 på Kviberg) Fadd: Lars Haugen, Ole Sandheia, Lars Kviberg, Mari, Jøran og Sidsel Sandheia. 8. Marthe Sørensdatter (12.apr 1761 på Sandheia – 24.okt 1762) Fadd: Ole og Jon Sandheia, Jens og Dorthe Lilleborge og Sidsel Sandheia. Eli Knudsdatter ble gift 2. gang med Hans Hansen. Grunnen til at jeg har disse notatene er at jeg også har forfedre blandt disse folka. mvh jan w

Nei, jeg klarer ikke å se det, men i følge de opplysningene jeg har skal han være født 1760, døpt 2. mars. Du kan jo se om du finner dåpen i kirkeboka. Jeg går i gjennom notatene mine, og kommer tilbake med opplysninger om hvem Helene Helgesdatters mor, Berte Sørensdatter var. mvh jan w

(Fjernet vielsen, den hadde du allerede) Konfirmasjonen, nr 127 Halden prestekontor Kirkebøker, SAO/A-10909/F/Fa/L0009: Ministerialbok nr. I 9, 1866-1877, s. 455 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20060928030426

Tusen hjertelig takk igjen kjære venn @Egil Johannessen for som alltid dine gode funn , engasjement og gode hjelp 🙂og til deg også @Lars Johannessen for at du som snarest kikket innom Peder Olsen Ekkenhaugen OBIT https://www.mnhs.org/newspapers/lccn/sn83025227/1918-04-03/ed-1/seq-1 🙂

Tusen hjertelig takk min gode venn @Egil Johannessen det skal jeg sjekke når jeg skriver folkene inn i mitt manus i morgen . Torger Hole OBIT https://www.mnhs.org/newspapers/lccn/sn89064364/1910-11-03/ed-1/seq-8 https://www.mnhs.org/newspapers/lccn/sn83025227/1910-11-02/ed-1/seq-2 Tonette Amundsdatter Hole OBIT https://www.mnhs.org/newspapers/lccn/sn83025227/1906-03-01/ed-1/seq-1 Stor takk til deg @Egil Johannessen som alltid stiller opp og hjelper meg og andre med din ekspertise , kløkt og dyktighet med de tilgjengelige kilder . Det som du helt sikkert vet settes det umåtelig stor pris på fra mitt hold 😇

Jeg tror det står Kraabøllseie, altså en plass under gården Kråbøl. Det er vel det samme som står ved dåpen rett over (nr. 74).

There are some lists of Flå farm names here: https://www.familysearch.org/en/wiki/Flå_Parish,_Buskerud,_Norway_Genealogy

Krodsherad is in the Sigdal books even in 1722! Sigdal as Holmen, Eggedal and as Krysherad entries are listed throughout the text you have to read all the names and entries: Sigdal kirkebøker, SAKO/A-245/F/Fa/L0001: Parish register (official) no. I 1, 1722-1777, p. 2 Quick link: https://www.digitalarkivet.no/kb20070312630003

I read Frlaae or Fvlaae, but I'm quite sure it should be Flaae. The date is correct, but I am unsure if the spelling is Julij or Julÿ. The pronounciation would be the same. Unfortunately no. I find the name in use in the church books of Nes several times by searching electronically. However, I did not find the name in the censuses. This probably means Trosten (The trush) was part of a larger farm, rented out to a 'husmann' (tenant farmer/cottager). I belive the most likely reason we don't find any of them after the birth of Peder Pedersen is that the family moved somewhere else. I just don't kow where to. The idea of all of them perishing without any trace in the local church books seems unlikely. Even if some pages are hard to read, there were two parents and seven children involved.

Takk, Remi. Jeg skjønner ikke hvordan forfatteren har rotet det slik til, men det viser jo at prosjektet mitt med å ettergå de genealogiske opplysningene i boken absolutt er nødvendig … DTH