Tilfeldige personer ("strays") fra Hadeland

[Espen Tjernshaugen]

11 hours ago, Per Jacob Desserud said:

MERK: Juli (i Brandbu) var en egen gard i middelalderen. Den lå sør for Røykenvika. Var tidlig oppdelt. Delene lå seinere under flere andre garder, bl. a . Dælen hadde husmenn her. Det var mange Dælengarder, og jeg har ikke god oversikt over hvilke garder som hadde part i Juli.

 

Takk for en god oppklaring om Juli, jeg var ikke klar over dette og stusset over hva dette var for noe i teksten. Ser forresten at det er noen navnerester igjen av Juli på norgeskart.no:

 

[Espen Tjernshaugen]

On 3/17/2024 at 8:40 PM, Espen Tjernshaugen said:

1787 15. jan. Garnisons krigsforhør Akerh. festning i anledning den rømte slaven Lars Hansen. NB! Dette er ikke den samme person nevnt øverst i denne posten – det er altså snakk om to forskjellige Lars Hansener fra Hadeland. Fortsatt er det usedvanlig fin og lettlest håndskrift.

 

Denne Lars Hansen forklarte at han var 27 år gammel og født i Jevnaker sogn på Hadeland. Rømningen skjedde etter St. Hans 1785:

 

Så er vi tilbake til den Lars Hansen vi møtte tre innlegg lenger opp, Da skulle han brennemerkes og arbeide i jern på Akershus. Men så viser det seg at han fikk dommen formildet slik at han ble forskånet for tyvemerke i pannen. Deretter ble han overført fra slaveriet på Akerhus til Kongsvinger festning, hvorfra han rømte. Han ble pågrepet igjen, og dommen nedenfor gir en knapp oppsummering om hva som skjedde.

 

 

[f. 106]                         Dom:

Indtil at Arrestanten, den som Tyv indbragte Lars Jensen med

6te og 7de Vidne af Tingsvidnet No. 4. pag. 13 og 14: er bleven over-

beviist, har han nægtet at være den fra Kongsvinger undvigte Slave

Lars Hanssen, og uagtet at de 2de Røyerter 1te og 2det Vidne

udi Forhøret No. 1 pag: 4 og Tingsvidnet pkt. 3 pag: 3 Eedelig bekræf-

ter: at de kiender gandske vel Lars Jensen (under hvilket Navn

han da passerede) at være en af de med Tyvekoster antrufne

Personer, som undløb for Vidnerne Natten til 21de Januar d: a:

paa Strømsøe, vil han dog icke tilstaae det hos Kiøbmand Johan

Friderich Berg samme Natt begaaede Indbrud og Tyverie af ham

og den strax Optagne Thomes Halvorsen og nogen Tid efter an-

holdte Tollef Olsen, hvilke begge har bekiendt at de alle tre

var Deeltagne heri, ligesom og den sidste i Forhøret No. 2 For-

klarer at han og Lars har deelt 6 Rd Penge og 13 stk. Silcke Tør-

klæder, som denne havde faaed med sig af det Stiaalne hos Berg,

at Lars har Solgt eller til Salg leveret en Ernst Børesen ved Agers

Saugerne 4 stk. og Solgt til Berte Larsdr. ibm et; hvilke 5 Stk. Silcke-

Tørklæder ere fremkomne ved benevnte Forhør No. 2 og vedkiendte

af den bestiaalne Kiøbmand Berg, Lars Hanssen Fragaaer dog dette

Tyverie, saavelsom det af Tollef Olsen tilstaaede Ind-

brud og Tyverie af ham og denne Lars Hanssen at være begaed

paa Gaarden Leerdahl i Agers-Sogn noget før afleeden Juel.

Lars Hanssens foregaaende levnedsløb er en Kiede af slette hand-

linger, som Soldat er han efter egen bekiendelse for Tyverie afstraffet

[f. 106b]

med 4re gange Spidsrøderne, udi Aaret 1782 effter Krigs Rets Dom

og allerhøyeste Resolution passeret 16 gange Spidsrøderne udi 2de

Sage og indsatt i Slaveriet pa Livs Tid, 1785 derfra undvigt

og 1787 indbragt som Tyv, Dømt til Kagpisken og Brændemærke

samt som Livs Slave igien at indleveres i Slaveriet, men

effter allerhøyeste Resolution forskaanet fra at Brændemærkes,

fra Kongsvinger, hvorhen han 1789 herfra Agershuus blev afgiven,

har han i samme Aar undviiget til Sverrig, hvor han foregiver

at have Tient paa Flaaden imod Rusland, og i afvigte Effter-

aar indfundet sig her i Norge igien og betrædet i hans gamle

Laster, altsaa af de groveste Tyve uden alt haab om bædring.

Thi er af denne Garnisons Krigs Rett saaledes Eenstemmig

for Rett Kiendt og Dømt: at Slaven Lars Hansen for hans

igientagne Tyverie Forseelser, i følge Lovens 6 – 17 – 35 – og 39,

ittem Forordningerne 4de Martii 1690 – 19 Nov 1751 og 27de April 1771.,

Bør Kagstryges, Brændes med Tyvs Mærke i Panden, og igien

indsættes i Slaveriet hvorfra han er undvigtet til Arbeide udi

Jern blandt de uærlige Slaver sin Livs Tid. -  Saaledes pas-

seret.  Actum Agershuus den 21de Augt. 1792. –

Confirmeret d. 2den Nov: 1792 |

og fuldbyrdet den 18 Jan 1793  |      Thome.

 

Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 104a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000104

 

Det var dommen, men saken begynner på f. 104a med linja som begynner med «Actum Agershuus Commissions-Stue», og kan være verdt å lese. For den som er interessert kan det hende det finnes utfyllende informasjon i tingbøkene for Aker og bytingsprotokoller for Drammen.

 

[Espen Tjernshaugen]

Vel, så ble det atter en fortsettelse på overstående Lars Hansen. Jeg forsøkte først å finne ham i folketellingen 1801, og som død i Kongsvinger - uten resultat. Vendte så tilbake til justisprotokollen og blar noen få sider og finner dette:

 

Anno 1792 den 8de Novembr udi Agershuus Fæstnings Hoved-Vagt

et Garnisons Examinations Krigs Forhør af underskrevne Præses og

Assessores foretaget i anledning 2de i Natt af Slaveriet ud-

brudte og undvigte Arresterede Slaver, navnlig Lars Hansen

og Hans Jonsen Bierring, der som undvigte Slaver fra Kongsvinger

Fæstning, for Tyverie var indbragt … osv.

 

Han rømte altså nok en gang, og dette forhøret er for å få klarhet i hvordan og hvem som hadde ansvaret da rømningen skjedde. Saken rett foran denne er et forhør over slavekameraten Hans Jonsen Bierring, det er også god lesning. Han var opprinnelig fra Hønefoss.

 

Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 107b-108a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000108

 

[Espen Tjernshaugen]

Og jaggu ble han pågrepet enda en gang denne Lars:

 

Anno 1793 den 16de Janr: paa Agershuus et Garnisons Krigs Forhør

over den natten til den 8de Novembr f: A: af Arresten i Agershuus

Slaverie Undrømte uærlige Slave Lars Hanssen, af underskrevne

Præses og Assessores. -   Bemeldte Slave blev ved Forhøret

ufængslet fremstillet, der tilkiendegav sit Navn som meldt,

at være 35 ar gl., og er Føed paa Hadeland.

Det over ham, effter paagribelsen, som er skeed i Hurum

Præstegield, af Fogden Widerø optagne Forhør blev frem-

lagt tilligemed med Amtmanden Just. Rd Langes derved

fulgte skrivelse under 9de d: M:, som Acteres sub. No.. 1. –

Videre blev fremlagt Fogden Widerøes Skrivelse under 13de

d: M:, og derhos et Brev fra Frid: Berg denne ugiærnings-

Mand Lars Hanssen angaar under Act: sub No. 2. –

    Slaven deretter tilspurgt

1: Paa hvd maade han og den med Ham undvigte Hans

Jonsen er bleven entlediget de paasatte Jern, og er und-

kommen? R/: De udvidede Klaverne paa Bælterne med et Veetræe

og saaledes fick dem over Hælene, Hans havde med en Tang

Bræcket haandskeenen og saaledes blev de Jernene entlediget,

Jernet i Vinduet havde Hans Bræcket løst og til siiden,

undvigelsen blev ej Omtalt førend samme Aften som

de om Natten rømte, og Lars vil endog at have fraraadet,

forklarer fremdeeles at Hans var undrømte imedens

Inqvisiten endnu Sov og vil indtet vide eller at have

seet ham Hans fra Kl: 11 om Natten, men Kl: henved 4re

var det at Lars krøb ud af Vinduet i Slaveriet og

ved Ormegaarden over Volden kom udenfor Fæstningen,

forføyede sig derpaa til en Skaug hen ved Lysager

hvor han blev Dagen over, men Natten derpaa tilbage

igiennem Byen over Egeberg og tog Vejen til Strøm-

stad i Sverrig, hvor han opholdt sig til 5 Dage føre

sidstl. Juel, da han tog Vejen hen til Norge igien,

og endelig kom til Hurum hvor han blev greben. –

2: Om han icke i værende Tid har begaed Tyverier, eller hvormed

[f. 113b]

han ellers har ernæret sig? R/:  vil icke have Stiaalet, men

siger at have haft 5 s. ved undvigelsen, og i Strømstad Penge

tilgode, siger og der at have faaed den sorte Kiole han ved

paagribelsen paa havde, den hos ham fundne Spesie

Daler tilvexlet sig i Sverrig, og 1 Rd Banco Seddel af

Tanck paa Friderichshald. –

3: Om han slet indtet veed om Hans Jonsen? R/:  Nej indtet

videre end at en Arresteret Piige paa Bragnæs udlod sig

med at Hans i Juelen havde været paa Kongsberg, og

der klæd i Qvindfolck Klæder, det blev og Sagt at

han skulle have været paa Bragnæs, men veed indtet

vist herom. –

Da ingen videre Oplysning af Slaven var at er-

holde, blev den over ham den 21 Augt. forrige Aar faldne

Krigs Rets Dom, med derpaa den 2dre Nov. nest effter faldne

Kongelige allernaadigste Resolution for ham Oplæst, og

Forhøret hermed Sluttet.

                           Otto Hagemann.

 

Rett etter dette begynner avhøret av kamerate Hans Jonsen som i mellomtiden var blitt pågrepet.

 

Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 112b-113a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000113

 

For de som måtte lure, den omtalte Ormegården er det som i dag heter Romerike bastion.

[Espen Tjernshaugen]

Det var en del slaver som rømte, en av de het Bertil Olsen Grinerud fra Kongsberg. Han ble etter hvert pågrepet og sendt tilbake til Akerhus. En tid etter ble det funnet et halsjern på Bragernes, og det ble satt i gang et forhør i september 1793 for å få greie på om det var det samme jernet som Bertil hadde vært iført. Et løsrevet sitat fra dette forhøret forteller hva som skjedde videre med vår Lars Hansen fra Hadeland. Øverst på fol. 121b:

 

Paa tilspørgende om Slaven kiender Ingrid Stephine Engebretsdatter,

svarede han nej, men Gunild Giermundsdatter kiender han, og har

seet hende baade i Tore Lunds* Huus og her paa Fæstningen, hvor

har været og besøgt Slaven Lars Hanssen som nu er sendt

til Kronborg, …

 

Han ble altså sendt til Danmark og festningen ved Øresund, og det er vel tvilsomt om han noen gang kom tilbake derfra.

 

Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 121b-122a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000122

 

* Det er mulig navnet skal være Tore Lind.

[Espen Tjernshaugen]

Fra en fangeprotokoll som har med de siste sprellene til Lars her i landet, og med den et ganske nøyaktig tidspunkt for avreisen til Kronborg, med ny fangedrakt og merke i panna.

 

Lars Hansen

Bortrømt den 11te November 1792

Just som hns Dom kom, at Kag Piskes

og Brænde merkes. –

 

Lars Hansen blev i gien

paagreben, og hertil ind

leveret den 15de Januari

1793, og blev Brendemærket

og Kag Strøgen den 18de

Januarii Samme Aar. Ifølge en Garnisons Krigs Ræts Dom af 21de Augusti

1792 Der tilfinder Lars Hansen at Stryges til Kagen og have

Tyvs merke paa Panden, samt Arbeyde i Jærn blandt de u ærlige

Slaver sin livs Tiid – Hvilken Dom er Stadfæsted

med en kongl. allernaadigste Confirmation under

2den November 1792. – Blev afsent til Cronborg med

Complet nye Mundering og Forpleget til den 11te

Julii 1793.

 

Skjermbildet er hentet fra nettstedet Avfotograferte slektshistoriske kilder

 

Endret Mars 20, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Ola Teige]

På nettstedet Carceral Copenhagen, som er laget av den danske historikeren Johan Heinsen, og som inneholder en database over og kilder om straffanger i København og Danmark-Norge ca. 1700-1850, er det en kildeavskrift som tillater oss å følge hadelendingen Lars Hansen et lite skrift videre:
 

"Paa Aggershuus Fæstning befinde sig 2de brændemærkede og kagströgne Slaver, navnlig: Hans Jonsen Biering og Lars Hansen, hvilke ved deres igientagne Udbrud af Slaveriet have viist sig som særdeles dristige og snedige Forbrydere, og formedelst deres Kundskab om Egnen i Norge og det skiul og Tilhold, de der viide at skaffe sig, ej med de behörige Sickerhed kan bevogtes i nogen af de Norske Fæstninger.
Da de nu er besluttet, at disse 2de Slaver skal, saa snart beqvem Skibs-Leylighed gives, bringes fra Aggershuus til Cronborg Fæstning: saa ville Hr: General Majoren ey allene lade dem modtage, naar de der ankomme, men ogsaa föye den Anstalt, at de holdes under den strængeste bevogtning, paa det de ingen Leylighed skal finde at undvige.
Kiöbenhavn i det Kongel: Generalitets og Commissariats Collegio den 8. Junii 1793.
Schultze Pentz Adeler [to ulæselige signaturer]

Til Commandanten paa Cronborg Fæstning, Hr General Major d’Aubert."

Kildehenvisning: Rigsarkivet, Generalauditøren, Auditøren for Kronborg Fæstning, F. Slavesager, 1698–1794 

Endret Mars 21, 2024 av Ola Teige

[Ola Teige]

I samme database (Carceral Copenhagen) finner vi også hadelendingen Peder Jonsen fra Gran.

 

Denne saken fra garnisonskrigsretten på Fredriskten festning finner man også her Generalauditørens justisprotokoll: 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0023: Justitsprotokoller, 1794-1803, s. 206-207
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10051101061106

 

Men jeg tar med hele avskriften under, så alle kan lese om den utrolige historien han forteller om sine eskapader som serie-desertør og tyv på begge sider av grensen.
 

 

"Rel. XXIX.
Dom
hvis Præmisser udelades, men hvorved er kiendt for Ret: at Jnquisiten Peder
Jonsen i hensyn til fdr 20 Febr: 1789. §§ 4 og 5, samt Fdr 16 Novbr: 1763 bör for
sine Forbrydelser ej allene at stryges til Kagen og brændemærkes paa Panden
men tillige bör han som en farlig lem for det Borgerlige Selskab at indsæt-
tes paa Livstiid til Arbejde i Friderichsteens Fæstnings Slaverie under stræng
Bevogtning
Mausbach
/Tambs

Allerunderdanigst Relation
fra General Auditeuren i Norge
Hosfölgende Krigs Rets Doms Act med vedhæftede Bielager angaaer
Musqueteer af det Söndenfieldske Jnf: Regt Peder Jonsen, som er
föd i Grans Sogn paa Hadeland, 22 Aar gammel, og har staaet i
Regtet siden d. 4de Aug: 1792, da han lod sig engagere paa en 8aarig Capitula-
tion. De straffe han imidlertiid efter 2de Domme har lidt, bestaar i 72 ti-
mers krumliggen for deeltagelse i et Tyverie, og i Spidsröddernes Passe-
ring 8 Gange for 2de Desertion, thi efter hans 1te Desertion som han frie-
villig tilbage, og blev desaarsag blot straffet vilkaarlig med 48 timers
Krumslutning. Nu tiltales han for 3die simple Desertion og qualificeret Tyverie.
Efterat Jnquisiten havde udstaaet den ham for 2de Desertion under 8 Julii
1795 tilkiendte straf, og var bleven indlagt paa Regtets Sygehuus for at helbredes
af sine Saar efter Spidsrödderne, deserterede han derfra den 16de s: M: för hans
Ryg endnu var fuldkommen lægt, da han dagen forhen havde misbrugt den
han som Reconvalescent givne Tilladelse at spadsere, til i et eenligt Huus, hvis
beboere vare ude, at stiæle nogle Gangklæder, som han solgte for 94 s, og kom
lykkelig over til Sverrige, samt forföyede sig til Strömstad, hvor han lod sig
engagere til et Regt i Gothenborg, men saa snart han havde modtaget haand-
penge og en Svensk mundering, vendte han tilbage og kom uhindret over græn-
sen til en Plads her i Riget navnlig Knivsöe. til Pladsens Beboer sagde han
först at være en svensk Deserteur, men da han af et imellem landstrygerne
/: paa Norske fanter eller sköjer 😕brugeligt saa kaldet Sköjesprog, hvori denne
tiltalede ham, mærkede at han uden fare kunde være aabenhiertig,
fortalte han den sande Sammenhæng, og fik derimod af sin Vert anviisning
paa den sat ved Grændsen i Sverrige liggende gaard, hvor han den paafölgende
Nat kunde stiæle adskillige Koster, som skulde bringes over til Pladsen. Tyveri-
ret blev ogsaa udfört endskiönt hverken Jnquisiten eller Pladsens Beboer fik
Nytte deraf, siden 2de Soldater bemægtigede sig Kosterne og overleverede dem siden
til den bestiaalne, uden i övrigt at anholdte Jnquisiten. Nu fulgte
denne sidste Landeveyen til Christiania, og gik op i Schiemoe Sogn, hvor han paa
en Bondegaard stial nogle Gangklæder af Værdie 3rd 76s, dog ligeledes uden at
have fordeel deraf, da han underveys blev indhentet af den bestiaalne, som
eftersatte ham, og bragt til Aggershuus Fæstning.
Det Sondenfieldske Regt, til hvilket Jnquisiten efter en præliminair Under-
sögelse blev udleveret, tilveyebragte ved et over ham anordnet Forhör de nye-
ligen i Korthed allerunderdanigst reconserede Oplysninger, men för forhö-
rets Slutning fandt Jnquisiten den 27 Aug: 1795 om Aftenen Leylighed til at
giöre sig lös fra det ham paalagte Jern og til at undvige af sin Arrest paa
Friderichsteens Fæstning. Hans förste foretagende, efter at være kommen
paa frie fod, bestod i at forsyne sig med gode Klæder, hvilke han stial paa
en Bondegaard, samt iförte sig, og da han tillige i en Tröjelomme fandt 8rd
Bco benyttede han sig deraf til Rejsepenge. Bergen var nu det sted, hvor
han ad den sædvanlige Landevey forföyede sig, uden at blive spurgt om Pas
för paa de sidste 4re miile, som paa reyste til Vands med 2de Bönder, hvis
Anmodning om at see han Pas af han paa en sindrig maade blev nyttet.
Han angav sig nemlig for en reysende Uhrmagersvend, og tog et ubetydelig Papiir
ud af Lommen, hvilket han oplæste for Bönderne som indeholdende hans Pas, men
slap i det samme Papiret, da Blæsten der kulede temmelig stærkt, förte bemte
Papir saa langt bort, at Vönderne ikke kunne naae det uagtet al anvendt Möje
i den Tanke, at det var hans virkelige Pas, og at han af Vanvare havde tabt det
af bemte paafund havde Jnquisiten altsaa ej allene den fordeel at undgaae An-
holdelse, men Præsidenten i Bergen gav ham endog et ordentlige Pas indrettet
efter hans falske andragede paa Grund af Böndernes Udsigende angaaende Maa-
den, hvorpaa han havde lidt sit foregivne Tab. Derefter tog han Tieneste paa
en i Bergens havn liggende fransk Kaper, og giorde toe Söetoge, samt fort-
satte omsider sin Reyse til Trondhiem, hvorfra han gik ind i Sverrige, tog
Krigstieneste, römte fra et Corps til et andet, og kom endelig i afvigte Aars Höst
igien ind her i Riget ved Kongswinger udgivende sig for en Svensk Deser-
teur, under hvilken bemærnelse han af Fæstningens Capt-Vagtmester blev
hvervet til et Regiment i Holsteen, men da imidlertiid 2de Friemænd af det
Söndenfieldske Regt kiendte ham som Deserteur derfra, blev han arresteret,
og ved en Commando afhentet til Regtet.
For at gaae den korteste Vey til Friderichshald fulgte Commandoen den Nor-
ske Grændse, men forvildede sig, og som ind paa en Bondegaard i Sverrige, da
Jnquisiten strax meldte sig som svensk Undersaat og Deserteur, greb nu Øxe
hvormed han truede underofficeeren, der förte Commandoen, samt anraabte
nogle Bönder om Hielp, saa at Commandoen maatte forföye sig bort, uden at faae
ham med. Nu gik han til Gothenborg og meldte sig paa Pardon ved det Regt.
som för havde engageret ham, men deserterede, efterat have giort 5 Vagter, kom
til Svinesund, angav sig hos den svenske Tolder som Norsk Deserteur, tog Tieneste
ved et andet svensk Corps, römte efter erholdte Haandpenge, vankede omkring i
Sverrige fra et sted til andet, og kom atter i Begyndelsen af indeværende Aar
over til Sponvigen i Norge.
Strax efter Jnquisitens sidste Jndkomst her i Riget giorde han Bekiendtskab
med en anden lösgienger og Landstryger navnlig Gunder Olsen, og fulgte denne
til Hedemarken da de blev eenige om at ville stiæle paa gaarden Hveberg
i Wangs Sogn, efterdi Gunder Olsen sammesteds var bekiendt og vidste, at bebo-
rne var formuende. dette Forsæt udförte de Natten imellem d: 11te og 12te
Apr: sidstl: ved at opholde dem i Nærheden af Gaarden, indtil omtrent Kl. 12, da
de gik ind i Vaaningshuuset igiennem en aabenstaaende dör, opbröd med
en forefunden Øxe 2de tillaasede Kister, samt dören til et Kammer, hvori der
stod et Skatol, hvilket Jnquisiten med magt aabnede, og udtog deraf i Sölv-
penge og Bco Sedler en summa, som efter hans egen tilstaaelse under det
siden afholdte Forhör oversteeg 200rdr, samt efter den Bestiaalnes uimod-
sagte andragende udgiorde 216rdr. Ligeledes bemægtigede han sig 5 Sölv skeer,
to dito Bægere, og flere deels i skatollet deels i Kisterne giemte Sager, i alt
af Værdie 89rd 14s, og medens han forsynet med den ovenmeldte Øxe övede
Tyveriet inde i det opbrudte Kammer, stod hans medskyldige udenfor væbnet
med en Kiep og med en Steen, da begge inden Retten have vedgaaet, at deres
Hensigt efter Aftale havde været at sætte sig til modværge, ifald Huusets
folk vare opvaagnede, indstiort de undgik denne nye Forbrydelse ved at slip-
pe uhindrede bort med Kosterne, og deelede disse imellem sig i en skov, hvor
de om Morgenen ankom, efterat have gaaet den heele Nat igiennem. Her stödte
de derimod paa to Personer, som de maatte give endeel af Pengene og Sagerne,
hvorpaa de Portsætte Resen til Christiania, og kiöbte underveys et og andet, samt
bortskienkede nogle af Kosterne, men bleve efter 3de dages forlöb med de övri-
ge Koster anholdte i Vestre Bærum af to fra den Bestiaalne udsendte mænd,
hvilke förte den begge til Cristiania og overleverede dem til Byefogden.
Under det paa Byetinget afholdte Examinations Forhör tilstode baade Jn-
quisiten og hans medskyldige det sidstommeldte Tyverie, men den förste gav
sig det falske Navn Peter Johansen Klingberg, sagde sig at være föd i Sver-
rige, og deserteret derfra, samt dulgte aldeles at være Norsk Deserteur.
Samme forsigtighed vedblev han inden Hiemtinget i Nordre Hedemarkens
Sorenskriverie, hvorhen Tyverie bleve afleverede, fordi det sted, paa hvilket
Forbrydelsen var begaaet, sorterede derunder, og uagtet den befalede Actor
under Sagens drivt fik Anledning til at formode Jnquisitens Desertion fra
det Söndenfieldske Regt, vidste han med saa megen snildhed at svække de
formodninger, som i denne Henseende havdes imod ham, at sorenskriveren
den 4de Julii sidstl: optog sagen og strax afsagde en dom, hvorved Jnquisiten
paalægges den i Fdmingen af 20 Febr: 1789. $4. Fastsatte corporlige straf samt
erstatningen af Halvdeelen af det stiaalne men ej tilstædekomne med 85rd 28s.
Denne Dom blev efter Jnquisitens Begiæring indstevnet til Laugtinget, men det
Söndenfieldske Regt var imidlertiid bleven underrettet om det passerede, og
afsendte til Hedemarken den samme Commando, som, efter hvad ovenfor
allerunderdanigst er bemærket maatte forlade ham i Sverrige, og som strax
kiendte han, hvorved al udflugt blev ham betaget, saa at han omsider maatte
tilstaae Sandheden, og ankom til Regtet, uden at have kunnet paa Transporten
finde Leylighed til atter at undlöbe.
Hvad af Jnquisiten for det over ham anordrede sidste Krigsforhör er ble-
ven udsagt angaaende hans foretagender siden hans Undvigelse af Arresten
d. 27 Aug: 1795 har jeg allerede i sin chronologiske Orden pligtskyldigst giennem-
gaaet, og vil blot tilföye, at Regtet i henseende til Jnquisitens medskyldige
har fra sin side iagttaget det fornödne. Jövrigt har Jnquisiten erklæret
at han over intet havde at klage, og Krigsrettens som er under Anförsel af
Fdningen af 20de Febr: 1789. §§. 4 og 5 samt af 16 Novbr: 1763 udfalden derhen:
at han skal stryges til Kagen, brændemærkes paa Panden, og som en farlig
lem for det Borgerlige Selskab indsættes paa Livs tiid til Arbejde i Fri-
derichsteens Fæstnings Slaverie under stræng Bevogtning.

Da Frdningen af 20 Febr 1789. §. 5. udtrykkelig befaler, at Brændemærket blot
skal anvendes paa den forbryder, som, efterat være for Tyverie dömt til
Fæstnings arbejde paa Livstiid, stiæler paa nye, og da Jnquisiten kun er
undvigt af Arresten, imedens han var under Tiltale for sine för d. 27 Aug.
1795 begangne Forbrydelser, saa har Krigs Retten feylet i at tilkiende ham
at brændemærkes, men da Dommen for resten er overenstemmende
med den 25 Kr: Art: samt med Fdningerne af 4 Mart: 1690 og af 20 Febr: 1789 §4
Vover jeg ikke allerunderdanigst at tilraade anden formildelse end Brænde-
mærkets eftergivelse, thi endskiönt det vist nok paa den ene side er
sörgeligt, at et ungt meeneske med et opvakt hoved i sit 22de Aar skal ud-
stödes af det Borgerlige Samfand uden at levne haab om sin Skiebnes lind-
ring i fremtiiden, saa har derimod paa den anden side Jnquisiten giort
saadan fremgang i Laster, at hans forbædring ikke kan ventes og at den
offentlige Sikkerhed giör det nödvendigt, at betage denne ved sin Klogskab,
Dristighed og Erfaring i Udövelsen af Forbrydelser höyst farlige Person
al videre Leilighed dertil, hvorhos det og efter mine uforgribelige Tanker
er fornödent at den infamerende Deel af Straffen beholdes, da sammes
offentlige udförelse egentlig skal afgive det udfordrede Exempel. Endelig
mangler dommen den i Anordningerne befalede Clausul: at Jnquisiten
skal arbejde i Jern.
Jeg foreslaaer desaarsag i dybeste Underdanighed, om ikke Krigs Rettens
dom burde forsynes med fölgende allerhöyeste Resolution:
Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det tilkien-
te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens dom herved stad-
fæstet, dog saaledes, at bemte Peder Jonsen skal arbejde i Jern
General Auditoriatet i Christiania den 30de Septbr: 1792.
Bornemann

Resolution
Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det ham tilkiend-
te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens Dom herved stadfæ-
stet, dog saaledes, at bemeldte Peder Jonsen skal arbejde i Jern.
Givet i Vor Kongl: Residentz stad Kiöbenhavn den 20de Octbr: 1797.
Christian R
/Bornemann

A 1797. d. 31 Octbr: er denne i Krigsret og Dom og Kongl: allerh: Resolution bleven
publiceret for Jnquisiten Peder Jonsen, og den 17de Novbr: næstefter exequeret i hen-
seende til Kagstrygningen, samt ham derefter afleveret i Friderichsteens
Fæstnings Slaverie, hvilket attesteres
Mausbach

Kildehenvisning: RA Forsvaret, Generalauditøren, FFgFgaL0023, Justisprotokoller, 1794-1803, s. 207ff  

 

 

Peder er innsatt på festningen ved folketellingen i 1801:
https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058190000047

 

Endret Mars 21, 2024 av Ola Teige

[Espen Tjernshaugen]

8 hours ago, Ola Teige said:

På nettstedet Carceral Copenhagen, som er laget av den danske historikeren Johan Heinsen, og som inneholder en database over og kilder om straffanger i København og Danmark-Norge ca. 1700-1850, er det en kildeavskrift som tillater oss å følge hadelendingen Lars Hansen et lite skrift videre:
 

"Paa Aggershuus Fæstning befinde sig 2de brændemærkede og kagströgne Slaver, navnlig: Hans Jonsen Biering og Lars Hansen, hvilke ved deres igientagne Udbrud af Slaveriet have viist sig som særdeles dristige og snedige Forbrydere, og formedelst deres Kundskab om Egnen i Norge og det skiul og Tilhold, de der viide at skaffe sig, ej med de behörige Sickerhed kan bevogtes i nogen af de Norske Fæstninger.
Da de nu er besluttet, at disse 2de Slaver skal, saa snart beqvem Skibs-Leylighed gives, bringes fra Aggershuus til Cronborg Fæstning: saa ville Hr: General Majoren ey allene lade dem modtage, naar de der ankomme, men ogsaa föye den Anstalt, at de holdes under den strængeste bevogtning, paa det de ingen Leylighed skal finde at undvige.
Kiöbenhavn i det Kongel: Generalitets og Commissariats Collegio den 8. Junii 1793.
Schultze Pentz Adeler [to ulæselige signaturer]

Til Commandanten paa Cronborg Fæstning, Hr General Major d’Aubert."

Kildehenvisning: Rigsarkivet, Generalauditøren, Auditøren for Kronborg Fæstning, F. Slavesager, 1698–1794 

 

Takk Ola, her kom du med mye godt lesestoff til morgenkaffen. Ja, Lars og kameraten Hans Jonsen Biering ble sendt ned samtidig. Sistnevnte var på Kronborg ved folketellingen 1801, men ikke Lars. Har heller ikke funnet ham begravet i Helsingør, men der viser ikke kirkebøkene for de to menighetene noen andre begravede slaver heller. Jeg antar da at slavene ble begravet fra slottskirken på Kronborg, som jeg ikke finner noen kirkebok til. Takk også for lenke til nettstedet.

[Ola Teige]

Dommen over Biering, fra Akershus festning, finner du under fulltekstavskrifter i basen.  

Ja, masse morsomt her. Mange nordmenn. 

Det er scannet kilder om slaver fra Kronborg kommandantskap på danske Arkivalieronline, men det ser ikke til å dekke slaver mellom 1781 og 1807.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1243898/22770166

Det finnes også en justisprotokoll for festningen,

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1231926/21912873

 

Med register.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1231926/21912875

 

Men tilsynelatende, ved et kjapt overblikk, er det ingenting om noen av våre folk.

Endret Mars 21, 2024 av Ola Teige

[Per Morset]

Aker 1720, 7. januar: Bgr Anne Sophie .... fra Gamme i Gran sogns uekte barn Cathrine ..... Fra Aslach i Byen.

Aker 1742, 1. juli: Bgr i Aker Anne Mortensdatter, Niels Arnesens qv fra Grans sogn, på Brekke eier.

Aker 1747, 1. april: Trol Jacob Jensen Tveten fra Jevnaker, soldat ved capt. Halsets comp., og enken Marthe Pedersdatter Turter.

Aker 1838: Kf Jørgen Hansen, f i Jevnaker 29. september 1823, dpt 5. oktober. Foreldre pige Ragnild Jørgensdatter og ungkar Hans Olsen.

Aker 1838: Kf Lars Olsen, f i Jevnaker 27. okotber 1823, dpt 9. november. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter.

Aker 1838: Kf Ingeborg Nielsdatter Disen, 13 år den 1. november 1834. Foreldre Niels Larsen og Berthe Andersdatter.

Aker 1839: Kf Kari Poulsdatter, f i Jevnaker 29. april 1823, dpt 19. mai. Foreldre Poul Eriksen og Mari Hansdatter.

Aker 1839: Kf Helene Haraldsdatter, f 17. august 1824 i Gran, dpt 29. august. Foreldre Harald Gulbrandsen og Kari Eriksdatter.

Aker 1842: Kf Oline Olsdatter, f 24. september 1828 i Jevnaker, dpt 5. oktober. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter.

Aker 1843: Kf Dorthe Thostensdatter, f i Gran 11. november 1828, dpt 23. november. Foreldre Thosten Gulbrandsen og Ingeborg Iversdatter.

Aker 1844: Kf Lars Larsen, f i Jevnaker 26. april 1829, dpt 17. mai. Foreldre Lars Christophersen og Mari Larsdatter.

Aker 1845: Kf Olea Berntsdatter, f i Jevnaker 1. desember 1829, dpt 25. desember. Foreldre Bernt Olsen og Anne Marie Jensdatter.

 

[Per Jacob Desserud]

På 21.3.2024 den 10.04, Espen Tjernshaugen skrev:

 

Takk Ola, her kom du med mye godt lesestoff til morgenkaffen. Ja, Lars og kameraten Hans Jonsen Biering ble sendt ned samtidig. Sistnevnte var på Kronborg ved folketellingen 1801, men ikke Lars. Har heller ikke funnet ham begravet i Helsingør, men der viser ikke kirkebøkene for de to menighetene noen andre begravede slaver heller. Jeg antar da at slavene ble begravet fra slottskirken på Kronborg, som jeg ikke finner noen kirkebok til. Takk også for lenke til nettstedet.

Takk for mange nye innlegg om soldater og slaver fra Hadeland, og deres liv og levnet: Nå Lars Hansen (to), Jacob Larsen og Peder Jonsen. Hvem var disse karene?

 

A Jacob Larsen 48 år, fc 1738 - omtalt i innlegg 17. mars. Krigsforhør 4. aug. 1786. Det er bare en Jacob Larsen på Hadeland som passer. Han var født i Prestkvern i Gran, døpt 24.3 1737. Foreldre Lars Larsen fra Gran c1696-1752 gmG 2.1 1727 Anne Jacobsd Gran (!Gisleberg) c1695-1774. De bodde i Prestkvern - 5 barn, og Anne hadde ei jente fra før. Jacob konfirmert 1752, lever ved skifte etter far 1752. «blir borte»!  Gift? Jacob arver ikke halvsøstera Elsebet Hansd ved skifte Bjørge 20.9 1797 fol 880b.

Brukslenke for sidevisning:   https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620898

Men jeg finner ikke  noen Jacob Larsen død mellom 1786 og 1797 som jeg synes passer

 

B. Peder Jonsen fra Gran 22 år - omtalt i innlegg 21 mars. Dato for forhøret? 1795? Samme Peder Jonsen 26 år som er på Slaveriet på Fredriksten Festning i 1801.

 For Peder Jonsen er det bare en person født i Gran ca 1775 som passer. Denne Peder "blir borte» fra Gran. Foreldrene:

Jon Pedersen EllefsrudE             gmG 13.2 1772    Pernille Pedersd, 60 år ved FT 1801

(?dp DvergstenE 1746)                                              (kanskje konf Elvbakken Skrukkeli 1762, 17 år)

Jon føres som soldat ved vielsen. Ved FT 1801 er Jon død. (en Jon Pedersen b Hilden 15.1 1786, uten alder). Ved FT 1801 er Pernille Pedersd enke, bor på Askim og føres om jordmor. To av barna deres er hos henne i 1801

Barm

1  Kristian Jonsen dp EllefsrudE 4sPå 1772 (konf ElkenE 1792 16 år) seinere?

2  Peder Jonsen   dp EllefsrudE    19sTr 1774          ? Slave på Fredriksten i 1801           

3  Johan Jonsen  ikke funnet døpt, f ca 1779         +22 år, på Askim hos mor i 1801

4  Kirsti Jonsd    dp FramstadE    22.4 1781             ?+19 år tjener Hov-G i 1801

5  Berte Jonsd   dp HelmeiE        14sTr 1784          +18 år Askim i 1801

 

Så var det Lars Hansen som det er to stykker av, begge første gan omtalt i innlegg av Tjernshaugen 17 mars.

C Lars Hansen, 25 år født på Hadeland, underkonstabel i 7 år - forhør 8. mai 1786. Det gir fødselsår ca 1761. Denne Lars bare omtalt i ett innlegg

 

D Lars Hansen, 27 år født i Jevnaker på Hadeland, forhør 15.1 1787, dvs f. ca 1759-1760. 35 år ved forhøret i 1793.         Denne Lars er omtalt i mange innlegg. Han havnet på Kronborg

 

Jeg er nokså sikker på at Lars Hansen D var dp Skøyenhagen 9.7 1758 (i Lunner, da i Jevnaker). Foreldre Hans Tomasen Åslundstue c1714-67 gmJ 4.12 1753 Marte Larsd Skøyenhagen 1722-66, begge begravet fra Almedalen (vest for Stryken). De døde fra tre mindreårige barn. Det ene var Peder Hansen f 1755, d 1791, skifte SolbjørE i Lunner 24.11 1791 fol. 465b etter ham. Hans to brødre arver: Lars Pedersen på slaveriet, Tomas Pedersen oppholdssted ukjent.

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620477

 

Men hvem var Lars Hansen C?  Det er ingen gode kandidater fra Gran. Det er en i Jevnaker: Lars Hansen dp fra et Bråten 8.3 1761 (Prestbråten?), sønn av Hans Pedersen og Kari Larsd, trolig gift 15.4 1751. De hadde ei datter Guri Hansd dp Rundelen 16.12 1753. Flere? Hans og Kari var husmannsfolk og flyttet en del i bygda, begge døde kanskje i Lunner - litt usikkert. Lars Hansen f 1761 "blir borte". Kanskje han ble underkonstabel i artilleriet fra ca 1780? Finnes han i ruller?  

Hilsen Per Jacob

[Espen Tjernshaugen]

3 hours ago, Per Jacob Desserud said:

Men jeg finner ikke  noen Jacob Larsen død mellom 1786 og 1797 som jeg synes passer

 

Som slavegevaldiger så hørte han til under festningen, og 3. desember 1794 ble det begravet en Jacob Larsen, fattiglem. Alderen er angitt til rundelige 70, som er i overkant høyt, men ikke en kandidat å forkaste inntil vi vet bedre.

 

Garnisonsmenigheten Kirkebøker, SAO/A-10846/F/Fa/L0003: Ministerialbok nr. 3, 1777-1809, s. 279
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20061107020460

 

 

3 hours ago, Per Jacob Desserud said:

Gift?

 

Det er ikke opplyst noe om det i dette forhøret. Dersom Jacob var enslig, så tenker jeg at det styrker kanditaturet til den Jacob som ble begravet i 1794. (Noen som veit hvor gammel denne kroken er?, nei vel, da sier vi 70).

 

3 hours ago, Per Jacob Desserud said:

Dato for forhøret? 1795?

 

Det er datert Fredrikshald 1. august 1797.

 

Takk igjen for en god gjennomgang. Du spør også om Lars Hansen C kan finnes i ruller. Det gjør han helt sikkert, men så er det å finne frem til den rette rullen da.

 

Legger ved en "stray" til:

 

1799. Garnisons krigsforhør på Akerhus festning over oberjeger Peder Andersen Løken, underjeger Anders Larsen og Christian Hoff. Saken handler om trette og krangel under nattlig vaktjeneste. Anders Larsen (31), født på Hadeland, ugift, tjent i 10 år. Løken fra Nannestad og Hoff fra Ringerike. Dom på f. 176b hvor Løken frikjennes, Hoff krumsluttes i 12 timer og Anders Larsen spissrot 4 ganger gjennom 200 mann ettersom han hadde vært litt «beskjenket» på vakt.

 

Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 174b-175a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000175

Endret Mars 22, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Espen Tjernshaugen]

22 hours ago, Per Jacob Desserud said:

A Jacob Larsen 48 år, fc 1738 - omtalt i innlegg 17. mars. Krigsforhør 4. aug. 1786. Det er bare en Jacob Larsen på Hadeland som passer. Han var født i Prestkvern i Gran, døpt 24.3 1737.

 

Fra noen ruller ifb Holsten.

1761. Det Grandsche Capit: Fremmings Compagnie

Jacob Larsen Halmrast, født i Gran, 22, innrullert 1761

 

Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, RA/EA-5419/E/Ec/L0021: Ruller over nedkommanderte mannskap, 1758-1762, s. 564

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60163010000564

 

1761.

4de Hr: Capitain Fremmings

No. 21 Soldat og Grenader Torchild Engebretsen. 38 aar gam-

mel, tient 10 aar, Afløses

med et Ungt mandskab i stæden

No. 57: Jacob Larsen H: S: 22 Aar.

 

Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, RA/EA-5419/E/Ec/L0021: Ruller over nedkommanderte mannskap, 1758-1762, s. 585

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60163010000585

 

Rulle 1761 over soldater som skal nedsendes til bataljonen i Holstein.

21, Jacob Larsen Halmrast, f. i Gran, 22 år, innrullert 1761.

 

Kommanderende general (KG I) med Det norske krigsdirektorium, RA/EA-5419/E/Ec/L0021: Ruller over nedkommanderte mannskap, 1758-1762, s. 609

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60163010000609

 

Så dersom dette er han, så har han hatt en periode i Søndre Land. Kan være derfor han har vært vanskelig å spore.

Endret Mars 23, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Espen Tjernshaugen]

23 hours ago, Per Jacob Desserud said:

Jeg er nokså sikker på at Lars Hansen D var dp Skøyenhagen 9.7 1758 (i Lunner, da i Jevnaker). Foreldre Hans Tomasen Åslundstue c1714-67 gmJ 4.12 1753 Marte Larsd Skøyenhagen 1722-66,

Denne skal være fra 1786, men er litt i tvil. Det befinner seg midt inne blant lister fra 1786, men blar man en side bakover så ser man at akkurat denne lista er "Liste Efter Kongl. Allerhøyeste ordre af 5te Juny 1776 over det Befindende Mandskab, der vel ej er skicket til Soldat, men til Artillerie Kudske, at Annotere". Dessuten hadde jo Lars Hansen D i 1786 vært på ville veier en stund. Tok den med pga. sammentreffet med Åslund.

 

35 | 54 | Lars Hansen Aaslund | 30 | 62 ½ | gift 3b. | Plads:

 

Generalitets- og kommissariatskollegiet, Det kongelige norske kommissariatskollegium, RA/EA-5420/E/Eh/L0065: 2. Opplandske nasjonale infanteriregiment, 1786-1789, s. 80

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/ru20111201620080

 

23 hours ago, Per Jacob Desserud said:

Men hvem var Lars Hansen C?  Det er ingen gode kandidater fra Gran. Det er en i Jevnaker: Lars Hansen dp fra et Bråten 8.3 1761 (Prestbråten?), sønn av Hans Pedersen og Kari Larsd, trolig gift 15.4 1751. De hadde ei datter Guri Hansd dp Rundelen 16.12 1753. Flere? Hans og Kari var husmannsfolk og flyttet en del i bygda, begge døde kanskje i Lunner - litt usikkert. Lars Hansen f 1761 "blir borte". Kanskje han ble underkonstabel i artilleriet fra ca 1780? Finnes han i ruller? 

 

Har i dag ikke klart å finne noen passende ruller for artilleriet mellom 1760 og 1790.

… men nå holder det med ruller for nå, i det materialet kan man bla til evig tid 😋

[Espen Tjernshaugen]

Anno 1795 den 10de July blev effter Hr. General Major v: Kaltenborns

ordre nedsadt en Krigs Rett under Præsidie af Hr. Oberst v: Lutzow

med undertegnede Assessores over Soldat af det Hadelandske Compagnie

Amund Pedersen Løchen som effter en fra det Christianske Amt hidsendt

Afskrift af Justitz Sagen anlagt mod Tyven Anders Olsen af

Jevnager Sogn paa Hadeland er befunden og har tilstaaet at have

modtaget Tyve Koster til Forvaring fra bemelte Tyv og saalee-

des som Tyvs hæler her Actioneret.

            For Krigs Retten mødte Anklagede Soldat Amund Pedersen

uden Baand og Fængsel, men den mod ham indstævnte Klager

Demitteret sergeant Hans Fallager mødte effter paaraab icke.

 

J den anklagedes overværelse Aflagde Krigs Retten den befalede

Dommer Eed, hvorefter blev oplæst og Acteret.

No. 1./ Stævningen til denne Kr. Rett dat: 23d F: M: hvilken den Sigtede

           tilstod sig rigtig at være forkyndet, ligesom og dens Paategning

           beviiser at den er forkyndt for klageren.

No. 2. Afskriften af Doms Acten mod Tyven Anders Olsen begyndt

          den 9d Febr. og sluttet den 12t Marty 1795 for saavidt Amund

            Pedersen Løchen betreffer, hvorved følger Fogden Sparchs Skri-

          velse som viiser at Acten først er Regimentet tilsendt den 2den

          Janr.: d:  A: . –

Dereffter udsagde Anklagede Soldat Amund Pedersen som paa

tilspørgende Quo ad Generalia at hans Navn er som meldt

gammel 28 Aar, tient som Soldat 8 Aar, hørt Krigs Articlerne,

afsagt troeskabs Eed, og var sidstleeden Foraar til guds bord,

Viidere at han er Gifft med Ingeborg Halvors Datter og har

med hende 2 børn i live, beboer og Eyer Gaarden Løchen

i Jevnager Sogn …

 

Amund nekter for å ha kunnskap om at kona Ingeborg hadde mottat tyvegodset og at han ikke var hjemme da dette skjedde, og

at hans tilståelse i den sivile rett hadde blitt tilført uten hans vitende. Han innrømmet å ha kjent tyven Anders Olsen fra

barndommen av, og at denne ikke hadde tjent, men ernærte seg av å spille kort og hadde vært 2 ganger på tukthuset for

tyveri og løsgjengeri. Et vitne i saken het Paul Pedersen Løchen. Dom på 761 hvor Amund dømmes til 4 ganger spissrot

gjennom 200 mann.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgc/L0003: Justitsprotokoller, 1751-1803, s. 758-759

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101071379

Endret Mars 27, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Per Morset]

Aker 1773, 25. juli: Bgr Hans Jørgensen fra Gran, død på Brecke-ejer, 15 år.

Aker 1825, 12. desember: Bgr Peder Pedersen, 50 år, fra GrorudEier, f på Hadeland, død 4. desember.

Hakadal 1811, 25. august: Viet Even Larsen, gruvearbeider, med pigen Marte Ditlefsdatter fra Jevnaker.

Kongsberg 1781, 17. februar: Bgr Jon Olsen Ascherud som skal være født på Hadeland.

Norderhov 1719, 29. januar: Døpt Gulbrand Olsen fra Grans Sogn og Gunild Simonsdatters uekte barn Giøran.

Norderhov (Viker) 1719, 26. mars: Døpt soldat Torger Bentsen, kommen fra Grans Sogn, og Marie Amundsdatters uekte barn Lars som er hjemmedøpt. Ved publ absolv står det at Maren også var født på Hadeland.

Norderhov 1719, 2. juli: Døpt Gunder Larsen Mockenes og Berthe Andersd., kommen fra Jevnaker, deres barn Anne.

Norderhov 1719, 20. november: Bgr Anders Rosing, f på Wien i Gran, 19 år, 5 mndr 3 uker, 6 d gml.

Norderhov, 1719, 17. desember: Døpt uekte barn Inger. Mor Siri Carlsd., ang. far sergeant Christian Pedersen, inqvartered paa Bølchen i Jefnager.

Norderhov 1721, 14. juni: Døpt Kjeld Hualhofued og Karen Erichsdatter hjemmedøpte barn Karen. (Nesten Hadeland, sør for Vestre Bjonevatn.)

Norderhov 1755, 3. februar: Bgr Harald Olsen fra Jevnaker, 37 år.

 

[Espen Tjernshaugen]

Aar 1797. den 26de Junii et Krigs Forhør foretaget i Hovedtangs

vagten inden Agh. Fæstning efter Regimentets Ordre med præsidio Hr. Capt.

Von Sundt og Assessores de herrer [K..] de Seue og v. Lutzow over nat. Solda.

ter Lars Erichsen Ballangruud og Steen Levorsen Ned: Myhre, Forme-

delst et over første optaget Tingsvidne for voldsom Behandling, og

et over sidste for at have stukket en Bonde med en Kniv. Begge

mødte u Fængslet ved Forhøret. først Lars Erichsen, er fød paa

Ballangruud paa Hadeland, er 36 Aar gl. har tient paa 10de Aar

som Grenader ved det Hadelandske Compagnie, har hørt Krigs Articlerne

og aflagt Troeskabs Eed, var til Alters i dette Foraar, er gift

har 2 Børn, og er Brugsejer af Gaarden Ballangruud, det over

bemelte Grenaderer indkomne Tingsvidne blev læst og act. No. 1. –

Grenaderne tilspurgt:

1. Af hvad Aarsag han slog de i Tingsvidnet ommeldte Fledførings

Folk Peder Aastensen og Kirstie Halvorsdatter? Han havde været

i Kirken den dag, og derfra gik han til Lunder, hvor

han begjærede Brændeviin, han fik en Pægel, som han betalte,

i det samme kom Peder Aastensen ind, med denne som han

engang tilforn havde været i Klammerie med, han bad den

bemeldte Peder Aastensen komme og sætte sig hos ham, samt skjænkte

ham en Dram, hvorpaa de paa nye blev Uvenner.

Inqvisiten forklarer, at han da tog Peder i Luggen (:haaret:)

hvorpaa Peders Kone Kirstie Halvorsdatter kom ind med et Veedtræe

og slog ham tvende Gange i Hovedet, før han fik Træet

fra hende; hvilket, [da han selv havde kastet bort hende], slog                        [setningen halter og noe er galt her!]

han til hende med Haanden i Hovedet, saa hun nok blødde

deraf.

2., Om han var beskjænket den Dag?  Ja han var lidt beskjænket.

3., Hvorfore han anfaldt de 2de Mænd Halvor Biøralt og Christof-

fer Lunder?  Han tog icke videre paa dem, thi da Halvor

kom ind, tiltalte han Inqvisiten at være roelig, hvorpaa han vel

tog efter Halvor, men traf ham icke videre da Halvor

skjød til ham saaledes at han faldt baglends, hvorpaa

han gik hjem til sit Huus.

4., Om han tilforn har været afstraffet?  Nej aldrig.

5., Om han ellers har noget at tilføre?  Nej han har ikke, hvor-

fore han aftraadde. …

 

Har utelatt det som angår Steen Levorsen fra Sønderål i Ål.

Dom på s. 818 hvor Lars Pedersen Ballangrud dømmes til 6 ganger spissrot gjennon 200 mann.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgc/L0003: Justitsprotokoller, 1751-1803, s. 812-813, krigsrett 817

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101071406

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Aar 1802 den 23d July blev efter foregaaende Parol Befaling

Krigsforhør af 1te. Aggershuusiske Infanterie Regiment nedsadt

under Hr. Capitain v Medahls Præsidio. -    For Forhøret

mødte under Arrest men uden Baand og Fængsel den for

Vold og Overfald anklagte National Soldat Christen

Henrichsen.    Det i den andlebning under 24d f: M:

optagne Tingsvidne blev aflæst. -  For forhøret fremstoed

bemelte Christen Henrichsen af det Hadelandske Compagnie

og Quo ad Generalia forklarede; at være 34 Aar gammel,

er født paa Gaarden Alm paa Hadeland, har tient

i 9 Aar som National Soldat; har giort Troeskabd Eed,

har ikke forhen været straffet for nogen forbrydelse,

har ingen Profession lært, -  I Henseende til Factum

da forklarede: at Han om Aftenen klokken omtrænt 9 den

8: Maj gik hen til Thosten Hansen Alms Boelig for at

spørge ham om Aarsagen hvorfor han dagen tilforn havde

Giæret Veien igien til Vandposten, hvorfra han i 7 Aar

bestandig har hentet sit Vand, men istadet for tale til

ham derom, blev han saa opbragt ved at see Thosten Hansen,

at han slog ham Omkuld, dog uden at giøre ham nogen

videre Skade; uagtet Vidnernes¨forklarede eenstemmig at han

med Magt og i Vrede skjød ham mod Gulvet i

mellem Kakkelovnen og Sængen i Stuen, saa lyset

sluknede, og hvad da videre blev bestilt kunde Vidnerne ikke

see, men hørte en stærk Allarm. -  De havde og hørt Christen Hen-

richsen sige disse Ord førend han anfaldt Thosten Hansen Du

skal ikke sætte stiger for mig. -  Inqvisiten sagde, at havde han

været tilstæde ved Tingsvidnets Afholdelse, som han formedelst

Exertitzen, der den Tid var; havde han endeel at kunde Afbeviise

i Henseende til Factum, da det i Tingsvidnet Provede Vidne

Torgrim Torkildsen effter hans paastand har Overfaldt ham, hvilket

hsn med Vidner vil Beviise, som er Enken Gunnild Arnesdatter

paa Gaarden Alm, og Tollef Amundsen, Marthe Amunds

datter, kone til Tosten Hansen, desuden opgav han

endnu 2de Vidner Inger Hoele på Gaarden Hoele og

Jens Nielsen Gran hos Provsten Lassen der havde hørt at

Torgrim havde sagt til dem, at have taget Christen Henrichsen

og kastet ham i Gulvet og revet hans Skjorte i Stykker. –

Da Inqvisiten intet videre havde at tilføie end at Krigsretten

maatte udsættes saalænge indtil de opgivne Vidner vare

Afhørte. -  Hvilket Decision Førhøret ikke var Competent

til at afgive, hvorfore samme indtil videre blev sluttet.

 

Forhøret går over i vota og dom, som ender i en rettskjennelse hvor en forordning av 7. mars 1749 gjør at saken avvises og henvises til den sivile rett.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgc/L0003: Justitsprotokoller, 1751-1803, s. 924-925

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101071461

[Espen Tjernshaugen]

Anno 1722 d: 2 Septembris er i følge Høyædle og Welbaarne

Hr. Obriste Lieutnants Buddis Ordre till Hr. Major Orning

af 21 Augusti nestafvigt paa Hr. Capitain Gunthers Forlan-

gende optaget et ordentlig Forhør til paafølgende KrigsRett

angaaende Reserva Jacob Hansen Hilden som anklager paa

dend eene side og de anklagede Dragoner Erich Guttorm-

sen Houg og Anders Gulbrandsen Aschim paa dend anden

side …

 

Over er altså introduksjonen til forhør og sak, som er for lang til å ta med her. Persongalleriet i forhøret er:

 

Jacob Hansen Hilden, anklager, reserve.

Erich Guttormsen Houg, dragon, anklaget.

Anders Gulbrandsen Aschim, dragon, anklaget.

 

Som vitner opplistet i forkant:

 

Jon Monsen Land, sersjant, bosatt på Hole hvor tildragelsen skjedde.

Lisbeth Pedersdatter, sersjantens kone, 52 år gl.

Petter Pettersen, sersjantens stesønn, 20 år gl.

Amund Gulbrandsen Aschim, reserve, 23 år gl., Anders Gulbrandsens bror.

Bent Olsen, tjenestedreng hos sersjanten på Hole, 30 år gl.

Anne Pedersdatter, sersjantens stedatter, 21 år gl.

Christian Rasmussen, tjent som reserve i 4 år, 26 år gl., ubeslektet med partene.

Hans Pettersen, 16 år gl.

 

Andre personer underveis:

 

Ingeborg Pettersdatter, serjant Jon Monsen Lands stedatter.

Ingebrigt Kjos, korporal.

Hans Gudmundsen Hilden, far til anklager Jacob Hansen Hilden og tilstede som vitne.

 

Gårdsnavnene er jo kjente, men først under ”Votum Præsidis” på f. 18a nevnes stedet ved forslag om straffemetode å ride trehesten ved Grans kirke.

 

Fra ”Conclusio”:

 

… saaledes bleven dømbt og afsagt.

Saasom af Acten befindis at Dragon Erich Houg for-

medelst et gammelt Had har begynt Klammerie udtrecht

sin pallasch og saaledis med een u-tilbørlig forøvet be-

handling formastet sig ved at slage Reserve Jacob

Hilden med pallaschen 3 gange, da han samme Tiid in-

gen forfang giorde, alt imod Articuls [benævnte] 27, 28,

og 30 Articuler [paceret], saa tilkiendis bemelte Dragon

Erich Houg effter nøyeste begrandskning i Conderatio

af den i 14 Dages udstandne Arrest udj Jern i [stehn-Huset*]

Endnu for denne af Hannem begangne mishandling at

straffis hos Gevaldigern fra dato sluttet 14 Dage i Jern

paa vand og brød, og siden stillis paa fri fod.

Dragon Anders Aschim, som først imod Krigsartic-

lernis 26 Articul sig har forseet med u-tilbørlige og

bespottelig Tale imod Reserven og hans forældre, og dernest

imod d. 32 Articul og ey afverget Klammerie, mens vol-

delig angrebet Reserven Jacob Hilden udj Haaret, til-

findis for hans forseelse imod benefnte 2de Articuler

først for Retten at giøre een offentlig og Christelig afbedelse

for Reserven og hans Forældre, till Satisfaction for de

af hannem udgydet u-beqvems ord, og siden for sin for-

gribelse udj Haaret, da hand som tilstædeværende burde afværget Klammerie og slig

paakommende u-lempe, af denne Rett vorde tilkiendt at

2de Søndager effter hin anden at bære 7 Gevæhr ved Hoved

Kierchen Gran 2e Timer før og 2de effter prædichen og

der effter for denne forseelse frikiendt. –

Reserve Dragon Jacob Hansen som formedelst

u-bevislig angivende om Smørqvarterers foræring for

sin Capitain, ligesom derved at indvichle hannem i den-

ne Handel, tilfinder denne KrigsRet effter beste overvejende

at hannem til Eksempel for andre bør sidde sluttet hos

Gevaldigern 24 Dager udj Jern paa vand og brød, og

desforuden her for Krigsretten for hans u-sandferdig

andragende i denne post giøre een tilstrechelig afbud

til satisfaction for vedkommende, og effter ud-

standen Arrest 2de Søndager i slag ride Træhesten

ved Grans Kierche En Time før og een Time effter

prædichen. …

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgb/L0002: Justitsprotokoller, 1721-1745, s. 10b-11a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101061013

 

* Usikker på hva som egentlig står der, om det dreier seg om steinhuset på Gran eller ei.

 

Endret Mars 31, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Ole Arild Vesthagen]

1 time siden, Espen Tjernshaugen skrev:

Jacob Hansen Hilden, anklager, reserve.

Erich Guttormsen Houg, dragon, anklaget.

Anders Gulbrandsen Aschim, dragon, anklaget.

 

Som vitner opplistet i forkant:

 

Jon Monsen Land, sersjant, bosatt på Hole hvor tildragelsen skjedde.

Lisbeth Pedersdatter, sersjantens kone, 52 år gl.

 

Dette er jo min slekt så å si alle sammen!

 

I mine slektsnotater https://www.oavesthagen.no/Mine_aner.htm finnes Jacob Hansen Hilden og faren Hans Gudmundsen Hilden på side 28 og side 36 i mitt notat 1264-1265. Hans Gudmundsen var bror til en av mine aner.

 

Erich Guttormsen Haug  finnes på side 25 i mitt notat 1102-1103. Hans mor var en søster av en av mine aner.

 

Anders Gulbrandsen Askim  finnes på side 9 i mitt notat 2886-2887. Hans mor var en søster av en av mine aner.

 

Lisbet Pedersdatter - Elisabeth Maria Pedersdatter Langeland - er min ane i notat 4020-4021. Hun var gift første gang med Petter Christensen Jorstadeie og andre gang med Jon Monsen Hole. Jon var opprinnelig fra Løken i Land. Lisbet og Petters sønn Frans er min ane. Lisbets foreldre var sersjant Peder Hansen Langeland og hans kone Anne Gulsdatter fra Framstad, mine aner i mitt notat 706-707. Lisbet var en søster av oberst Christopher Pedersen Langeland.

 

[Per Morset]

Flere fra Norderhov. Noen kan ha vært publisert tidligere. Jeg fortsetter å ta med folk fra grenseområdet mellom Gran og Norderhov på Bjonskogen.

 

1721, 15. juni: Bgr Karen Erichsd. Hvalhofet, 41 år.

1721, 20. september: Trol Hans Pedersen og Kirsten Pedersd. Bionvandet.

1722, 26. februar: Trol Anders Gulbrandsen fra Hadeland og Ingebor Rolfsd. Sætrang, som derefter blef permittered at copuleres i Grans Menighed.

1722, 2. april: Døpt Ole Larsen Gulla fra Jevnaker og Maren Helgesdatters barn Helge.

1722, 3. april: Publ Abs Gunild Størksd., barnefød paa Hadeland og siden vært paa Bragnæs, hvor hun og tilforn for begangen leyermaal er blefen publice absolvered hvorom hun og fra Mag: Hans Angel attest medbragt hefver af dato 6....1721 og angifver nu for barnefader en person fra Bragnes ved nafn Jon som beretter at skall være død.

1722, 14. juni: Døpt Niels Hansen Bionevandet og Ingeborg Gundersd. barn Tharan.

1724, 17. september: Døpt Karen Torisdatter fra Jevnaker, har sin altergang i Hole sogn, hennes uekte barn Lars. Hun andgaf for barnefader en gift mand Tore Jensen Gomserud.

1722, 7. november: Døpt i Viker Anders Knudsen Bionvandet og Giøa Hansdatters hjemmedøpte barn Berit.

1722, 15. november: Publ abs Anne Madsdatter fra Jevnaker, besovet av Boe Knudsen Hesleberg.

1723, 24. januar: Trol Lars Ellensen fra Hadeland og Kiersten Olsd. Lundstadeyer.

 

[Espen Tjernshaugen]

1712. Krigsforhør og krigsrett på Rogstad i Gjerdrum. Som anklager Dorthe Sal. Barroyes og som anklagede Engebret Huseby, tambur ved major Buddes kompani, og Halvor Gjefsen, dragon. Klagen ser ut til å dreie seg om at de to var forbudt å spille i et bryllup som var holdt på Gjefsen. Dette rettsmøtet ser mest ut til å handle om formaliteter, men på neste side (79b) er det et nytt rettsmøte i en annen sak, med forhør over 2 dragoner av major Buddes kompani, Jon Guttormsen Gulden og Jens Andersen Gamkind. Nå handler saken om noen penger som skulle ha forsvunnet fra en Erik Olsens lomme.

 

Først ut til å bli eksaminert er Jon Guttormsen Gulden, som på spørsmål 1, 2 og 3 forklarer at han er omtrent 32 år gammel, at han er født i Gran sogn og at han ikke er gift.

Sp. 4 er om han har hørt og forstått innholdet i klagen? Sv. Ja, hørt og forstått at den angikk de penger Erik Olsen mistet av sin lomme mens han lå og sov i kammeret på Granavollen.

Sp. 5. Om han vedstår å ha tatt de samme pengene fra Erik Olsen? Sv. Ja! Kan ikke nekte seg å ha tatt pengene av Erik Olsens lomme, men ikke i henseende å beholde dem.

Sp. 6 og 7. Hvor mange penger han tok, og om det var flere penger i lommen?. Sv. En hel 5 marks daler og en hel mark-åtte skilling. Nei det var ikke mer i lommen.

Sp. 8. Hvilken dag dette skjedde? Sv. Kunne ikke rettere erindre enn at det var mandag 5 uker siden (dette er skrevet torsdag 11. august).

Sp. 9. Hvordan han visste at Erik hadde disse pengene i sin lomme? Sv. «Jens Andersen hafde sagt ham det med denne omstendighed, at dersom Joen Guttormsen vilde tage dem, kunde de faa noged at drikke paa, gik derfor strax ind paa Jens Andersen ord og tog dem».

Sp. 10. Hvor var Jens Andersen da pengene ble stjået fra Eriks lomme? Sv. Jens Andersen sto på gulvet inne i stuen, men Jon Guttormsen gikk inn i det neste kammer ved stuen og tok pengene fra Eriks lomme, som der lå og sov.

Sp. 11. Om Jens Andersen spurte om han fikk tak i pengene da han kom ut fra kammeret? Sv. Ja.

Sp. 12. Hvor ble pengene av? Sv. "Saa snart hand hafde faaed pengene gik baade hand og Jens Andersen strax ned til gaarden Giefsen og under weys flyde hand Jens Anersen pengene, som siden lefverede dem igien til Christen Giefsen". Sp. 13. Hvorfor Christen Gjefsen skulle ha disse pengene? Sv. Det visste han ikke.

Sp. 14 Om ikke Erik Olsen seinere kom og spurte etter pengene som hn hadde mistet ut av sin lomme? Sv. «Jo! Kom samme dags Eftermiddag til gaarden Giefsen, thi tienistepigen Karj paa Grannevold hafde sagt Erik Olsen da hand vognede at Joen Guttormsen hafde endelig taget de penge hand savnede.”

Sp. 15. Om Erik Olsen fikk sine penger igjen? Sv. ”Nej! Men fik til svar af Joen Guttormsen: hafde hand hans penge skulde hand gierne flye ham dem Men han hafde dem ikke.”

Sp. 16. Hvor pengene siden ble av? Sv. «Hand self Joen Guttormsen annammede dem igien af Christen Giefsen neste Løfverdag efter og bar dem op til Grannevold, og der lefverede dem til Hans Hansen udi Erik Olsens Ofverværelse, som ikke vilde tage dem igien, og Hans Hansen lefverede dem til Randi Gregers Pedersens paa Grannewold.»

Sp. 17 er standardspørsmålet om han har hørt krigsartiklene og en formaning. Jon Guttornsen svarer at de har han hørt. Han blir så ført ut av retten mens det nå er Jens Andersens tur til å utspørres.

 

På spørsmål 1 til 4 svarer Jens Andersen at han er omtrent 44 år gammel, er født uti Gran på Molden, at han har tjent i 18 år og vært gift i 16 år, men har ingen barn. Han bekrefter i Spørsmål 5 å ha forstått klagen og hva det handler om.

Sp. 6. Om han visste at Erik Olsen hadde penger på seg? Sv. Han svarer ja, og forteller å ha sett Erik Olsen telle pengene på bordet i stua på Granavollen.

Sp. 7. Om Jon Guttormsen også hadde sett at Erik tellet sine penger på bordet? Sv. Det visste han ikke.

Sp. 8. Om han ikke da fortalte Jon Guttormsen at Erik hadde penger i sin lomme? Sv. Nei, han hadde ikke fortalt ham det.

Sp. 9. Om han ikke ba Jon Guttormsen om ta pengen fra Eriks lomme? Sv. Nei, han visste ikke engang at Jon hadde tatt pengene før de alle var kommet ut på veien til Gjefsen, hvor Jon da ga ham pengene for å levere til Christen. Sp.

10. Hva snakket de om på veien mellom Granavollen og Gjefsen? Sv. Det kunne han ikke huske nå.

Sp. 11. Hvorfor ga Jon G pengene til ham når de gikk på veien? Sv. Det visste han ikke.

Sp. 12. Om han da ikke viste at Jon hadde stjålet pengene? Sv. Nei, ikke før han ga ham dem og Jon da fortalte å ha tatt de fra Eriks lomme.

Sp. 13. Hvor gjorde han av pengene etter å ha fått dem av Jon. Sv. Han ga dem til Christen Gjefsen og fortalte samtidig at disse pengene hadde Jon stjålet fra Erik Olsen.

Sp. 14. Hva Christen Gjefsen sa da han hørte at pengene var stjålne? Sv. «Christen Giefsen svarede: Det er til pass for Helgagers folkene.»

Sp. 15. Hvorfor skulle Christen Gjefsen ha disse pengene? Sv. Det visste han ikke, da Jon kun ba ham om å gi dem til Christen Gjefsen.

Sp. 16. Om det ikke kom spørsmål etter de bortstjålne penger? Sv. Jo, Erik Olsen, som hadde med seg de to dragonene Hans Hansen og Jon Nilsen kom og spurte etter de ham frastjålne penger, ettersom tjenestepiken Kari på Granavollen hadde sagt det hun hadde sett Jon Guttormsen tok pengene.

Sp. 17. Hvem det var som først begynte å spørre etter pengene, Erik Olsen som hadde mistet dem, eller de medfølgende dragoner Hans Hansen og Jon Nilsen? Sv. Dragon Hans Hansen spurte på Erik Olsens vegne.

Sp. 18. Hvem Hans Hansen da tiltalede om Erich Olsens penge enten Jens Andersen eller Joen Guttormsen? Sv. talte os begge til bade mig Jens Andersen og Joen Guttormsen.

Sp. 19. Hvad hand da svarede Dragon Hans Hansen? Sv. Det kunde han ej erindre.

Sp. 20. Hvorfor hand da tog sin Bajonet ud imod Hans Hansen? Sv. Fordi Hans Hansen beskylte ham for de borttagne penge som Erich Olsen hafde mist.

Sp. 21. Om hand ikke truede Hans Hansen det hand skulle kaste sin Bajonet i ham saa hans tarmer skulle ligge for hans fødder? Sv. Svarede at hand vel tog sin Bajonet ud og sagde at vilde kaste den i Hans Hansen om hand fremdelis beskylte ham for de Erich Olsen fratagne penge. Sp.

22. Om Erich Olsen fik nogen opliusning om pengene igien hvem der hafde dem? Sv. Nej! ikke den gang som hand veed. Sp. 23. Som er det sedvanlige om krigsartiklene og påpeking av at disse forbyr det forargerlige og ugudelige levned som Jens Andersen og Jon Guttormsen har bedrevet.

 

Deretter blir de to konfrontert med hverandres utsagn hvorpå de begynner å beskylde hverandre. Dagen er over og fortsettes neste dag (f. 82a). De to anklagede blir opplest sine forklaringer og formanet til sannhet, men de nekter å si noe mer. Retten konkluderer med at de to ikke kunne fragå deres mange onde og forargelig forhold og formastelser, som var innmeldt fra major Budde og sogneprest Hammer. En muntlig beretning fra kpt. Mains fortalte dessuten at Jens Andersen skulle ha bortsolgt sin køllert til gjestgiveren Gregers Pedersen på Granavollen. Noe Jens ikke fragikk, men som sammen med det øvrige ikke var tilstrekkelig bevist. Saken utsatt og anklagede tilbake i arrest. Saken fortsetter på Granavollen på neste side (82b), men blir for lang og omfattende å referere fra med nye forhold som dukker opp etter hvert. Derfor lister jeg bare opp andre personer som dukker opp underveis, og nevner de bare en gang selv om de er nevnt flere steder.

 

 

Knud Gamkind

Christopher Hansen

Hans Andersen, dragon

Hans Evensen, dragon

][83b-84a]

Anders Larsen Møller

Engebret Benersen, dragon, gift med

Kirsti Larsdatter, omtrent 3 år tidligere holdt de festerøl hjemme i huset til Anders Larsen Møller.

Johannes Lunders gutt

Mari Larsdatter, Eric Uriansens kvinne.

Eric Uriansen

Cornelius Hvid, gamlefogden

Giertrud Kierulf

[84b-85a]

Asbiørn Ericksen, som var dragon men nå er en bonde.

Mads Kierulf

Joen Hansen, oppsitter på Tingelstad

Jens Kaaresen

Ole Hansen, korporal ved kpt. Beschis kompani.

Erick Smid (Erik Smids stue), Christopher Brynnilsdsens stefar

[85b-86a]

Peder Røssum

Christopher Brynnildsen, Erick Smids stesønn

Corporal Friis

Ole Houg

Ole Hogenstad

[86b-87a]

Abraham Reggersen

Povel Helgager

 

Rettsmøtet på Granavollen avsluttes, og den saken som Dorthe sal. Barroyes begynner med helt øverst her fortsetter i Christiania.

 

[87b-88a]

Engebret Huusebye, tambur og spillemann (usikker på hvor han hører hjemme)

Halvor Giefsen, dragon

 

Kjennelse i den saken på 90b. Den andre saken fortsetter 14/10-1712 som en krigsrett i Christiania (91a).

 

[92b-93a]

Randi Gregers Pedersen

 

Kjennelse på 93a. Jon Guttormsen som nå hadde sittet 14 uker i jern ble idømt 8 ganger spissrot gjennom 100 mann. Dragon Jens Andersen som o omtrent 14 uker hadde sittet på vann og brød, ble idømt 12 ganger spissrot gjennom 100 mann, samt for menigheten ved offentlig skiftemål avbe sitt forargerluge forhold som han med sin lidderlige levnet hadde forarget. Begge måtte fortsatt sitte fengslet inntil det idømte kunne utføres.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgb/L0001: Justitsprotokoller, 1697-1721, s. 78b-79a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101060081

 

De aller fleste her, om ikke alle, er vel godt kjent fra før. Er derfor litt i tvil om denne burde vært postet, men lar det stå til,

Endret April 7, 2024 av Espen Tjernshaugen

[Per Jacob Desserud]

Tusen takk for mange interessante tidsskildringer av soldatlivet, og her en riktig gammel sak, fra 1712. Persongalleriet her  , og ofte elles i dine Strays, er stort. Personene kan være kjente, men langt fra alle. Disse soldatene nevnes ikke så ofte ellers i andre kilder, spesielt når de er ugifte osv.  Jeg følger opp alle personene så langt jeg greier, og plasserer dem i familieoversikter.  Slike kilder fra begynnelsen av 1700.-tallet er ikke vanlige.  Randi Rolfsd Granavollen var fra Molden, gift med Gregers Pedersen, som 4 år seinere ble "berømt" som fører for Hadelandsbøndene i kampene mot de svenske soldatene på  Harestuskogen i 1716. De var gjestgiverpar, og Gregers lensmann

Jon Guttormsen Gulden kjenner jeg ikke til fra før. Jeg kjenner bare en slik person i Gran på den tida. sønn på Øvre Alm (stor gard) og bruker der i 1723, d  der 1731, 56 år, som passer med alderen. Faren levde fortsatt da. Broren Hans var i garden i Danmark i 1723.

Jens Andersen f Molden ca 1668, gift, vet jeg ikke hvem er. Det er noen kandidater, og jeg får arbeide videre med disse.

Erik Olsen, som sov og ble utsatt for tyveriet, vet jeg helle ikke hvem er. Han merket ikke at han ble loppet? Gammel? eller drukken? Så du ser at de er langt fra godt kjente! Det er mange andre ukjente her. Takk for arbeidet med å transkribere alt dette. Bare fortsett! Per Jacob

 

 

 

[Espen Tjernshaugen]

13 timer siden, Per Jacob Desserud skrev:

Tusen takk for mange interessante tidsskildringer av soldatlivet, og her en riktig gammel sak, fra 1712. Persongalleriet her  , og ofte elles i dine Strays, er stort. Personene kan være kjente, men langt fra alle. Disse soldatene nevnes ikke så ofte ellers i andre kilder, spesielt når de er ugifte osv.  Jeg følger opp alle personene så langt jeg greier, og plasserer dem i familieoversikter.  Slike kilder fra begynnelsen av 1700.-tallet er ikke vanlige.  Randi Rolfsd Granavollen var fra Molden, gift med Gregers Pedersen, som 4 år seinere ble "berømt" som fører for Hadelandsbøndene i kampene mot de svenske soldatene på  Harestuskogen i 1716. De var gjestgiverpar, og Gregers lensmann

Jon Guttormsen Gulden kjenner jeg ikke til fra før. Jeg kjenner bare en slik person i Gran på den tida. sønn på Øvre Alm (stor gard) og bruker der i 1723, d  der 1731, 56 år, som passer med alderen. Faren levde fortsatt da. Broren Hans var i garden i Danmark i 1723.

Jens Andersen f Molden ca 1668, gift, vet jeg ikke hvem er. Det er noen kandidater, og jeg får arbeide videre med disse.

Erik Olsen, som sov og ble utsatt for tyveriet, vet jeg helle ikke hvem er. Han merket ikke at han ble loppet? Gammel? eller drukken? Så du ser at de er langt fra godt kjente! Det er mange andre ukjente her. Takk for arbeidet med å transkribere alt dette. Bare fortsett! Per Jacob

 

 

 

 

Bare hyggelig, Per Jacob! Informasjonen som gis i disse protokollene kan variere veldig, noen har med alder, foreldre eller annet slektskap, fødested, bosted osv., mens det i mange saker kun opereres med fornavn og patronym. Det siste er forsåvidt greit så lenge rettsmøtene skjer på Hadeland, men så å si umulig å finne ut av i løpet av en kveld når retten holdes i garnisoner eller i tilstøtende prestegjeld som Eidsvoll, Nannestad og andre steder. De tilfellene må jeg hoppe over, noe som er synd da jeg tror man går glipp av en del gullkorn. Takk for dine tilbakemeldinger som jeg, og sikkert flere setter stor pris på. Angående Jon Guttormsen og Jens Andersen så gir saken inntrykk av disse var to «verstinger» i bygda, og spesielt den siste, og det spørs vel om de ble værende. Her følger en annen sak.

 

1726. Krigsforhør på Jorstad i Gran til en sak mellom anklageren, gefrider Philip Jensen ved generalmajor Rømlings livkompani og den anklagede dragon Thore Andersen Aschim av kaptein Günthers kompani. Saken handler om eierskapet til en fole som dukket opp og som i lengre tid hadde gått i sammen andres hester, uten at noen riktig visste hvem det var som egentlig eide den. Det går over mange sider så jeg plukker bare ut personer underveis.

 

Elen Jonsen Enevolden, 38. Det var hos ham at folen først dukket opp sammen med et ungskyd.

Gulbrand Pedersen, soldat av major Langelands kompani, som hadde avhentet skydet mens folen ble igjen på Enevolden. Brorsønn av Philip Jensen (38a)

Taral Torsen/Toressen, 24, soldat ved maj. Langelands kompani. Bosatt i Løvstuen 7 fjerdinger fra Enevolden.

Erik Ellingsrud

Torger Ashim

Gulbrand Aschim

Olle Jonsen Ellefsrud, 42, stesønn av anklageren Philip Jensens bror Erich Jensen, hos hvem Olle hadde røktet.

Erich Jensen, anklageren Philip Jensens bror.

Lars Andersen Molden, 40

Albert Biørnsen

Anders Grinager

Christopher Andersen, 24, hans husbond var Jon Østensen Dølen.

Jon Østensen Dølen

Olle Hansen, 24, i tjeneste på Bierche.

Anne Torgersdatter, 22, hjemme hos sin far Torger Aschim.

Mari Gulbrandsdatter, 22, i tjeneste hos Gulbrand Aschim.

Kari Erichsdatter, 21, i tjeneste hos Hans Nedre Aschim.

Alhed Villumsdatter, 19, i tjeneste hos Christopher Schattum.

Gulbiør Gulbrandsdatter Søndre Aschim, 21

Anders Mortensen, 43, har en ikke navngitt gård og en seter Vang.

Peder Andersen, 24, Thore Aschims bror.

Anders Amundsen, 21, hos sin far på Grinager.

Peder Hansen, 22, i tjeneste hos Thore Aschim.

Dorthe Pedersdatter fra Miønvold, 50, ubeslektet til Thore Aschim.

Olle Tronsen, 24, soldat av major Langelands kompani.

Jacob Povelsen […], 47 (f. 38a). Tror det manglende navnet begynner på Hj…, Hy… eller Hi… og slutter med ….en, kanskje ment å være Hilden?

 

Forhøret sluttes på f. 38b og saken sees ikke mer i denne protokollen. Det er flere, så en eventuell krigsrett kan finnes i en annen protokoll, eller partene kan ha funnet en minnelig løsning og endt saken utenfor retten.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgb/L0002: Justitsprotokoller, 1721-1745, s. 33b-34a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101061038

[Espen Tjernshaugen]

En trist men samtidig interessant sak, men merk at denne skriveren hadde et forhold til bruk av stor forbokstav som er helt uten logikk. Jeg ga opp å følge ham underveis, og derfor er avskriften langt fra kildetro – men for historiens del har jo det ingenting å si.

 

Anno 1747 den 5te Juny blev effter Deris Excellence Hr.

General Arnolds Ordre og hr. Ove Rahmel Sehesteds foran-

staltning firetaget paa Gaarden Hoff Nordre i Gran Sogn

paa Hadelan, Hvor under pladsen Tangen, og det Huus er bestaaende, som

Dragonen Gulbrand Christophersen boede udj, der er befunden

ligende nesten død ved af et skudt af een Riffle Bøsse, som laae

ved hannem paa st[r]anden, passeret den 29 May Klocken om-

trent 2 om Natten, Hvilcken Hendelse er taget under

Examination  : sub præsidio  -

         Capitain Johan Georg Brockelman

               zum Assessoribus

               |  Magnus Friderick Møllerop,

Fendricks |

               |   Petter Magnus Bojesen, -

 

Effter at forhøret var satt blev den afdøde Dragons

Encke Randi Niilsdatter, og hans Moder Kari Jacobs

datter Egnes Eiende, fremKaldet for at giøre deris forklaring

Om hvad omstendigheder der kand i sandhed vær foregaaet

nogen tiid tilforn og ved den tiid denne Hendelse er skied,

Hvorda Encken først forklarede, at denne Hendis afdøde

Mand for at fortiene sig een skilling iblant, som een fattig

Huusmand, der boede udj benefnte plads strax ved vandet

var stedze vant till at gaae ud med sin Riffle bøsse stundum

ved Stranden effter Ender, og stundum i skouen effter andet wilt;

Og da Hand hos Hende hafde lagt sig om Afftenen, som var

Natten till Mandags den 29 May, da u-lycken som melt skiede

var hand opstaaet og satte sig ved bords enden, og lagde Hovedet

paa Hænderne, som Hand sove, eller var falden i Søfn, og et

lidet barn, som Laa hos Koenen i sengen falt i at Græde

begynte Konen med at tøsse barnet og falt dermed i Søfn;

Jmidlertid, som hun ligger syntis Hende i søvne at Høre

een smel, da hun vognede, og saae ej manden ved bordet

staar derpaa op og Gaar ud for Dørren, Hvor Hun ved

Gierisgaarden strax ved pladsens Korn Lycke imod

Vandet saae Manen liggende paa Marcken og rørte Alle-

ne sin venstre haand, Hvorpaa Hun blev saa bestørtet, at

Hun strax sprang hen til neste Hosboende Huusmand Halvor

Hansen Tangen, raabte ham strax ud, som da Laae i sin ful-

de søfn, og kom Derpaa strax springende ud, som blev ligesaa

var, Hendis Mand liggene ved skigaarden, -

[24b]

Encken blev derpaa af forhøret tilspurdt om denne Hendis Mand

icke altid Levede Kiærligt og well med hænde; Resp: i deHalfandet

Aar, de hafde levet sammen i ægteskab var altid een Kiærlig og

venlig foreening mellem dem, Og var altid fornøyet i sin fatti-

ge tilstand og hafde ingen slags Mistvil om Guds

forsiun, ej heller hafde hørt ham i den tiid at være nogen tid

Kiæd af sit liv. –

Moderen Kari JacobsDatter EgnesEier paa den Anden side

Ransfioren lige over for, forklarede at Løverdagen til-

forn, da u-lycken skiede var denne Hendis Afdøde Søn

Hænne at brende een braatt som hand hafde Hogget i sameje

skou med de der boende bønders samtycke, hvor Han da

klagede sig at være lidt sygelig af sig, reiste dereffter om

Afftenen over fioren till sit Hiem, Klagede sig og for

Konen at være lidt sygelig som de da samptlig meente at

være den avaghed han tolforn var bleven plaget av nemblig

af et inderlig fang, dog paa et Aars tiid var ej saadan til-

felde at ham erfaret, der dog i nogle Aar tilforn haf-

de hengt ved ham. -  Sagde ogsaa derhos, at hun aldrig

hafde fornemmet nogen slags mistvil hos ham enten i

den eller Anden tilfelde, eller hafde noget ont udstaaende

med noget Menniske; vis(s)te ogsaa dett, at naar hand saa

sin lejlighed gick baade seent og tilig med sin riffle

bøsse for at skyde effter vilt. –

Vidnerne blev derpaa fremkaldet: Halvor Hansen Tangen

Jver Hou, og Soldatt Mons Larsen Hoff. Som Aflag-

de deris Corporlig Æd om at forklare Hvad de Hafde seet

og hørt ved dette dødsfald. –

1 Prov Halvor Hansen Tangen effter aflagde Æd forklarede saa-

ledes, at da den afdøde Dragon Qvinde kom till ham

den 29 May om Morgenen noget før Solens opgang, bancken-

de paa Dørren, da hand laa og sov, og effter at hand

kom ud, bad ham at følge hiem til sig, sigende at Gul-

brand var død, hvorpaa han følgende hende og fandt for-

bemelte Dragon Gulbrand Christophersen liggende baglens paa

Lycken under pladsen med beenene til Giærdet som

ungefæer var 6 à 8 skridt fra vandet Ransfioren,

der og ved hans Høyre side befantis hans Rifle bøsse

liggende afskudt, som med kolven laae til Gierdet, og

Mundingen imod Halsen – og ved dette syn befantis

at Kuglen hafde Gaaet ind under hans Hage Lige op

i Hovedet, og som hand formerckede; at der endnu var Liv hos

ham, talede hand till ham, men kunde intet svare, hvoreffter

[25a]

vidnet fant fornøden at hente fleere til sig, som vare de 2de her foran

indført og nafngivne vidner – da de siden der fantes liv hos ham

tildecket ham med een skindfeld, og strax anmelte det for Compag-

niets Cheff Obriste Lieutenant Møllerop; som da lod Corporal Johan [Vigant] med

vidnet og fleere nemblig Knud Andersen Kløvstad og disse 2de Andre

Anførte vidner besørge i sit Huus indbaaren, da de enda befantes

liv hos ham, som kude merckes deraf, at hand enda kunde

tage sin venstre haand at lett under sit hoved ved; Hvoreffter

dog uden attalle et ord, fornam liv hos ham i 5 à 6 timer, og

i den tiid blev heldet øll i hans mund, som flød ud af Hullet

under halsen, da der og blev mercket at patienten toeg et halve

Halmstraa af sengen, som de lagde ham udj; beed samme af med

tændene og holt det under hullet, ligesom hand dermed

ville sige det skulle tilstoppis. -  Der blev og strax sendt bud

effter Præsten, men førend Capellane Hr. Bierings Ankomst

nesten een Miil derfra, var Dragonen alt død.

Forhøret tilspurdte Vidnet, 1ste Om Hand vis(s)te att

denne Hendøde paa dette stæd ved skiegaarden nedenfor

pladsen var vant till at skyde paa ender –

Resp: At hand som offteste saae saa snart Ender kom der

under landet, at Dragonen sprang af sin stue og skiød effter

dem, iblant gick og ved skiegaarden og lurede paa dem,

Hvorved vidnet formeente at saadan u-lycke som nu

hente ham kunde lettelig skee naar han gick, som offte blev seet,

og lurede paa Enderne treckende Geværet effter sig, eller holt det

for sig ved at see over skiegaarden, kunde gaaet af sig selv

løst enten det var opspendt eller icke, siden samme Gevæhr

og pleiede iblant gaae løsst i Halspenning, som ved forhøret

er befunden.  2den Qvæst:  Om Vidnet nogensinde

fornam i den tid de hafde boet saa ner ved hinanden, at hand

enten var vanckelmodig, eller var u-sømmelig i ord eller

Gierning mod nogen. Res:  Har aldrig fornemmet noget

dertil. -  Videre vidste ej vidnet paa tilspørgende at

forklare, - 2det Vidne Iver Hansen Hou effter af-

lagde Ed forklarede det samme som første vidne udsagt

haver fra den tiid han kom ned og fant Dragonen

Liggende som før er melt ved skiegaarden, og saa videre

indtill han var baaret ind i huuset og lagt i sengen. –

Vis(t)e og at der var Bud effter Præsten, som kom der

da Dragonen alt var død. –

Til 1 Qvæstion af forhøret svarede, At hand har

offte seet Dragonen Gaaet og Luret ved stranden

effter ender med sin Riffle, og stundum treffet, stundum

[25b]

icke, har og seet, da Dragonen i Fendrickens og Lensmandens over-

værelse blev besigtet, at Gevæhret, hvormed u-lycken skeede gick

af i halfspenning :  Til 2den Qvæstion svarede ligesom

forrige Vidne;  Videre vis(s)te ej dette vidne at forkla-

re. –

3dte Vidne Soldatt Mons Larsen effter æd forklarede een-

stemmig hvad Andet vidne har svaret paa første

og Andre Qvæstion, og da Dragonen var baaret af stran-

den i hans seng, blev vidnet hensendt effter Præsten.

Kand heller icke andet med nogen god samvittighed sige

end dette tildragende ej med forsett, men veed een u-ly

kelig hendelse ved at krybe langts skiegaarden eller at han der

over effter vilt maa være passeret – Dett samme har og

baade første og 2det Vidne forklaret. –

Capellanen i Sognet Hr. Biering indfandt sig og ved

forhøret og Declarerede, saa vell paa egne for den

korte tid hand har vært Lærere i Meenigheden, hvor

af denne Dragon var een medlem, saa vel som paa

sin SognePræst Hr. Hannibal Hammers vegne, at

denne Dragon i henseende till et skickeligt Liv og

Levnets forhold har opført sig u-paaklagelig,

Og har Ingenlunde den tancke, at slig u-lyckelig

hendelse som med  ham er Arriveret, er skeed af no-

get forsætt, som Kied af sit liv, samme paa den

Maade at Afbringe, Men Alleene af u-forsichtig-

hed eller Geværets Brøstfeldighed ved Afgaaende

i half spending. –

Lensmanden her af Sognet Christopher Jonsen

som illigemaade indfant sig ved forhøret

var nerværende da dette Dragons Døde Le-

geme blev besigtiget og vidste effter tilspørgen-

de ej noget viidere at forklare end Allereede end

ført er,    Hvorpaa forhøret er bleven

sluttet Anno die et loco ut supra.

                         J. Brockelman

        M:F:Møllerop      P. M. Bøysen.

 

Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fgb/L0003: Justitsprotokoller, 1746-1757, s. 23b-24a

Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101062027